To forårssprøjtninger tæmmer ukrudtet
(Effektivt Landbrug) Årsagen til det høje ukrudtstryk på Overgaards inddæmmede arealer er ikke pløjefri dyrkning, fastslår godsforvalter Stig Andersson efter knapt 20 år uden pløjning.
Halmstadvej hedder markvejen ud til de yderste inddæmmede arealer på Overgaard Gods.
»Vejen er endnu ikke ført helt igennem,« skulle navnkundige Flemming Juncker have sagt under godsets arbejde med landindvindingsprojektet i 1960’erne med slet skjult hentydning til det perspektiv, at vejen allerede havde navn og retning mod byen Halmstad på den svenske side af Kattegat.
Selv om Overgaard Gods for tiden arbejder med at vinde terræn i andre retninger end den svenske vestkyst, har godsets faste mand med ansvar for planteværn, Lars Falk, nok at se til på de allerede inddæmmede arealer.
Herude i den stadig unge muld kræver ukrudtet sin særlige opmærksomhed.
- Ukrudtssprøjtningen fra efteråret skal altid følges op med en sprøjtning i april og så igen her i maj for at holde marken rimelig ren, siger Lars Falk, der har 14 års erfaringer med det genstridige ukrudt på Overgaard.
- Det betyder ikke, at vi overskrider behandlingsindekset, for vi kan klare os med meget små doseringer. Men det går altså ikke med kun en ukrudtssprøjtning i hveden om foråret. Og det samme gør sig i øvrigt ofte gældende for vinterbyggens vedkommende.
- Specielt i år, hvor det har artet sig således, at vi i de seneste tre uger reelt kun haft to-tre sprøjtedage med stille vejr på de flade forblæste arealer, siger Lars Falk.
Til gengæld har han kun lovord om godsets to nye sprøjter, der for første gang er i brug dette forår.
- De bugserede Amazonesprøjters sporfølgesystem er årsag til væsentligt mindre ravage, når vi kører i de høje afgrøder, siger han og udtrykker også begejstring over den måde, man trinvist kan indstille omrøringsniveauet i tanken. En svømmer i tanken regulerer nemlig samtidigt omrøringen, så den passer til den mængde væske, der er tilbage i tanken.
Et par andre finesser, som har lettet sprøjtearbejdet, er sensorerne, der hele tiden sørger for at holde bommens i samme højde over afgrøden.
- Vi har også prøvet med pløjning, hvor det viser sig at ukrudtstrykket er mindst lige så højt. Tilmed er der ved pløjning en større variation af ukrudtsarter, hvilket ikke gør bekæmpelsen enklere, fastslår han.
- Med årene er redskaberne, der skal fremprovokere en spiring af ukrudtet i det såkaldt blinde såbed, heldigvis blevet bedre. Det kan vi håbe vil hjælpe lidt på ukrudtsproblemet.
Dertil kom såning af vårbyg i den mark, hvor den italienske rajgræs ikke klarede overvintringen og måtte droppes.
Udover arealer med frøgræs er hestebønner, raps og ærter vigtige afgrøder i sædskiftet, fordi det ikke kan lade sig gøre med hvede i mere end to år efter hinanden.
- Hestebønner og ærter splitsprøjtes med Basagran og klarer derved den første sårbare tid, hvor ukrudtet kan tage fat, fortæller Stig Andersson.
- Til høst i 2004 skal vi for første gang prøve strandsvingel. Den er lagt ud i henholdsvis ærter og vårbyg, siger Stig Andersson og fastslår, at der endnu ikke har været de store overraskelser i afgrødernes vækst.
- Det hele er jo generelt en smule forsinket på grund af det kolde forårsvejr. Vi har endnu ikke set noget til bladrandbiller, som andre taler om. Til gengæld har vi fundet en anelse meldug i triticalen, konstaterer godsforvalteren.