- Vi har løst en stor del af vores kvælstofproblem, og vi vil gerne videre. Men de nuværende regler giver ikke mulighed for at separere gyllen. Udviklingen på det område er nærmest sat i stå, sagde den nyvalgte formand for Landbo Syd, Henrik Enderlein, på mødet på Ecco-centret med fødevareministeren.

- Hvad dyretransporter angår, har vi set, hvor galt det kan nå, når reglerne overtrædes. Det er uacceptabelt, men nye regler får jo ikke overtræderne til at holde op. De øger bare omkostningerne og transportproblemet uden at stille dyrene bedre. Det nye forlig tager heller ikke højde for, at der er forskel på dyr, og at grise for eksempel ikke klarer transport bedre, fordi de får mere plads.

- Hvordan vil ministeren sikre, at det ikke kun bliver følelserne, der kommer til at bestemme, spurgte han.

- For dyretransporter har vi strammet kravene om ruteplaner i udlandet, provokeret af de landmænd eller vognmænd, som ikke overholdt reglerne og dermed udløste en følelsesladet debat. De politiske partier står på nakken af hinanden for at løse problemet uden hensyn til omkostningerne, indrømmede hun.

- Vi har diskuteret problemet med EU i september, men i de sydeuropæiske lande er der ingen forståelse for, at vi skal behandle dyr ordentligt under transport. For dem er der kun et økonomisk hensyn, sluttede ministeren.

100 pct. reglen bør dog ikke gælde far-søn-handler, for de kan lave private generationsskifteordninger, mente Peter Petersen og sluttede:

- Skal der beskæftiges flest eller færrest muligt i landbruget? Hvis det skal være færre, så er vi på rette vej.

Det var helt klart ikke den vej, han ville.

Hun regner med at fastholde bopælspligten:

– Jeg ønsker ikke, at for eksempel franske vinbønder skal kunne købe danske landbrug som sommerhuse.

Formanden for den tyske landboforening i Sønderjylland, Jørgen Popp Petersen, Solderup, ønskede mulighed for hurtigere afvikling af økologiske kontrakter, når det var nødvendigt, og så talte han varmt for en grøn fremtid - blandt andet med produktion af biomasse til gas og bilbrændstof fra raps. I Tyskland dyrkes der 50.000 hektar raps til det formål.

- Den udvikling bør ministeren fremskynde, fortsatte han og advarede mod mere braklægning. Det vil forspilde chancerne for at dyrke grønt brændstof, som ellers kunne løse problemet med harmoniarealer.

Boel var betænkelig:

- I Tyskland kan man putte bioetanol i tanken uden problemer, men herhjemme har vi så høje energiafgifter, at det ikke vil være konkurrencedygtigt.

Hun er opmærksom på de miljømæssige fordele, men løsningen på problemet ligger ikke lige om hjørnet.

- Det kan næsten kun ske via øremærkerne, sagde han. Men hvad vil man gøre, hvis en landmand sætter sig imod øremærkning? Så kan det i værste fald ende med, at ministeren må rejse ud med et hold dyrlæger og aflive alle dyrene - sandsynligvis under maksimal mediedækning.

- Jeg vil nødigt udsætte ministeriet for dén happening, men jeg håber, vi kan klare det konkrete tilfælde mere fredeligt inden for overskuelig fremtid, svarede ministeren.

Frederik Hansen, Tinglev, spurgte, hvad ministeren mente om, at EU ønsker lam øremærket allerede efter 60 dage. - Det ser ud til, at reglerne ændres til seks måneder.

Lars Jensen, Brøns, undrede sig over, at det var svært at skaffe penge til at gøre biobrændstof konkurrencedygtigt i Danmark, når miljøministeren køber CO2-kvorter for millioner i Rusland.

- Det er et spørgsmål om at få mest effekt for pengene, svarede fødevareministeren.

Der var mange flere spørgsmål, og Mariann Fischer Boel fik ikke mange øjeblikkes ro - bortset fra kaffepausen - før hun klokken ti forlod Tønder for at nå til København i ordentlig tid. Med respekt for fartgrænserne, understregede hun.