- En masse unge landmænd brækker halsen økonomisk, inden de bliver 40, og det er i de fleste tilfælde unødvendigt. Det er endda let at give dem samme økonomiske betingelser som vi andre inflationsrige. Det kræver bare en lille lovændring, så unge, der etablerer sig første gang, får lov til at finansiere gårdkøbet 100 procent gennem realkreditforeningerne i stedet for nu kun 70 procent. Det er sidste de 30 procent, som de må hente i bankerne eller sparekasserne, der vipper mange af pinden.

Det siger Peter Petersen, Løgumkloster, 62-årig landmand ved Løgumkloster og i mange år formand for Sønderjysk Familiebrug.

Han har blandt andet diskuteret spørgsmålet med fødevareminister Mariann Fischer Boel, men er stadig ikke sikker på, at problemets alvor og løsningens enkelthed er gået op for politikerne.

En typisk ung bonde, der vil have foden under eget bord, går efter en ejendom på cirka 70 ha, udbygget med kvæg eller svin. Den koster omkring 10 millioner kroner, forklarer Peter Petersen, som også er vurderingsmand. Han kan få syv millioner i realkreditlån. Det siger loven.

Så mangler der tre millioner kr., som han må i banken eller sparekassen efter. Det er lån, der skal afdrages over en relativt kort periode. 10 år med rente og afdrag på tilsammen 300.000 kr. om året er ikke urealistisk.

– Det er de tre millioner, der slår af ham af pinden, forklarer Peter Petersen. Alene for at afdrage dem skal han tjene 850.000 kr., og dertil kommer 120.000 kr. i rente, i alt 970.000.

Hvis han i stedet kunne tage også de sidste tre millioner som 30 års realkreditlån til seks procent, ville de tre millioner koste 21.000 kr. om året i afdrag, og han skulle altså kun tjene cirka 60.000 kr. for at finansiere de sidste tre millioner via realkreditten. Men via pengesintutterne skulle han betalt 970.000 kr..

Der er altså en likviditetslettelse på 910.000 kr. – og intet bureaukrati. Sagsbehandingen ville være den samme, hvad enten han skulle låne 70 eller 100 pct. i realkreditten

Men mange ser det stadig som helt afgørende at få betalt gælden i ejendommen ned hurtigst muligt, og det prøver de så. Samtidig køber de maskiner, bil osv. finansieret med lån fra de leverende firmaer.

Det er afgjort ikke billigere, så de ender med at stå med en større gæld i stedet for at have reduceres deres samlede gældsbyrde. Det knækker halsen på mange unge landmænd – og det er ikke teori, siger Peter Petersen. Jeg kan på stående fod komme i tanke om en tre-fire stykker, der er i farezonen inden for et ret begrænset område af Sønderjylland.

- Det er vi ældre jo. Derfor kan vi tage lån i friværdien i vores ejendom og bruge det til at finansiere den nye gård 910.000 kroner billigere om året, end den unge landmand kan.

- I den situation rækker den unges halve million ikke ret langt. Den bliver stort set slugt af flytteomkostninger, stempelpenge og omskrivning.

- De unge er sorteper i en købssituation, medmindre de har inflationsrig familie, der kan hjælpe med finansieringen. Det kan for eksempel være far og svigerfar, der tager lån i friværdien i deres ejendomme og låner pengene til de unge. Men det er ikke alle, der har den mulighed.

- Derfor mener jeg, at reglerne for realkreditlån ved første køb bør laves om til 100 procent. Så er alle de unge stillet lige i konkurrencen med os, der har haft tiden og udviklingen med os. Både vores fag og vores land har brug for, at vi får - og beholder - flere unge landmænd med foden under eget bord, slutter Peter Petersen. Jeg håber, at landboorganisationerne vil bakke op om det her forslag.