Danskerne bærer førertrøjen i den nordiske frugt- og bæravl
På Nordisk Frugt- og Bærkursus i Nyborg blev der sat fokus på udviklingen. Danske avlere har gennemgående det største produktionsomfang.
- For mig at se er der gode muligheder for at øge produktionen af frugt og bær i de nordiske lande, men der skal kæmpes for at få de nødvendige markedsandele.
Sådan indledte frugtavler Peter Petersen, Nordborg, sin velkomst til deltagerne i Nordisk frugt- og Bærkursus i sidste uge på Hotel Nyborg Strand.
Peter Petersen, der er formand i Frugt- og Bærsektoren, pegede også på vigtigheden af, at branchen kan tilbyde den palet af produkter, der efterspørges af forbrugeren, men ikke mindst af detailkæderne.
- Det gælder om at udnytte alle de muligheder, der måtte berettige os til en plads på de markeder, vi opererer på, sagde Peter Petersen til de knap 200 konferencedeltagere, hvoraf de 50 kom fra Norge, 25 fra Sverige og 6 fra Finland.
Det nordiske kursus afholdes hvert tredje år, og i 2006 er det Norges tur til at afvikle kursusdagene.
I 2001 var der 21.198 hektar i alt med en fordeling landene imellem på 4.407 i Sverige, 4.514 i Norge, 6.830 i Finland og 8.447 i Danmark. For 10 år siden var arealet af omtrent samme størrelse, men der har været meget forskellig udvikling for de enkelte arter.
I Sverige udgør jordbærrene knap det halve areal og æblerne godt en tredjedel. Æbler og jordbær i Norge lægger beslag på to tredjedele af arealet, og i Finland udgør jordbærarealet alene to tredjedele af det samlede areal med frugt og bær.
For Danmarks vedkommende er det kirsebærarealet på 2.703 hektar som dominerer, medens såvel æble- som solbærarealet hver dyrkes på omkring 1.800 hektar.
Som hovedkonklusion for de nordiske frugt- og bærarealer var der faldende æble- og pæreproduktion (dog ikke i Finland), et stabilt areal for jordbær og solbær, sødkirsebær var stigende i Norge og Sverige, surkirsebær i Sverige og Danmark, og endelig var arealet med hindbær stigende i alle lande undtaget Danmark.
Peter Petersen konstaterede, at interessen generelt er stigende for de mange frugt- og bærproduktioner, men for de løntunge arter er der arbejdskraftproblemer, så det dæmper interessen noget.
Aroma æblet er ubetinget den vigtigste nordiske æblesort i disse år, hvor Clara Frijs er det for pærerne. På solbærområdet er det Ben-sorterne, der er de altdominerende, men der er faktisk stor forskel i sortimentet. Honeoye er uden diskussion den gennemgående hovedsort, når det gælder jordbær.
Holger Daugaard kunne også konstatere, at Danmark ikke kun er i førertrøjen hvad angår areal, men kan også præstere det største gennemsnitlige normaludbytte for alle arter.
- De enkelte lande har naturligvis en række individuelle vilkår for produktionen, påpegede konsulenten og nævnte en række punkter: Selve produktionen under forskellig beliggenhed og klimaforhold og dermed udbyttebetingelser. De økonomiske vilkår er påvirket af forhold vedrørende pesticider, gødningen og markedssituationen. Arbejdskraften af lønninger og tilgængelighed.
Om arbejdskraftens tilgængelighed blev det omtalt, at der i de andre nordiske lande er kvoter for importeret arbejdskraft, mens det i Danmark skal ske ved individuelle ansøgninger, og som led i en uddannelsesaftale.
For pesticider er der sammenlignet for fire midler, som er godkendt i alle lande – Teldor WG50, Rovral Agri, Perfekthion og Round up. Her er Norge klart den dyreste.
På gødningsområdet er Danmark med alle sine statslige afgifter suverænt topscoreren- med næsten dobbelt pris i forhold til alle andre. For arbejdskraft er Danmark ligeledes topscorer, men med Norge tæt på.
Aktuelle nøgletal vil altid være betinget af de enkelte oplysninger og må betragtes som en grov oversigt. Ikke desto mindre følte Holger Daugaard det forsvarligt at fremstille tallene for æble-, pære-, solbær- og jordbærproduktionen, som kan ses i oversigtstabellen.
Udover forskelle i omkostninger viser det sig her, ifølge konsulenten, at variationerne i dækningsbidrag især slår voldsomt ud på grund af forskelle i markedsprisen i de enkelte lande.
- Vi plejer at kalde os broderfolk, men det ændrer ikke på, at der er vidt forskellige vilkår for producenterne, og som følge deraf også vidt forskellige produktionsresultater, fastslog konsulent Holger Daugaard over for deltagerne på det nordiske frugt- og bærkursus i Nyborg.