Rensning af spildevand i det åbne land er påtrængende, og kravene kan løses på flere måder.
Når lodsejerne rundt om i det fynske amt skal gennemføre en kloakering af hensyn til spildevandet, er det først og fremmest kommunen, som er den nærmeste offentlige kontakt. Med hensyn til selve arbejdets udførelse kræves en autoriseret kloakmester.
Mange instanser, men ikke mindst leverandører af materialer, har også udarbejdet meget litteratur med skitser og tabeller om emnet. Et materiale om rensning af spildevand i det åbne land, der er tænkt anvendt af kommunerne som supplement til eksisterende litteratur og vejledninger fra Miljøstyrelsen, er udarbejdet af Danva, Dansk Vand- og Spildevandsforening, i Skanderborg.
Son faglig koordinator for spildevandsområdet i foreningen oplyser Helle Andersen, at det naturligvis er objektive informationer, og at der ved angivelser af løsninger og deres omkostninger må tages højde for individuelle problemer.
- Vores skøn ligger måske i den lave ende i forhold til andre, men omfatter for eksempel ikke forundersøgelser, som også kan være påkrævet, siger koordinatoren, og henviser i øvrigt til hjemmesiden www.danva.dk.
Den valgte løsning skal først og fremmest opfylde de krav, der er til rensegrad i det pågældende område. Er det organisk stof (O), organisk stof og fosfor (OP), ammoniak og organisk stof (SO) eller ammoniak, organisk stof og fosfor (SOP)? Kravet til rensegrad fremgår af kommunens spildevandsplan og er fastlagt med baggrund i amtets regionplan.
I de fleste tilfælde vil økonomiske overvejelser vægte meget højt i forbindelse med valg af anlæg. De fleste grundejere vil vægte den billigste løsning, der opfylder den aktuelle renseklasse. Dette bør også gælde for kloakforsyningen, da det ikke vil være rimeligt at pålægge de tilsluttede ejendomme større udgifter end nødvendigt.
Ved vurdering af økonomien i de enkelte anlæg indgår både anlægsudgift, driftsudgifter og levetid af anlægget.
Vedligeholdelsesbehovet ved de enkelte anlæg er der meget forskel på. De mest lavteknologiske anlæg vil oftest være de mindst vedligeholdelseskrævende, men ingen anlæg er vedligeholdelsesfrie. Nedsivningsanlæg skal formodentlig flyttes en gang hvert 20-30 år, og sandet i et sandfilter skal formodentligt skiftes med samme interval.
Nogle vil mene, at et afløbsfrit pileanlæg er den rigtige løsning, da der ikke er nogen form for udledning fra anlægget, og andre vil mene, at et nedsivningsanlæg er en forkert løsning, fordi der er afledning til grundvandet, og spildevandet kan indeholde miljøfremmede stoffer.
Lovgivningsmæssigt er de nævnte løsninger alle lovlige at etablere. For den enkelte borger vil holdningsmæssige overvejelser ofte afgøre valget af løsning. Hvis den da ikke er for dyr!
I skemaet på siden kan der ses nogle grove overslagspriser. Priserne for de anlæg, der opbygges på stedet, for eksempel nedsivningsanlæg og sandfiltre, er typisk områdebestemt. Kloakmesterudgifterne kan ligeledes variere en del.
Grundejeren skal altid forestå følgende anlæg i forbindelse med et påbud om forbedret rensning, uanset valg af spildevandsløsning: Det eksisterende kloaksystem på ejendommen skal adskilles således, at regn- og overfladevand samles i en kloakledning og eventuelt fortsat ledes til eksisterende system - ofte tilsluttet markdræn eller lignende. Kloakledninger for husspildevand skal samles og tilledes en eventuel ny bundfældningstank på minimum to kubikmeter. Det private anlæg skal være godkendt af kommunen.
I de tilfælde, hvor der tilsluttes offentlig kloak på traditionel vis eller via minipumpestation, skal grundejeren forestå anlægget af kloakledningen for husspildevand frem til skel eller minipumpestation.
Om vandafledningsafgiftens størrelse må man henvende sig til egen kommune, da de varierer meget.