Elitekoncept danner skole

Agro Partneres nye eliteuddannelse for landmænd, som blev lanceret i sidste uge, har allerede fået masser af positiv respons i landbruget.

Formanden for Kolding Herreds Landbrugsforening, Asger Christensen (billedet), der også er formand for praktikpladsudvalget i Vejle, Ribe og Sønderjyllands Amt, betegner initiativet som »knaldhamrende godt«.

Det er så godt, at praktikpladsudvalget i de tre jyske amter i torsdags besluttede at sætte en lignende udvikling i gang i deres regioner. Holdningen er klar: Landmandsuddannelsen skal i fastere rammer, når det handler om praktikken.

Det kræver udviklingen, påpeger Asger Christensen.

- Tidligere, siger han, var vi i en situation med overflod af unge medarbejdere. Det er slut. Nu er det piskende nødvendigt, at alle, der vælger en landmandsuddannelse, får en god oplevelse. Derfor bakker vi fuldt op om den linie, Agro Partnere har lagt.

Første trin bliver obligatoriske arbejdsgiverkurser for de godkendte praktiksteder. De vil blive gennemført i løbet af det kommende år. Derefter vil landbruget i de tre amter bygge flere og flere elementer svarende til Agro Partnere-konceptet ind i praktikken.

- Vi vil løbende stramme op omkring tingene, siger Asger Christensen.

Traditionen hindrede fornyelsen.

- Når det gælder uddannelsen, har landbruget stort set været »sin egen lykkes smed«, indtil for ti år siden, hvor vi fik de godkendte praktikpladser. Det var et stort skridt, som mange var imod. Bønder mener traditionelt, at de kan håndtere den slags ting selv under devisen »frihed under ansvar«.

- Men vi må erkende, konstaterer Asger Christensen, at det er det ikke alle landmænd, der kan. Derfor er der ingen tvivl om, at vi skal have praktikforløbet ind i nogle fastere rammer. Og vi bakker fuldt og helt op bag den linie, Agro Partnere har lagt.

- Det er helt i orden. Vi er ikke så naive, at vi tror, vi kan beholde konceptet for os selv i en årrække. Vi mener, det er et godt initiativ. Derfor er vi også overbeviste om, at det vil komme ud til en bredere kreds, siger selskabets direktør, Viggo Rask.

- Det, der er vigtigt for os, er, at vi får startet projektet, og at vi hele tiden er et hestehoved foran. Og det vil vi bestræbe os på at være. Hvis nogen kopierer os eller laver noget lignende, så vil vi være klar med nye initiativer, siger direktøren.

Selskabet har netop lanceret en særlig praktikuddannelse kaldet AP Elev-uddannelsen.

Uddannelsen stiller eleven et fastlagt uddannelsesforløb i udsigt, suppleret med kurser under praktikperioden. Dertil kommer et tre måneders ophold i udlandet.

Agro Partneres koncept har allerede fået prædikatet eliteuddannelse i landbruget, fordi det stiller særlige krav til arbejdsgiver såvel som til arbejdstager.

Frihed og selvstændighed er kodeord for Martin Merrilds syn på landmandsuddannelsen. Derfor går han ikke ind for snævre rammer omkring praktikken, der da også kun får få ord med på vejen i den gældende bekendtgørelse for uddannelsen.

Men han ser positivt på initiativet fra Agro Partnere.

- Alt hvad der kan gøre uddannelsen bedre og tiltrække flere unge til erhvervet er godt og positivt. Derfor bliver det interessant at følge initiativet. Man kan så spørge, hvor meget nyt der er i det. Men hvis der er nogle unge mennesker, der bliver tiltalt af tilbuddet, så er det fint, siger formanden for Landsudvalget for Uddannelse.

Martin Merrild ønsker dog ikke en generel og detaljeret vejledning for, hvad praktikken i landmandsuddannelsen skal indeholde. Det vil skabe flere gener end fordele, mener han og peger på, at landmænd og landmandselever er vidt forskellige og lægger vægt på vidt forskellige ting.

- Vi skal ikke opstillet nogle alt for snævre og formalistiske krav for praktikken. Sker det, risikerer vi at jage nogle af de landmænd, som er gode til at have elever, væk. Og det må ikke ske. For dem har vi hårdt brug for, siger Martin Merrild.

- Mit hovedønske for uddannelsen er, at skolerne bliver mere engagerede i praktikforløbet. Det kan for eksempel ske ved at gøre de unge bevidste om selv at opstille planer for praktikken, hvor de beskriver de kompetencer, de gerne vil tilegne sig, siger han.

Men mange unge fokuserer for meget på, hvad de får i løn under praktikken, mener Martin Merrild.

- Jeg kan godt forstå den landmand, der bliver presset til at give en modul 2’er en høj løn, at han så også har en forventning om, at den unge har en rimelig grad af kompetence og erfaring på en række områder, siger han.

- Så det er igen en balance mellem de forpligtelser og omkostninger, vi lægger på de landmænd, der deltager i uddannelsen af de unge. Hvis vi lægger flere krav og omkostninger på landmanden, så skal vi være sikre på, at det er noget, som landmanden og eleverne oplever har en nytteværdi, siger Martin Merrild, som peger på, at kravene til praktikstederne allerede er blevet strammet indenfor de seneste år.

- Det er udmærket, det de gør. Og de kan meget bedre gøre det med et begrænset antal landmænd, der på forhånd har sagt, at de gerne vil være med. For vi kan ikke bare gå ud og lave så kraftigt et indgreb for et helt erhverv, siger Martin Merrild.

Det øvrige landbrug bliver nødt til at reagerer på det initiativ, som 60 aktionærer i selskabet Agro Partnere A/S har taget på uddannelsesfronten.

Det mener landskonsulent Erling Helsted, Landskontoret for Uddannelse. Sker der ikke noget, risikerer man, at landbrugseleverne fremover bliver opdelt i et a- og et b-hold.

- Risikoen for at få lavet et a- og et b-hold ligger der. Derfor er der kun at sige til de øvrige landmænd og landbrugsskolerne: Se at få lavet noget tilsvarende.

- Og så skal man i øvrigt være glade for, at der er landmænd, der for egen regning og risiko træder i karakter og går foran, siger landskonsulenten, der selv har været konsulent på Agro Partner-projektet.

Han regner i øvrigt med, at resten af landbruget også vil få gavn af resultatet. Det er nemlig aftalt, at landskontoret kan bruge konceptet, eller dele deraf, når Agro Partnere har fået et forspring på et halvt år.