Det var den generelle konklusion efter sidste års tilløbsstykke af en frøhøstdemonstration, som DLF Trifiolum afviklede hos Helge og Erik Jensen, Haulund ved Tårup på Østfyn.

Resultaterne blev fremlagt ved de to netop afviklede avlermøde i Nyborg og Humble af avlschef Erling Christoffersen, DLF Trifolium i Højme. Men allerede indledningsvis understregede han, at man havde håbet at kunne drage helt klare konklusioner af demonstration, hvor over 300 frøavlere overværede frøhøst med tre stormejetærskere side om side i samme rødsvingelmark.

- Men, sagde avlschefen, resultaterne viser, at en publikation på internettet eller som udsendelse til avlerne ville kunne give anledning til en kraftig debat for og imod det enkelte mejetærskermærke, og det var ikke hensigten med arrangementet.

De viste udbytteudsving helt fra 872 kg råvare pr. ha til 1538 kg på samme parcel. Efter prøverensningen, som DLF-Trifolium efter høstdagen foretog på laboratorium, var de tilsvarende mængder renvarer 744 kg/ha og 1255 kg/ha.

- Man kan stille sig det spørgsmål, hvor det manglende frø er henne i de kørsler med de lave udbytter, og noget tyder på, at der »sidder« mere frø i halmen, end man normalt regner med, altså et betydeligt rotor-/rysterspild, sagde avlschefen, der sammen med avlskonsulent Jørgen Hansen stod for arrangementet og sammen ved et marksyn nogle uger efter høstdagen tydelig kunne konstatere, hvor det kraftigste spild havde været i marken.

Ved demonstrationen på Haulund deltog en Claas Lexion 480, stedets egen New Holland TX 68 og en MF Cerea mejetærsker, og alle blev målt tre gange, henholdsvis med fabriksindstilling til frøhøst, og to gange med justeringer efter forholdene. Svindprocenten ved prøverensningen varierede fra 11,3 og op til 21,3, afsugningsprocenten fra 5,0 til 12,0, medens procenten af pinde (halmstrå) kun varierede fra 0,7 til 1,7.

- Dette sidste er bemærkelsesværdigt, idet det ofte er mængden af pinde, der fokuseres mest på ved indstillingen af mejetærskeren, påpegede DLF’s fynske avlschef.