Når unge studerende har brug for en bedrift til et projekt kan det være svært at sige nej, hvis man er positivt indstillet over for emnet.

Det er Bent Lund Hansens principielle holdning, og derfor har hans landbrugsbedrift på Boltinggårdvej i Kellerup ved Ringe været vært for fem studerende fra Nordisk Landbrugs Akademi. Som et led i deres uddannelse skal de udføre et grønt landbrugsprojekt, som omhandler et grønt regnskab og en naturplan.

- Jeg har haft et enkelt besøg af de studerende, som siden har tilsendt mig rapporten, men jeg har endnu ikke drøftet dens indhold med dem.

- Det er min klare opfattelse, at vi landmænd i baghovedet altid har tænkt på miljøet når vi producerer, og når der er kommet nye, relevante ting frem, så er vi klar til at ændre adfærd, siger Bent Lund Hansen.

Han finder det meget fint at få andre til at komme med en grøn vurdering af ejendommen. Den omfatter 40 hektar, og der er en malkekvægbesætning på 50 årskøer.

Ud fra den situation, at han aldrig har brugt mere gødning og andre sprøjtemidler, som er tilladt, så mente han heller ikke der var grund til bekymring for det grønne regnskab, som han også føler sig bekræftet i med rapporten. En belysning af markdrift med sædskifte, planteværn og næringsstofbalance, energi- og vandforbrug, samt affaldshåndtering, giver et godt skudsmål.

Bent Lund Hansen var især interesseret i et bud på tilpasning af mulige miljømæssige åndehuller.

- Vi har også altid sat pris på netop det sted, hvor vi kunne gå hen og nyde udsigten, og stresse af ligesom andre før os har gjort det i tidens løb.

Det er nemlig en meget stejl skrænt (Bøjebjerg) med en fantastisk udsigt over store dele af Sydfyn og en eftertragtet kælkebakke ved vintertide. Så det område påpeger de studerende skal friholdes for tilplantning, og de begrunder det tillige med en dokumentation fra den lokale historiker H. M. Henriksens bog om Ringe Sogn:

»På vejen fra Kellerup By til Boltinggårds Station eller helt ovre fra Ringe-Assensvejen ser vi Bøjebjerg fra den anden side. Nogle slanke popler afmærker Banken, så den kendes på lang afstand. Ryslinge Højskoles elever plejer hvert år at besøge ejeren af Bøjebjergs vestside, gdr. Erik Eriksen (daværende ejer, nu Bent Lund Hansen, red.). Han viser dem den storslåede udsigt til de fynske bjerge (Fynske Alper) og lader dem rulle ned ad den stejle skrænt på Stieagre (overdrevet)«.

Det, som den aktuelle ejer nu må være opmærksom på, er, at Naturbeskyttelseslovens §3 medfører et forbud mod ændringer i tilstanden, medmindre der foreligger dispensation fra amtsrådet.

Bent Lund Hansen har selv haft tanker om et tre-rækket læhegn i den vestlige afgrænsning af ejendommen, så den ide kan han nemt følge. Også den bemærkning om, at den sydligste del af hegnet ind til en nabo med gartneri kun bør beplantes med buske, så det ikke vil genere drivhusene.

Det er også værd at tage hensyn til vildtet, og på denne ejendom er der forholdsvis mange agerhøns, som nyder godt af de små biotoper. Et af stederne, hvor de holder til, kaldes »det vilde hjørne«, og er egentlig kun et sted, hvor der oprindelig blev lagt marksten, men med diverse jord fra roeoptagning og andet er det blevet til gårdens kompostbunke. En vokseplads for planter og dyreliv.

Et kraftigt hegn langs markvejen på ejendommens østlige side bidrager også indirekte til et fristed for dyrelivet samtidig med lævirkningen for de græssende kreaturer.

Det bemærker han, fordi det for flere landmænd ville give store rationelle fordele i den daglige drift, hvis nogle hegn kunne ændres. Men her løber de ind i problemer, når lovgivningen blokerer for fjernelse af visse hegn. Bent Lund Hansen mener, at det skulle være tilladt mod genplantning andet steds på ejendommene.

- Læhegn er en af de småbiotoper, der sætter det stærkeste præg på landskabet, og det anerkender landmændene. Men de vil godt have dem placeret, så der også kan udføres rationel landbrugsdrift, fastslår han.

- Hvis vi selv kan være med til at få vurderet udviklingsmuligheder for miljøet og naturen, og gøre noget ved det, så kan vi måske komme foran befolkningens ønsker, og det ville være rart, siger Bent Lund Hansen og fortsætter:

- Vi ser meget gerne balance i naturen, men vi må også forholde os til, at det kræver driftsmæssigt overskud og økonomi for at fremme løsninger og gennemførelse af naturprojekter.