Strukturudviklingen fortsætter med øget hast, men befolkningens holdning til kvægbruget giver god grund til optimisme, sagde de fynske kvægbrugeres formand, Lars Iversen, på årsmødet onsdag på Nyborg Strand.
- Året har budt på mange nye udfordringer til os som kvægbrugere og fødevareproducenter. For eksempel nye regler, skrappe vandmiljøplaner, dyrere overvågningsprogram for kogalskab, større fødevaresikkerhed, bedre dyrevelfærd og renere miljø – samt et elendigt høstvejr.
Det sagde formanden for Fællesudvalget for Kvæg i Fyns Amt, gårdejer Lars Iversen, Stensby, i sin beretning på Fællesudvalgets 30. årsmøde i onsdags på Nyborg Strand.
Lars Iversen pegede endvidere på, at strukturudviklingen fortsætter med øget hast, ligesom behovet for faglig kunnen og driftsledelse bliver skærpet markant med mange nye højteknologiske kvægbrug. I dag er der således på landsplan omkring 130-140 kvægbesætninger, hvor der malkes med robot eller AMS automatik.
- Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, understregede Lars Iversen. Men spredningen i resultaterne var større end nogensinde. Det viser, at der stadig er mulighed for en fornuftig indtjening på mælkeproduktion i Danmark.
Formanden forudså, at indtjeningen vil falde i det kommende år, trods en pæn stigning på mælkeprisen. Det viser med al tydelighed de problemer som kvægsektoren er i nu, hvor de generelle rammevilkår, omkostninger for BSE-krisen og de lavere priser på oksekød rammer hårdt.
- At tale om katastrofe er dog stærkt overdrevet, vurderede Lars Iversen, der pegede på, at manglende ligestilling med andre EU-landmænd – blandt andet med hensyn til udgifterne til BSE-bekæmpelse - ikke har gjort situationen bedre.
- Fællesudvalgets beslutning om at offentliggøre navnene på de besætningsejere, der ikke havde tingene i orden, satte for alvor skred i tingene. På Fyn fandt man tre besætninger med PI-dyr, fire dyr i alt. Det er rystende, at disse besætninger har haft deres dyr på græs hele sommeren.
- Gabestok-metoden er ikke særlig tiltalende, men det er den eneste metode til at få de sidste med. Den vil vi i Fællesudvalget gøre brug af igen, hvis vi føler, der er behov for det.
Det gik ud over eksporten og omsætningen af dyr inden for landets grænser, ligesom også sommerens dyrskuer blev ramt.
- Det er en særdeles smitsom sygdom, som skal standses, inden den breder sig. Tilfældene i England har vist, hvor galt det kan gå, hvis man ikke får lavet øjeblikkeligt omsætningsstop, sagde Lars Iversen. Han slog fast, at nu, da den akutte fare er ovre, skal der kigges på det veterinære beredskab samt smittebeskyttelsen, så man er bedre rustet, hvis en lignende situation igen skulle opstå.
- Det offentlige erstatter den besætning, der skal slås ned på grund af BSE-positivt dyr. Besætningen erstattes til genkøbsprisen, mens driftstabet erstattes af det offentlige med 20 procent og af erhvervet med 80 procent. Dyr, der er solgt fra en BSE-positiv besætning fra et år før det BSE-positive dyrs fødsel, erstattes ligeledes af det offentlige. Erhvervet betaler 80 procent af driftstabet, mens det offentlige i dette tilfælde ikke yder erstatning. Der er altså en selvrisiko på 20 procent af driftstabet.
- Vi må regne med, at de fleste restriktioner fortsætter et stykke tid endnu, vurderede Lars Iversen. Det gælder også det totale forbud mod kød- og benmel og kravet om BSE-test af alle slagtekreaturer over to et halvt år. Sammen med de ændrede slagtemetoder og den udvidede overvågning af de selvdøde dyr koster det i år mere end en milliard kroner.
Lars Iversen gav udtryk for frustration over den procedure, der indtil nu har hersket i Danmark med hensyn til at få af- eller bekræftet mistanke om kogalskab. Han understregede, at der er et markant behov for, at de danske veterinære myndigheder sikrer sig en ekspertise, der kan matche niveauet på laboratorier i England og andre lande.
- Det er værd at pege på de rent praktiske problemer, der uvægerligt opstår, når en bedrift er under mistanke for BSE. Det har den seneste sag fra Indslev desværre vist.
- Vi hverken kan eller vil stiltiende acceptere, at en besætningsejer og dennes familie i mere end to måneder skal stå model til et så voldsomt psykisk pres. Derfor vil vi sende en skriftlig anmodning direkte til den nye fødevareminister, Mariann Fischer Boel. Vi har en tiltro til, at hun som fynbo med baggrund i landbruget i langt højere grad end sin forgænger vil forholde sig tilpas aktivt til de i mere end én forstand rimelige krav.
Den fynske kvægformand glædede sig alligevel over den nye organisation, der har en vigtig opgave i at få organisationsmassen indenfor kvægbruget skåret ned til en størrelse, der passer til det antal kvægbrugere, der er i dag.
- Målet med Dansk Kvægavl rent organisatorisk er endnu ikke nået, men det nærmer sig. På et møde i Vejle den 16. november blev det aftalt, at en arbejdsgruppe bestående af tre repræsentanter fra hver af de seks foreninger inden 1. juni 2002 skal udarbejde det endelige grundlag for fusionen.
Lars Iversen understregede i den forbindelse vigtigheden af, at alle kvægracer og regioner føler sig som en del af den nye organisation, ligesom det lokale engagement ikke må forsvinde og dermed åbne dørene for udenlandske sædsælgere.
Det tilstræbes, at den nye forening starter sin virksomhed 1. januar 2003.
- I samme forbindelse, pointerede han, giver det god grund til optimisme, når en undersøgelse for nylig har dokumenteret en stor tilfredshed i den danske befolkning med den måde, der drives kvægbrug på i Danmark.
- Kun tre procent kan få øje på noget direkte anstødeligt ved kvægbruget, hvilket er noget under normen for andre dele af landbrugserhvervet. En anden positiv ting er, at vi her i november fik ny regering og dermed en ny fødevareminister, der ønsker et landbrugserhverv, som skal have mulighed og lov til at overleve og udbygge.