Robotter fik ydelsen i vejret med raketfart

Siden Ole Nielsen og Lars Foverskov, I/S Brønsøgaard på Orø ved Holbæk, i foråret 1999 tog en nybygget sengebåsestald i brug og samtidig gik over til robot-malkning med Lely Astronaut malkerobotter, er ydelsen steget med ikke mindre end 23 procent.

- Vi oplevede ikke noget nævneværdigt ydelsesfald lige efter overgangen, som det ellers ofte er tilfældet. Ydelsesstigningen satte først ind, da køerne begyndte at kælve første gang efter skiftet til robot-malkning, siger Ole Nielsen, der står for driftsledelsen i malkekvægholdet, mens svigersønnen, Lars Foverskov, står for svineproduktionen og markbruget.

Gennemsnitligt bliver køerne nu malket knap tre gange i døgnet, og det er, ifølge Ole Nielsen, hovedårsagen til den flotte ydelsesstigning, som i øvrigt ikke er stoppet endnu. Gennemsnittet på de knap tre malkninger pr. døgn dækker over store variationer. De lavestydende bliver typisk kun malket cirka to gange i døgnet, mens de højtydende er oppe på det dobbelte, altså cirka fire gange.

Helt friske tal for kontrolåret 2000/2001 viser, at de 185 årskøer i gennemsnit gav 9.300 kilo mælk med 351 kilo smørfedt og 305 kilo protein - i alt 656 kilo værdistof.

Samtidig med den pæne ydelsesstigning har robot-malkningen givet køerne en markant fladere laktationskurve. Ydelsen efter kælvning ligger ikke specielt højt, men køerne holder mælken længere, så langt de fleste står med over 20 kilo mælk dagligt, når de skal goldes. Det kræver en lidt barsk goldning på vand og halm.

- Der er god økonomi i den højere ydelse. Da vi udnytter kvoten med færre køer, falder det samlede foderforbrug på grund af den mindre mængde vedligeholdelsesfoder, forklarer Ole Nielsen.

- Det lavere koantal betyder dog samtidig, at vi har fået lidt klovproblemer. Det mener vi skyldes, at de ikke får gødningen helt så godt trådt ned igennem spalterne. Derfor har vi besluttet at få installeret skrabere til at holde spalterne rene. En andet lille minus er, at vi har fået lidt sværere ved at få køerne med kalv i sommermånederne. Til gengæld er vores dyrlægeregning blevet halveret, og her er der virkelig sket noget i det seneste års tid, fortæller han.

Dyrlægeregningen for hele besætningen ligger i øjeblikket kun på godt 350 kroner pr. årsko - inklusive afhorning af kalve med videre.

Køerne er delt i tre faste hold - et ved hver robot. Ved den ene robot går alle 1. kalvs køerne, mens resten af køerne er tilfældigt fordelt på de to andre robotter. Når de to sidstnævnte hold ikke går sammen, er begrundelsen blandt andet, at det er nemmere og hurtigere at finde bestemte køer - blandt andet de få, der skal hentes hen til robotten, insemineres eller behandles af dyrlægen.

Han passer nu alle kreaturerne alene sammen med to elever. Fodermesteren blev sagt op til den 1. juli, da man var nået så langt hen i indarbejdningen af de nye arbejdsgange, at der kunne spares en fast mand.

- Selvom vi nu er en mand mindre hos kreaturerne, giver robot-malkningen meget mere frihed arbejdsmæssigt. Der skal ikke to mand op for at malke klokken fire om morgenen, og vi har nu mulighed for at tilbyde vore ansatte medarbejdere en mere sammenhængende arbejdsdag end førhen. Hertil kommer naturligvis, at det hårde fysiske slid med malkearbejdet er væk, siger Ole Nielsen.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at indkøringsperioden i 1999 var noget af en prøvelse. Man skal være forberedt på, at det er et surt slid at få køerne vænnet til robot-malkning. Robotterne havde dengang nogle »børnesygdomme«, som skulle rettes. Vi skulle vænne os til helt andre arbejdsgange, og montørerne havde jo heller ikke så stor erfaring som nu. Nu synes jeg, det kører fint, og den servicemæssige opbakning er upåklagelig, fortæller han og føjer til:

Ole Nielsen fortæller, at man i oktober tog en særlig AMS-kraftfoderblanding, som køerne får tildelt i malkeboksene, i brug.

- Der er tale om en meget velsmagende A-blanding, som har fået køerne til at besøge malkerobotterne oftere. Det kan ses af, at flere køer - især 1. kalvs køer - afvises ved malkerobotterne. Det får malkearbejdet til at glide bedre og sparer arbejde, da der ikke er så mange køer, der skal hentes hen til robotterne. Det har lært os, at det er vigtigt, at der tilbydes en god og velsmagende kraftfoderblanding i malkeboksene, siger han.

De tre Lely Astronaut robotter kunne godt kunne klare at malke cirka 250.000 kilo mere om året. På langt sigt er det da også planen, at besætningen skal op på 300 køer. Det er der plads til i stalden, men det vil kræve, at kvierne flyttes over i en ungdyrstald. Den ønskede besætningsudvidelse vil kræve tilkøb af yderligere kvote og mere jord, så det ligger ikke lige for.

Falder besætningsudvidelsen på plads på et eller andet tidspunkt, er der gjort forberedelser til installering af en fjerde malkerobot.