Danmarks største solcellepark klar til indvielse

En annonce på bagsiden af Effektivt Landbrug fører til, at Danmarks største solcellepark nu er etableret på Møn

Krogsholte Solcellepark skyder i disse dage op på en mark sydvest for Stege på Møn.

Parken bliver Danmarks største: Fylder, hvad der svarer til tre hektar, lig 4,5 fodboldbaner og får en kapacitet på 1,44 mW, svarende til en mindre landsby eller cirka 350 parcelhuses forbrug af el om året.

Solarpanels ApS med hovedsæde i Skanderborg er totalleverandør, medens bygherre er Brit Møller Petersen og Christian Petersen, Krogsholtegård ved Hjelm på Møn. I videst muligt omfang er anvendt lokale håndværkere, medens solcellerne er importeret fra Kina.

Annoncen i Effektivt Landbrug

Den 8. februar så Christian Petersen på bagsiden af Effektiv Landbrug en helsides annonce, i hvilken der spørges, om man vil være Solcellefarmer.

- Vi havde investeret i et mindre, men privat anlæg i 2012 og fandt begge, at det kunne være spændende at etablere et større anlæg. Vi kontaktede derfor Kasper Vind Nielsen fra Solarpanels ApS og forespurgte samtidig i Vordingborg kommune om mulighederne.

- Begge var parate og meget begejstrede. Sagen kom på kommunens dagsorden allerede dagen efter med henblik på udarbejdelse af lokalplan og hurtigt havde vi et tilbud fra Kasper og Solarpanels, ligesom vi fik en projektansøgning klar.

Læs mere om projektet i LandbrugØst tirsdag.

Læs også