Michael Abildtrup har en perle af en planteavlsejendom i Letland. I år har vinteren været hård ved hveden, mens rugen står overraskende grøn
Det er torsdag eftermiddag i denne uge, og solen skinner
varmt og forårsagtigt ned over et brunt landskab – som skulle have været grønt.
- Her i Letland er vinterhveden mange steder næsten 100
procent ødelagt, fortæller driftsleder Andris Vaitkus, mens vi er på vej ud i
bil for at se de godt 1.900 hektar, som han sammen med Michael Abildtrup har
det daglige ansvar for driften af.
- Det skyldes blandt andet den hårde barfrost, som vi
havde et par uger af midt i vinter, men også nattefrosten her i februar og
marts kombineret med cirka otte plusgrader om dagen har været barsk kost for afgrøderne.
- Vi slipper nok ikke for at skulle så mange af vores
hvedemarker om. Foreløbig vurderer vi helt op til 80 procent omsåning i hveden.
Derimod står rugen rigtig grøn og frisk - der er virkelig en kæmpe forskel,
siger Andris Vaitkus, og parkerer pickup’en ud for en helt brunvissen
hvedemark.
Ejet af ung dansk landmand
Farmen i det vestlige Letland er købt af Abildtrup Agro,
som blev stiftet i 2007 i forbindelse med generationsskift af Michael
Abildtrups forældres bedrift, der ligger i Vejlby vest for Lemvig i Vestjylland.
Michael Abildtrups forældre kautionerede samtidig for det
første lån til køb af den lettiske ejendom, som i øvrigt blev etableret af
nogle danskere i 2002 og efterfølgende solgt.
- Sanne og jeg arbejdede i 2006 i Letland og ville gerne
starte op herovre i forbindelse med generationsskiftet af mine forældres gård,
fortæller Michal Abildtrup og fortsætter:
- Traditionelle generationsskifter kombineres ofte med
udbygning af eksisterende produktion i Danmark, men Sanne og jeg havde lyst til
at drive planteavl i Letland, og tror også på, at det har været en god
beslutning.
- Dengang kostede god jord i Danmark over 200.000 kroner
pr. hektar og i Letland kun 15.000 kroner, så det kunne jo ikke gå helt galt,
når jorden generelt er bedre, end hvad vi er vant til – dog er der mere hårde
vintre og lidt lavere udbytter end på god dansk jord, så der skal stadig lidt held
til for at få god økonomi i det.
Vil op på 2.500 hektar
På sigt vil Michael Abildtrup, 34 år, gerne op på at eje
omkring 2.500 hektar og måske etablerer en svine- eller fjerkræproduktion.
Jord koster i øjeblikket mellem 15.000 til 30.000 kroner
pr. hektar – i enkelte tilfælde op til 40.000 kroner og er især løftet det
sidste års tid på grund af to år med god overvintring, god avl og god økonomi
hos de fleste. Det ser dog ud til at vende lidt i år. Jordleje på ny kontrakt er
cirka omkring EU-tilskuddet pr. hektar, hvilket vil sige 600 kroner.
- Jeg har kone og fire små børn, som også nyder meget at
komme med til farmen i Letland. Så det er heldigvis et familieprojekt fra
starten af. Vi har fået vores børn, mens vi har haft gården, så de har været
meget med i denne opstart, fortæller Michael Abildtrup.
- Jeg har været der cirka 100-240 dage om året siden start.
Det har også været én lang udvidelsesfase, som har krævet meget ledelse,
opfølgning og tilpasning. Nu er det planen, at de lettiske folk skal tage mere
over.
Nye bygninger og maskiner
Farmen i Letland ligger også ualmindeligt smukt i bakket
terræn med skov og åbne arealer blandet til et naturskønt landskab.
- Det er smukt, men det er næsten umuligt at samle et
stort sammenhængende jordareal eller bare at få mine jordstykker til at ligge
helt samlet, fortæller Michael Abildtrup.
Gården ser helt ny og moderne ud og udelukkende med
praktiske, velholdte bygninger til maskinopbevaring, værksted, tørreri og siloer.
- Oprindeligt var det en kvæggård bygget på bar mark i 1982.
Siden vi overtog den i 2007, har vi renoveret og bygget til med kornlager, almindeligt
lager, værksted og administration/beboelse, samt opbygget en fornuftig
maskinpark, fortæller Michael Abildtrup, der bor på farmen med sin familie, når
han er i Letland.
- Det meste af hele bedriften er lettisk finansieret via
en svensk bank. Men i Letland har der været en tilskudsrunde fra EU og den
lettiske stat i perioden 2007-2013. Her har jeg søgt mange projekter og har haft
held til at få dem godkendt og finansieret. Vi har fået fra 25 og op til 40
procent i tilskud, og da jeg er under 40 år, har der været givet ekstra 10 procent
til enkelte projekter. Det letter alt andet lige finansieringen af de
resterende procent.
Det viser sig tydeligt ved en tur ned i maskinhallen, som
er fyldt med helt nye og store maskiner, så enhver dansk landmand vil blive
misundelig.
- Desuden har vi lige bygget et nyt kornhåndteringsanlæg
med mobiltørreri og stor kapacitet til gennemluftning af kornet, mens det
ligger og venter på afhentning til eksport fra den nærmeste havn ud mod
Østersøen. Dette byggeri ender med en tilskudssats på cirka 35 procent ud af en
samlet investering på cirka fem millioner kroner. Der er dog også investeret markant
i siloer, renoveringer og maskiner uden tilskud, forklarer Michael Abildstrup.
Lettiske driftsledere
På farmen i Letland er det unge ægtepar Aira og Andris
Vaitkus daglige ledere i henholdsvis administrationen og i marken.
- Vi holder utroligt meget af vores jobs, fortæller en
smilende Aira Vaitkus. Det er med stor frihed og ansvar, at vi passer det hele
– især i de perioder, hvor Michael ikke er herovre.
Derudover er der fire mand om vinteren til vedligeholdelse
af maskiner og bygninger, opgravning af kanaler og fældning af træer samt op
til 8 mand i vækstsæsonen. I høst, ved stensamling og byggeri er yderligere
6-10 mand i gang.
- Skal vi nu til at så vårbyg i den ødelagte vinterhvede,
så kører vi 24 timer i døgnet med vores nye ni meter Horsch Pronto kombisåmaskine,
der kræver minimum 400 hk spændt for, fortæller Andris Vaitkus. Ligesom vi med
vores nyere Claas-mejetærskere også har stor kapacitet, når det først går løs i
høst.
Nyeste udstyr
I værkstedet er den store Case IH Steiger 500 HD-traktor i
gang med et serviceeftersyn.
- Den har 553 hk, og er købt i Danmark – ligesom
såmaskinen og et par øvrige maskiner, resten er købt nyt i Letland. Når der
gives tilskud, skal maskinen være ny, og selve ansøgningen er meget omfattende,
og alt bliver kontrolleret af EU’s myndigheder, fortæller Andris Vaitkus.
- I 2013 blev der købt en selvkørende Agrifac-sprøjte med
36 meter bom, den første af sin slags i Letland, ligesom det 40 fods Claas-skærebord
var det i 2012.
- Det er utrolig godt med den gps-styring, som vi har både
til marksprøjterne og til gødningssprederne, understreger driftslederen videre,
mens vi er på vej i pickup'en ud til vinterrapsen, for at bedømme dens overlevelse.
Slipper ikke for omsåning
Undervejs kører vi forbi den ene storkerede højt oppe på pæle,
master eller i store træer efter den anden.
- Her er utroligt mange storke, fortæller Andris Vaitkus.
Når jeg er i gang med at forårspløje, kan jeg tælle op mod 100 storke, som slår
ned på den nypløjede jord.
Vinterrapsmarken ser ikke godt ud.
På afstand kan man faktisk ingen plante se – kun bar, brun
mark.
- Jeg tror, den kommer, bedømmer Andris Vaitkus, dog inden
vi er kommet ud af bilen.
Og tæt på viser de fleste planter mørkegrønne hjerteskud
med knopper. Plantetallet er dog meget lavt.
- Vi har kun 3. april, og den skal have en chance. De
sidste par år har vi haft seriøs vinter flere uger senere end nu. Og alligevel
med en flot rapsmark fremme ved høst.
Så det bliver nok mest vinterhveden, der skal sås om i
Letland i år.