Hveden er væk i Letland

Det er torsdag eftermiddag i denne uge, og solen skinner varmt og forårsagtigt ned over et brunt landskab – som skulle have været grønt.

- Her i Letland er vinterhveden mange steder næsten 100 procent ødelagt, fortæller driftsleder Andris Vaitkus, mens vi er på vej ud i bil for at se de godt 1.900 hektar, som han sammen med Michael Abildtrup har det daglige ansvar for driften af.

- Det skyldes blandt andet den hårde barfrost, som vi havde et par uger af midt i vinter, men også nattefrosten her i februar og marts kombineret med cirka otte plusgrader om dagen har været barsk kost for afgrøderne.

- Vi slipper nok ikke for at skulle så mange af vores hvedemarker om. Foreløbig vurderer vi helt op til 80 procent omsåning i hveden. Derimod står rugen rigtig grøn og frisk - der er virkelig en kæmpe forskel, siger Andris Vaitkus, og parkerer pickup’en ud for en helt brunvissen hvedemark.

Ejet af ung dansk landmand

Farmen i det vestlige Letland er købt af Abildtrup Agro, som blev stiftet i 2007 i forbindelse med generationsskift af Michael Abildtrups forældres bedrift, der ligger i Vejlby vest for Lemvig i Vestjylland.

Michael Abildtrups forældre kautionerede samtidig for det første lån til køb af den lettiske ejendom, som i øvrigt blev etableret af nogle danskere i 2002 og efterfølgende solgt.

- Sanne og jeg arbejdede i 2006 i Letland og ville gerne starte op herovre i forbindelse med generationsskiftet af mine forældres gård, fortæller Michal Abildtrup og fortsætter:

- Traditionelle generationsskifter kombineres ofte med udbygning af eksisterende produktion i Danmark, men Sanne og jeg havde lyst til at drive planteavl i Letland, og tror også på, at det har været en god beslutning.

- Dengang kostede god jord i Danmark over 200.000 kroner pr. hektar og i Letland kun 15.000 kroner, så det kunne jo ikke gå helt galt, når jorden generelt er bedre, end hvad vi er vant til – dog er der mere hårde vintre og lidt lavere udbytter end på god dansk jord, så der skal stadig lidt held til for at få god økonomi i det.

Vil op på 2.500 hektar

På sigt vil Michael Abildtrup, 34 år, gerne op på at eje omkring 2.500 hektar og måske etablerer en svine- eller fjerkræproduktion.

Jord koster i øjeblikket mellem 15.000 til 30.000 kroner pr. hektar – i enkelte tilfælde op til 40.000 kroner og er især løftet det sidste års tid på grund af to år med god overvintring, god avl og god økonomi hos de fleste. Det ser dog ud til at vende lidt i år. Jordleje på ny kontrakt er cirka omkring EU-tilskuddet pr. hektar, hvilket vil sige 600 kroner.

- Jeg har kone og fire små børn, som også nyder meget at komme med til farmen i Letland. Så det er heldigvis et familieprojekt fra starten af. Vi har fået vores børn, mens vi har haft gården, så de har været meget med i denne opstart, fortæller Michael Abildtrup.

- Jeg har været der cirka 100-240 dage om året siden start. Det har også været én lang udvidelsesfase, som har krævet meget ledelse, opfølgning og tilpasning. Nu er det planen, at de lettiske folk skal tage mere over.

Nye bygninger og maskiner

Farmen i Letland ligger også ualmindeligt smukt i bakket terræn med skov og åbne arealer blandet til et naturskønt landskab.

- Det er smukt, men det er næsten umuligt at samle et stort sammenhængende jordareal eller bare at få mine jordstykker til at ligge helt samlet, fortæller Michael Abildtrup.

Gården ser helt ny og moderne ud og udelukkende med praktiske, velholdte bygninger til maskinopbevaring, værksted, tørreri og siloer.

- Oprindeligt var det en kvæggård bygget på bar mark i 1982. Siden vi overtog den i 2007, har vi renoveret og bygget til med kornlager, almindeligt lager, værksted og administration/beboelse, samt opbygget en fornuftig maskinpark, fortæller Michael Abildtrup, der bor på farmen med sin familie, når han er i Letland.

- Det meste af hele bedriften er lettisk finansieret via en svensk bank. Men i Letland har der været en tilskudsrunde fra EU og den lettiske stat i perioden 2007-2013. Her har jeg søgt mange projekter og har haft held til at få dem godkendt og finansieret. Vi har fået fra 25 og op til 40 procent i tilskud, og da jeg er under 40 år, har der været givet ekstra 10 procent til enkelte projekter. Det letter alt andet lige finansieringen af de resterende procent.

Det viser sig tydeligt ved en tur ned i maskinhallen, som er fyldt med helt nye og store maskiner, så enhver dansk landmand vil blive misundelig.

- Desuden har vi lige bygget et nyt kornhåndteringsanlæg med mobiltørreri og stor kapacitet til gennemluftning af kornet, mens det ligger og venter på afhentning til eksport fra den nærmeste havn ud mod Østersøen. Dette byggeri ender med en tilskudssats på cirka 35 procent ud af en samlet investering på cirka fem millioner kroner. Der er dog også investeret markant i siloer, renoveringer og maskiner uden tilskud, forklarer Michael Abildstrup.

Lettiske driftsledere

På farmen i Letland er det unge ægtepar Aira og Andris Vaitkus daglige ledere i henholdsvis administrationen og i marken.

- Vi holder utroligt meget af vores jobs, fortæller en smilende Aira Vaitkus. Det er med stor frihed og ansvar, at vi passer det hele – især i de perioder, hvor Michael ikke er herovre.

Derudover er der fire mand om vinteren til vedligeholdelse af maskiner og bygninger, opgravning af kanaler og fældning af træer samt op til 8 mand i vækstsæsonen. I høst, ved stensamling og byggeri er yderligere 6-10 mand i gang.

- Skal vi nu til at så vårbyg i den ødelagte vinterhvede, så kører vi 24 timer i døgnet med vores nye ni meter Horsch Pronto kombisåmaskine, der kræver minimum 400 hk spændt for, fortæller Andris Vaitkus. Ligesom vi med vores nyere Claas-mejetærskere også har stor kapacitet, når det først går løs i høst.

Nyeste udstyr

I værkstedet er den store Case IH Steiger 500 HD-traktor i gang med et serviceeftersyn.

- Den har 553 hk, og er købt i Danmark – ligesom såmaskinen og et par øvrige maskiner, resten er købt nyt i Letland. Når der gives tilskud, skal maskinen være ny, og selve ansøgningen er meget omfattende, og alt bliver kontrolleret af EU’s myndigheder, fortæller Andris Vaitkus.

- I 2013 blev der købt en selvkørende Agrifac-sprøjte med 36 meter bom, den første af sin slags i Letland, ligesom det 40 fods Claas-skærebord var det i 2012.

- Det er utrolig godt med den gps-styring, som vi har både til marksprøjterne og til gødningssprederne, understreger driftslederen videre, mens vi er på vej i pickup'en ud til vinterrapsen, for at bedømme dens overlevelse.

Slipper ikke for omsåning

Undervejs kører vi forbi den ene storkerede højt oppe på pæle, master eller i store træer efter den anden.

- Her er utroligt mange storke, fortæller Andris Vaitkus. Når jeg er i gang med at forårspløje, kan jeg tælle op mod 100 storke, som slår ned på den nypløjede jord.

Vinterrapsmarken ser ikke godt ud.

På afstand kan man faktisk ingen plante se – kun bar, brun mark.

- Jeg tror, den kommer, bedømmer Andris Vaitkus, dog inden vi er kommet ud af bilen.

Og tæt på viser de fleste planter mørkegrønne hjerteskud med knopper. Plantetallet er dog meget lavt.

- Vi har kun 3. april, og den skal have en chance. De sidste par år har vi haft seriøs vinter flere uger senere end nu. Og alligevel med en flot rapsmark fremme ved høst.

Så det bliver nok mest vinterhveden, der skal sås om i Letland i år.