Ukraine-krise kan sinke høsten

Midt i høsttravlheden må den danske produktionsdirektør Lasse Lykke Hansen på den danskejede farm ZAO Kuybyshevskoe i Kaliningrad i Rusland regne med en dramatisk forøget leveringstid på reservedele til maskinerne på bedriften.

- Vi bøvler med at få importeret reservedelene. Speditøren fortæller os, at det tager meget længere tid at komme over grænsen mellem Ukraine og Rusland, fordi de russiske toldere forlanger at se mange flere dokumenter og certificeringer end førhen, fortæller Lasse Lykke Hansen, og tilføjer:

- Det er ikke fordi, de russiske myndigheder har fundet på nye regler, de er bare begyndt at gå vildt op i de regler, der er. Tolderne går op i den mindste deltalje, når varen skal indfortoldes, og fortolker reglerne så nidkært, som de overhovedet kan komme af sted med. De kan altid finde et eller andet at pege på, hvis de har lyst til det.

14 dage ekstra

Lars Lykke Hansen oplyser, at det normalt tager 3-4 dage at få reservedelene hjem, når det går godt. For tiden tager det 14 dage ekstra. Det kan godt give sved på panden lige nu, hvor høsten buldrer løs.

- Da vi gik i gang med at høste, knækkede en af trækstengene til et mejetærsker-skærebord, så det fortsatte ind i et træ ved vejen. Så det blev ødelagt, og vi måtte hente reservedele ind. Men det tager meget længere tid end ventet, hvilket er temmelig kritisk her midt i høsttravlheden.

Den danskejede bedrift oplever ikke andre gener som følge af krisen mellem Europa og Rusland. Det gør to ukrainske ansatte til gengæld. Sidst, de besøgte deres familie i Ukraine, blev de tilbageholdt ved grænsen i 2,5 time og tjekket i hoved og r.., fortæller Lars Lykke Hansen.

Ingen gnidninger

Den spændte stemning mellem Rusland og Ukraine har heldigvis ikke medført gnidninger mellem hans ansatte, der består af russere og de to ukrainere.

- Vores russiske ansatte bakker de ukrainske ansatte op. Det er ikke sådan, at der er nogle, der går og kigger skævt til ukrainerne, som jo har været her i flere år. De kender hinanden, og de russiske ansatte kan godt grine og trække lidt på skuldrene, fordi de selvfølgelig er enige i, at det nok ikke er alle ukrainere, der er fascister, selv om der har kørt propaganda i fjernsynet herovre med, at ukrainere er fascister, og jeg ved ikke hvad.

- Man kan kun grine af sådan noget propaganda, selv om det heller ikke er rart at tænke på, hvis det lykkes at få nogen til at tro på det. Men ukrainerne tager situationen med oprejst pande. De er ikke bange, men selvfølgelig utrygge ved situationen. Man kan sagtens forestille sig, at det ikke er specielt sjovt, når man bor her, og har familie i Ukraine, hvor valutaen falder, og det kan være svært at have råd til at købe mad for den almindelige borger.

Ændringer

- Men det er ikke sådan, at folk herovre tror, at der bliver krig. Det skal nok løse sig på et eller andet tidspunkt, siger den danske produktionsdirektør, der tager situationen helt roligt.

- Vi har lige fået en snak med medarbejderne om, at ukrainere nok ikke lige er nogle fascister, selv om det bliver sagt i fjernsynet, bare lige for at mane de værste tosserier til jorden.

Siden Effektivt Landbrug for et år siden skrev om den danskejede bedrift ved Kaliningrad, er der sket flere ændringer.

En russisk ansat, der har arbejdet som jurist på bedriften, har overtaget driftsdirektørposten efter danskeren Bjarke Snedker, som helt efter planen skulle videre. Derudover bliver posten som kvægbrugsleder, som har været besat af en svensk ansat, den 1. september overdraget til en russisk ansat.

Færre ansatte

Lasse Lykke Hansen, der stammer fra Sydfyn, har i denne proces fået ekstra arbejdsfunktioner, idet han har overtaget ansvaret for bedriftens købs- og salgsbeslutninger i det daglige. En kærkommen ekstra udfordring for den 28-årige dansker, der har ni års erfaring fra østeuropæiske bedrifter.

Den russiske bedrift, som han er produktionsdirektør i, har i alt 55 ansatte i dag, mens den havde 75 medarbejdere på samme tidspunkt sidste år. Årsagen til den mindre arbejdsstyrke er, at en række byggeprojekter på bedriften er færdige, så der ikke længere er brug for byggefolk.

Derudover har rationaliseringer på bedriften medført, at en række traktorchauffører er blevet afskediget.

Omkostninger skal matche

Rationaliseringerne er ikke overstået, fortæller Lars Lykke Hansen, der regner med, at optimeringer og effektiviseringer vil bringe antallet af ansatte ned på 40 i løbet af et par år.

- Vi bliver nødt til at være meget omkostningsbevidste, for udbytterne i marken er kun de halve af gennemsnittet i Danmark, og de russiske køer yder også kun det halve, forklarer Lars Lykke Hansen.

Han har dog ikke kun fokus på besparelser på den danskejede bedrift.

- I den kommende tid går vi i gang med at kortlægge drænene på vores arealer. Der ligger tyske lerrør i jorden, som ikke er blevet vedligeholdt i 60-70 år. Dem skal vi have repareret og spulet igennem, så arealerne ikke længere står under vand store dele af tiden, siger Lasse Lykke Hansen.

Tilskud til grøfte-rensning

Produktionsdirektøren oplyser, at bedriften i første omgang vil nøjes med at fokusere på 500 hektar, som er udvalgt efter, hvor meget jorden her trænger til at blive drænet.

- Hvis det lykkes at hæve udbytterne med ét tons pr. hektar, vil omkostningerne til at reparere og spule drænene være tjent ind i løbet af 1-2 år, siger Lasse Lykke Hansen.

Derudover bruger medarbejderne på bedriften tid på at rense grøfter og kanaler – i øvrigt med god hjælp fra de russiske myndigheder, som giver 50 procent i tilskud til den slags aktiviteter – formentlig for at undgå oversvømmelse i markerne.

- Det er bemærkelsesværdigt med disse tilskud, for i Danmark bøvler landmænd jo med tilgroede vandløb. Men det skyldes nok, at de russiske myndigheder har en anden tilgang til landbrugsproduktion, fortæller Lasse Lykke Hansen.

Hvedehøsten i gang

Den russiske farm er netop gået i gang med at høste vinterhvede. Her regner den danske produktionsdirektør med et udbytte på 4 tons pr. hektar i gennemsnit. Noget af hvedehøsten snegles op i to splinternye amerikanersiloer med en kapacitet på i alt 2.000 tons. Desuden kan siloerne tørre kornet, men det har ikke været nødvendigt hidtil, for markerne er knastørre, fortæller Lasse Lykke Hansen.

Hensigten med amerikanersiloerne, der er importeret fra Danmark, er at gemme kornet, til der kan opnås en bedre pris på det.

- Hvis vi kan få ti kroner mere pr. 100 kg, så kan vi forrente siloerne, vurderer den danske produktionsdirektør.

Rapshøsten er overstået på bedriften – her blev udbyttet 2,7 tons pr. hektar i gennemsnit i de i alt 386 hektar med raps. Dette stemmer overens med budgettet, fortæller en tilfreds Lasse Lykke Hansen.

Ejet af danskere

ZAO Kuybyshevskoe har siden 2007 været ejet af det danske selskab Rus-Agro Team A/S, som har 34 danske aktionærer og investorer. Bestyrelsesformand er Jan Hyttel.