- Nu har vi også vand

- Hvert syvende år kan vi ikke dyrke vores kostbare jord, fortæller Natan Aahron, som er markbrugsleder på den 2.000 hektar store kibbutz Dvir i det sydlige Israel.

Tidligere i denne uge er han sammen med Effektivt Landbrugs udsendte på vej rundt i hans markbil for at tilse de 3.000 sprinklere, som er ved at vande hans såkaldte »babyer«, hvilket han kalder sine 100 hektar kartofler.

- Det er udelukkende af religiøse årsager, at vores marker skal holde total hvile hvert syvende år, hvor vi absolut intet må lave i marken et helt år. Jeg er på ingen måde selv religiøs. Men vores vigtigste kunder, velhavende, amerikanske jøder, vil simpelthen ikke købe vores kartofler, hvis ikke markerne også holder hviledag.

Dansk gift

Natan Aahron har været leder af markbruget på kibbutz Dvir i mange år. Han er gift med danske Jette fra Ebeltoft og kan – efter noget opvarmning – godt snakke lidt dansk.

- Vi rejser til Danmark hvert år. Og I er jo meget dygtige landmænd deroppe, understreger han med et smil.

Kibbutz Dvir var ligesom de cirka 400 andre israelske kibbutzer oprindeligt en idealmodel af et kollektiv, hvor alle arbejdede uden at få egentlig løn, men fik dækket alle livets fornødenheder som kost, bolig, tøj og lommepenge. Mange unge fra hele verden kom på korte ophold og fik en oplevelse for livet i kibbutzens livlige, lille samfund.

- I dag er så godt som alle kibbutzer helt ændrede til almindelige landsbyer, hvor man kan arbejde og få normal løn, eje og bo i landsbyens huse og lave sin egen mad, fortæller Natan Aahron, mens vi fortsætter i markbilen ud mellem de høstmodne hvedemarker, grønne gulerodsmarker og forskellige specialafgrøder.

Vi gør holdt med markbilen ud for den kraftige og meget flotte kartoffelmark, hvor en sektion af de mange, faste sprinklere er i gang med deres arbejde – for anden gang i dag på det samme areal.

- Vi er 35 procent foran fordampningen, så egentlig har afgrøden rigeligt med vand lige i øjeblikket, fortæller Natan Aahron, mens han graver en kartoffelplante op til fotografering.

Kolde dage

Vejret først i denne uge er helt usædvanligt køligt og regnfuldt – nær de 10 grader celsius og kraftige byger.

- Faktisk har jeg aldrig i mine 66 år oplevet så kolde dage her i april. Vi er beliggende lige i udkanten af Negev-ørkenen og den varme sommer er normalt vores største problem.

I Israel er august den golde tid, hvor næsten ingen afgrøder kan overlevet varmen.

- Vores vækstsæson er fra oktober-november og til juni. Derfor er mange af vores kornmarker klar til at høste om en tre ugers tid – omkring den 10. maj.

- Lige nu har vi slået en hel del bygmarker til hø og vi er selv i gang med at presse høet i denne uge, fortæller Natan Aahron.

Næsten al vand genbruges

Vand har altid været udfordringen i Israel. Både for befolkningen og især for planteproduktionen på de israelske marker.

Men netop på national vandforsyning har Israel taget et tigerspring fremad for kort tid siden.

- Kæmpestore anlæg er taget i brug, der renser spildevand fra vores store byer som for eksempel Tel Aviv med over tre millioner indbyggere.

Al spildevand fra byen ledes nu gennem rørledninger ud til et stort anlagt rensningsanlæg cirka 10 kilometer øst for Tel Aviv.

- Intet går til spilde, understreger Natan Aahron, som tydeligvis også er imponeret og stolt over sit lands formåen inden for genbrug af vand.

Intet spild

- Via store bassiner og filteranlæg renses vandet, så det uden problem kan ledes gennem et nationalt rørsystem ned til os i det sydlige Israel. Vi leder det direkte ud gennem vores egne, fast sprinklere til de cirka 35 procent af vores marker, der kan vandes.

- Tidligere havde vi kun vandforsyning til hele Israel fra Golanhøjderne i nord – der før 1967 lå inde i nabolandet Syrien. Det var dengang ikke let at få andel i det sparsomme og kostbare vand.

- Med de nye spildevandsindvindingsanlæg er vi oppe på at 78 procent af al spildevand i Israel genbruges til markvanding og husdyr – men ikke til human drikkevand. Det er den højeste procent spildevandsgenbrug i verden. Nummer to er Spanien, der ligger på 12 procent – altså langt, langt lavere.

Human drikkevand kommer i dag næsten udelukkende fra afsaltning af havvand. Israel er med disse anlæg blevet selvforsynende med vand – både til landbrug, industri og drikkevand.

- Det er en fantastisk historie, smiler Natan Aahron.

Drypvanding når det blæser

Natan Aahron har nu fået gravet en velvoksen kartoffelplante op og viser de mange små knolde frem.

- Det er nu 70 dage siden vi lagde disse kartofler. Og om 105 dage brænder vi toppen af og stopper derved væksten. Normalt kan vi derefter optage omkring 70 tons kartofler pr. hektar.

Der kan nås to kartoffelafgrøder om året med en pause i augustheden.

- Hver afgrøde forbruger godt 6.000 m3 vand til mindst halvanden krone pr. m3. Så vand er en væsentlig udgift.

Når kartoflerne er lagt, rulles de mange meter slanger til både høje sprinklere og drypvanding ud og ligger fast i marken lige før afbrændingen.

Fly-sprøjte

- Vi kører ikke i marken i vækstperioden. Drypvandingen bruges primært når det blæser for meget til sprinklerne.

- Vi sprøjter en til to gange om ugen med fly. Jeg ringer til firmaet, der flysprøjter. Og en time efter er de her – det fungerer bare.

I Israel anvendes en hel række planteværnsmidler, der ikke kan få godkendelse i EU og slet ikke i Danmark.

- Vores produkter er underlagt Global G.A.P. certificeringen, understreger Natan Aahron.

Global G.A.P. er en frivillig certificeringsstandard, der er lavet til at sikre forbrugere bedre dokumentation og sporbarhed i landbrugsproduktionen. Global G.A.P anvendes i mere end 80 lande verden over og i Danmark er de første danske juletræsproducenter kommet med i ordningen.

Herbicidresistens

Vi fortsætter i markbilen, mens regntunge skyer helt udsædvanligt dækker den normalt blå himmel over det israelske landskab.

- Gulerødderne bruger op til 8.000 m3 vand, men giver også over 120 tons meget store gulerødder – fordi de primært afsættes på det russiske marked.

Vandmelonerne er netop sået direkte uden pløjning i en tidligere kartoffelmark. Allerede i august er de store meloner høstet.

- Vi døjer meget med herbicid-resistent ukrudt i vandmelonerne.

Både vårbyg og hveden er gule og næsten høstmodne.

- Normalt ligger vi på tre til fire tons pr. hektar. Det vil I jo ikke være tilfreds med i Danmark, smiler Natan Aahron.

Vi slutter med at se til et par hektar med en nyplantning af Jojova-træer fra Peru.

- Det er til udvinding af kosmetisk olie og er sammen med mandeltræer en nye afgrøde, som jeg vil prøve. Lykkedes det, skal der plantes betydeligt mere.

Anderledes end i Europa

Nu holder markbilen foran Natan og Jettes dejlige hus midt i kibbutz-landsbyen.

- Om jeg er en lykkelig landmand?

- Kunne jeg frit vælge sted i verden at være landmand, så valgte jeg Serbien, hvor jeg var i mine unge dage. De har en fantastisk god jord, godt klima og god afsætning.

- Man kan ikke sammenligne landbrug i Europa med landbrug her i Israel. Det er så meget anderledes forhold. Her er sol, varme og nu også masser af vand.

- Og jeg elsker dette sted. Så jo - jeg er en lykkelig landmand, slutter Natan Aahron og inviterer på aftensmad.