Uden smålig skelen til samfundsøkonomien
UREALISTISK: Naturfredningsforeningens ønske om en halvering af dansk svineproduktion og et 100 procent økologisk landbrug tager ikke afsæt i realiteternes verden.
Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Poul Henrik Harritz, giver sig ikke af med smålig skelen til samfundsøkonomi og arbejdspladser, når han lufter sin fremtidsvision for dansk landbrug.
I et indlæg i Effektivt Landbrug den 25. juni foreslår Harritz stort set en halvering af den nuværende svineproduktion og omlægning til 100 procent økologisk landbrug.
Hans bud er, at vi skal ned på en årlig svineproduktion på 10-14 millioner i forhold til produktionen på 22,4 millioner svin i 2000. Ifølge naturfredningsforeningens præsident er det den eneste løsning for at sikre et bedre miljø. Harritz afskriver stort set alle de miljøplaner, der er vedtaget af Folketinget, og landbrugets egne initiativer som værdiløse.
Det synspunkt har han lov at have – men det bliver ikke til mere end en flot håndbevægelse, når han samtidig helt undlader at beskæftige sig med de samfundsøkonomiske følger af en sådan udvikling.
Selvfølgelig vil sparede ressourcer i svineproduktionen kunne anvendes til at frembringe produktion med værdi, hvis en omstilling lykkes. Men alle beregninger viser, at en omstilling er dyr, og de samme ressourcer ikke vil kunne opretholde den indtjening, værditilvækst og de eksportindtægter, vi har ved svineproduktion og forarbejdning og forædling af svinekødet.
En halvering af svineproduktionen vil også medføre tab af tusinder af arbejdspladser, som ikke på en studs kan erstattes af andre. For hver eneste medarbejder i svineproduktionen er der beskæftiget 2,5 personer i forsynings- og følgeindustrierne. Slagterierne og deres forædlingsvirksomheder beskæftiger cirka 25.000 personer, og den samlede beskæftigelse i svinesektoren – landmænd, deres ansatte og følgeindustrien – er på cirka 60.000 personer.
Det er nonchalant, at man i en vision for dansk landbrugs fremtid, især svinesektorens fremtid, helt undlader at beskæftige sig med følgerne af en så drastisk politisk beskæring af et helt erhverv.
For det er jo netop en politisk bestemt udvikling, Harritz vil. Her er der ingen respekt for markedskræfterne – og ej heller den omstændighed, at svinesektorens udvikling i forvejen er detaljeret reguleret af samfundet.
Uanset at naturfredningsforeningens præsident afskriver diverse handlingsplaner som værdiløse, så viser tallene for udviklingen noget andet. Midtvejsevalueringen af Vandmiljplan II viste, at ammoniakfordampningen fra al husdyrgødning vil være faldet fra 72.200 tons i 1996 til 52.600 tons i 2003.
Fordampning fra gødning i svineproduktionen vil være faldet fra 32.200 tons i 1996 til 23.200 tons i 2003. Dette til trods for, at svineproduktionen fra 1996 til 2000 er steget med to millioner svin. Erhvervet lever med andre ord fint op til de aftaler, der er indgået med regeringen.
Jeg hævder dermed ikke, at landbruget er nået langt nok. Vi skal nå endnu længere. Men tallenes tale er klar nok. Harritz burde ikke ignorere dem, men derimod kvittere for den indsats, der er gjort. For en god ordens skyld tilføjes, at nogle forskere endda har beskrevet landbrugets indsats som en »solstrålehistorie«.
Reduktionen i husdyrgødning er særligt udtalt for produktionen af slagtesvin, hvor kvælstofindholdet pr. produceret slagtesvin er mindsket med cirka 40 procent siden midten af 1980’erne på grund af bedre foderudnyttelse.
Økologi er en del af dansk landbrugs udvikling – en udvikling, som vi gerne vil være med til at forstærke. I forvejen er den økologiske udvikling i landbruget som helhed markant. I svineproduktionen fylder økologien endnu ikke så meget, men Danmark er dog allerede i dag Europas største producent af økologisk svinekød. En fortsat udvikling af markedet skal være båret af efterspørgslen – ikke politisk bestemte indgreb, der trækkes ned over hovedet på landmænd og forbrugere.
Danske Slagterier diskuterer gerne svineproduktionens fremtid med Danmarks Naturfredningsforening og andre interesserede. Men hvis der skal komme noget konstruktivt ud af den debat, skal Poul Henrik Harritz lade være med at hamre ideologiske hegnspæle ned i den danske natur uden hensyn til et erhverv, der er af vital betydning for det danske velfærdssamfund.
