Søer uden hemmeligheder

Transpondersystem afslører søernes appetit og brunst. Samtidig har søerne frihed til selv at bestemme, hvornår de vil æde, hvile og tygge halm.

Privatlivet er en saga blot for søerne i den nye drægtighedsstald hos Mona og Lars Møller i Harresø ved Give. Stalden, som Jelling Agrobyg ApS i Ø. Starup ved Egtved er totalentreprenør på, er indrettet til at omkring 200 dyr kan æde, gå, hvile, være sociale eller sove i kollektiv samdrægtighed.

Med halmhække, redekasser og tre elektroniske fodringsbokse kan søerne selv bestemme, hvad de har lyst til at beskæftige sig med og hvornår det skal ske. De voksne søer går i en flok på omkring 170 dyr og poltene samt de andre mindre eller svage avlsdyr går i en »oplæringssti« for sig selv.

Til gengæld for den store frihed må dyrene leve med at være overvåget, så hverken appetit, lyst til orne eller behov for vaccination går ubemærket hen.

Har soen sin daglige foderration til gode, lukkes baglågen, så soen hverken kan bakke ud eller blive forstyrret af en anden so – og så er der straks klar til servering.

En foderskål svinger ud, foder drysses ud med 100 g ad gangen, lidt vand kommes ovenpå og soens måltid er i gang. Erfaringen er, at søerne kun æder en gang dagligt, så normalt leveres hele rationen på de omkring 2,5 FEs i løbet af 8-9 minutter, fortæller Esben Graff Jensen, konsulent ved BoPil A/S.

Drister en so sig ind i transponderstationen, uden at hun har mere foder til gode den dag, bliver baglågen åbnet efter tre sekunder. Når der ikke sker noget på madfronten lærer søerne hurtigt at lade være med at gå forgæves, oplyser Esben Graff Jensen.

Hos svineproducent Lars Møller er systemet lukket fra omkring kl. 16-2, så alle søerne kan falde til ro og sove i fred.

Her venter de udskilte søer på dagens behandling, som f.eks. kan være vaccination, drægtighedskontrol eller flytning til farestalden. På denne måde er fodermesteren fri for at skulle ud i den store sti for at finde de forskellige søer og flytte dem fra den store flok.

Ved hjælp af en håndterminal kan numrene på søer med for god eller for dårlig huld indtastes i systemet, hvorved deres foderration justeres op eller ned efter behov.

Viser hun mere end almindelig interesse for hankønnet som tegn på, at hun er ved at løbe om, vises det på computerskærmen. Så kan fodermesteren lukke soen ind til ornen, og soen får en ny chance for at blive gjort drægtig.

- Jeg tror, at faringerne bliver nemmere fremover, fordi søerne får mere motion. Det vil forhåbentlig medføre færre dødfødte grise, færre sygdomsproblemer hos søerne og derved flere overlevende grise. Alt i alt må det give flere grise pr. årsso, siger Lars Møller, som i øjeblikket ligger på omkring 24-25 grise pr. årsso.

Produktionen består af 280 SPF-årssøer med salg af grise på 30 kg til den samme faste aftager, som han startede med i 1987, da gården blev købt.

Udover at lære transpondersystemet at kende, skal søerne også vænne sig til at motionere. Lars Møller forventer et frafald på omkring 10 procent af søerne efter opstart af systemet som følge af nedslidte klove og dårlige ben. Fremover skulle problemerne gerne fortage sig.

Læs også