Hver sommer er der mælkeproducenter, der bliver mistænkt for at blande vand i mælken, uden at det har det mindste hold i virkeligheden.

En af dem, der har oplevet det, er Per Tannerup, Ulfborg. Han har 85 SDM køer i en løsdriftsstald fra 1998, og køerne er på græs om sommeren.

- Det år, vi havde bygget nyt, løb vi ind i problemer med for højt et frysepunkt i mælken. Det udløste mistanke om, at vi - ifølge mejeriets beregninger - blandede 80-90 liter vand i mælken, hvilket naturligvis ikke var tilfældet. Det viste sig, at både kvægbrugskonsulenten og mejeriet oplevede lignende problemer andre steder, fortæller Per Tannerup.

Den eneste forklaring på det for høje frysepunkt i mælken, man kunne finde frem til, var, at køerne ikke gad at gå de 400-500 meter hjem til stalden for at drikke i løbet af dagen af to store vandkar, der står lige indenfor porten. Når de så kom hjem for at blive malket til aften, drak de meget store mængder vand.

Teorien holdt tilsyneladende stik. Året efter blev der nemlig sat vandkar ud i marken. Køerne fik drukket i løbet af dagen, og problemet med det forhøjede frysepunkt i mælken udeblev.

Per Tannerup oplevede lignende problemer allerede i 1992 i en periode, hvor det var meget varmt. Problemerne forsvandt, da temperaturen blev mere normal igen.

- Når køerne drikker store mængder vand, lige inden de bliver malket, kan det undertiden måles i mælken i form af en stigning i mælkens frysepunkt. Frysepunktet i mælk ligger gennemsnitligt på minus 0,525 grader, fortæller Peder Helms.

En almindeligt anerkendt forklaring på fænomenet er, at det voldsomme vand-drikkeri umiddelbart før malkning kan forårsage, at der føres vand med blodbanerne ned til yveret. Peder Helms havde sidste år tre-fire besætninger med dette problem. Løsningen er, som det også viste sig hos Per Tannerup, at sørge for, at køerne ikke skal gå for langt for at komme til at drikke.

Det er ikke meget, der skal til her, før alarmklokkerne ringer hos myndighederne. Hvis mælkens frysepunkt stiger med blot 1/100 af en grad til minus 0,515, bliver Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen involveret i sagen.

Peder Helms fortæller, at mælkens frysepunkt også påvirkes af dens indhold af laktose, klorid og mineraler.

- Men i mange andre tilfælde, hvor mælkens frysepunkt stiger, tror jeg, at det skyldes utilsigtet iblanding af vand i mælken. Det kan være små mængder vand forskellige steder i malkesystemerne - eksempelvis i pumper og rør, som den enkelte skal sørge for at få fjernet.

- Tilsvarende skal man også sørge for, at køletanken tømmes fuldstændigt for vand, inden man begynder at malke, siger han.

Udover i forbindelse med utilstrækkelig drikkevandsforsyning er der også beskrevet tilfælde, hvor mælkens frysepunkt forhøjes på grund af dannelse af iskrystaller i mælken i forbindelse med nedkølingen.

Det, der her går galt, er, når mælkekøletanken startes op

Men da nedkølingen fortsætter under hele malkningen, kommer gennemsnitstemperaturen i den samlede mængde mælk ikke højt nok op til, at alle iskrystallerne i den første mælk tøs op, inden mælken afhentes.

Resultatet er et forhøjet frysepunkt for den leverede mælk - og den deraf følgende mistanke om, at der er blandet vand i mælken.

Problemets løsning er dog ganske enkel: Følg en gammel tommelfingerregel om ikke at starte køletanken op, før omrøreren er dækket af mælk.

Herved undgås et andet problem, som nogle har oplevet, nemlig at der piskes små smørklatter i den første mælk, især hvis der er tale om Jersey-mælk. Det kan påvirke den målte fedtprocent i nedadgående retning.