Dansk svineproduktion med 450 søer i Letland

Effektivt Landbrugs udsendte medarbejder

Høsten er så småt startet, men det er meget vådt. Sådan lød svaret i sidste uge fra landmand Carsten Rasmussen. Det kunne passe ganske godt på den danske situation, men i dette tilfælde var det i Letland.

Her har brødrene Rasmussen fra Fyn gennem flere år drevet landbrug ved byen Cesis, der ligger øst for hovedstaden Riga. Carsten Rasmussen er manden i daglig sving i mark og med byggeri, Alex Rasmussen har forestået udviklingen siden 1993 med hotelvirksomhed og landbrug som hobby, mens Ulrik Rasmussen varetager job hjemme i Danmark.

Markdriften omfatter til årets høst 115 hektar med vinterhvede, 100 hektar med vårbyg og 40 hektar med kartofler. Jorden er dels ejet og dels forpagtet. Til maskiner, værksted og lagerfaciliteter for korn og gødning disponeres der over en større hal, placeret i tilknytning til bedriften.

Selv om høstvejret driller, så er der ingen lediggang. Gennem det sidste halvår har der været intens aktivitet med opbygning af en svineproduktion i Letland.

- Vi leverer jord og bygninger og sørger for fornødne tilladelser til udbygningen af produktionsapparatet. Know-how til udviklingen af svine- og kartoffelproduktionen bidrager to andre investorer med, herunder Avlscentret Kollund A/S ved Gunnar Vestergaard.

Alex Rasmussen nævner, at Investeringsfonden for Østeuropa er involveret og at Eksportkreditrådet ligeledes deltager med finansieringen. Konceptet er rent dansk og Funki er leverandør af inventar og Oranje af betonkomponenterne til staldenes etablering.

- Egentlig er det slet ikke uoverskueligt, men der er mange regler, som skal følges og overholdes. Det er ikke mindst væsentligt, at der, som ved enhver anden investering, er tilstrækkeligt med kapital, fastslår Alex Rasmussen.

To huse fra en kyllingefarm, som var etableret i 1989, men kun var brugt til produktion i halvandet år, har fået fjernet indmaden, så kun ydermure og tag var tilbage.

Der er løbeafsnit med bokse og håndfodring, drægtighedsstald med løsgående søer på fast gulv og spalter og med gulvfodring. En lille polteafdeling til egen opformering indgår også i driften. I fravænningsstalden fordeles tørfoderet i første fase med hånd og derefter automatisk.

Siloer og fodercentralen, som forbinder de to huse, er nyopførte. Sostaldene er nu færdigbygget og i fuld brug, så de første dansk/lettiske grise har givet nyt liv i staldene.

- Efter at have ledt i området fandt vi dette staldkompleks, hvor der tidligere var kvægstalde med løsdrift til 900 stk. fedekvæg i kollektivtiden, fortæller Carsten Rasmussen.

I de 5.000 kvadratmeter bygninger var der også to store huse til hølager og planlager til korn og mølleri, men det var kun det snævert omliggende jordstykke, der fulgte med. Det er der nu rettet op på, da der netop er opkøbt 85 hektar tilstødende marker, som i efteråret skal tilsås med hvede. Så skal der laves færre spredeaftaler til gyllen, som i øvrigt vil blive opbevaret i gyllelagune.

Om indretningen forklarer Carsten Rasmussen, at der i de fem sektioner bliver fast gulv med varme og med spalter i en tredjedel. Der bliver overdækning af hytter i stalden og varmekilden bliver et stokerfyr til træpiller. Træpiller er med den store skovbevoksning i de baltiske lande et meget udbredt fyringsmiddel.

- Vi har været i gang med renoveringen siden maj måned, og her til september er vi klar til at tage grise ind i den ene længe, lyder meldingen.

Derfor kan det på sigt være aktuelt selv at producere foder eller finde mulige samarbejdspartnere, så kvalitet- og forsyningssikkerhed øges.

Afsætningsmæssigt er der heller ingen konkrete aftaler, men det forventes ikke at blive et problem efter at have sonderet mulighederne. Der er flere slagterier, og med forventning om at kunne levere grise med mere kød på kroppen, end slagterierne er vant til, så skal det nok gå, mener de nye svineproducenter i Letland.

Byggeriet er primært indrettet til salg af slagtesvin. Men der næres samtidig håb om, at der kan udbygges med salg af avlssvin.