Effektivt Landbrugs udsendte medarbejder

Storkenes land, vil en dansker kunne fristes til at kalde Letland. Det skønnes, at bestanden er på næsten 12.000 storke. Der er storkereder ved mange landejendomme, hvorfra de kan følge arbejdets gang og muligheden for fugls føde. De kan også ses i store flokke sammen med køerne i græsmarkerne.

- Jeg oplever det her i Letland på den måde, at her er det ikke mågerne, som følger ploven, men storkene, siger Per Winge-Petersen. Og så er der tranesangen, tilføjer han. Som driftsleder på et danskejet landbrug i landsbyen Apriki ved Aizpute i det vestlige Letland oplever han ofte en anderledes hverdag, end han var vant til i den sønderjyske hjemstavn.

Seneste bekræftelse på de anderledes oplevelser er, at vinterrapsen endnu ikke var sået i sidste uge, fordi udsæden sad fast i det lettiske toldsystem. Nu mangler blot tørvejret i nogle dage efter masser af vand over Baltikum.

- Ellers er vi i fuld gang med høsten, og har høstet omkring 200 hektar med udbytter der ligger fra tre til fem tons pr. hektar, hvor de fire tons i gennemsnit dækker omkostningerne, siger Per Winge-Petersen.

- Vores inderlige håb er, at høsten kan blive gennemført uden de store tørringsomkostninger, og at det gode vejr giver mulighed for at få vintersæden i jorden inden den 15. september. Forholdsvis svær lerjord og klimaet kræver rettidig omhu med jordbehandling og såning.

Siden januar i år har sønderjyden været driftsleder for selskabet med det lettiske navn, Labiba un Kvalitate (Kvalitetskorn), der ejes af fire danskere, som har både forpagtet og købt landbrugsjord i Letland for nogle år siden.

- Jeg har fulgt bedriften nogle år, da jeg har været ansat hos en af ejerne i Danmark inden jeg blev sendt herover med en skibsladning maskiner, og gik i gang. Vi driver et planteavlsbrug på 900 hektar, hvor de 725 hektar for tiden er i omdrift.

- Som nævnt om hvedehøsten er det ikke danske udbyttenormer vi arbejder med, men omkostningerne må indpasses efter low cost princippet. Der skal bruges lidt »kemi« med lettiske minimidler for at holde marken ren, og der skal noget gødning til. 140 kg kvælstof til hveden er egentlig for meget efter plantetætheden, men jorden skal have til kulturdriften, bemærker Per Winge-Petersen.

Han kunne godt kunne tænke sig, at kvælstofgødningen var noget billigere, eftersom der befinder sig en fabrik lige i nærheden, men N 34 har kostet godt 90 kroner pr. 100 kg (inklusiv 18 procent moms).

På omkostningssiden gør han yderligere opmærksom på, at meget af jorden har ligget ubenyttet hen i en halv snes år, og er smækfyldt af frø. Så inden opdyrkningen er det ikke den danske dosis på 2 liter Roundup, som rækker, men mindst 3 liter pr. hektar plus kontaktmiddel.

Kvalitet, kvalitet, kvalitet gentager Per Winge-Petersen, som det ultimative krav til en god salgsvare. Køberne er på alle måder forretningsfolk - det ses blandt andet ved, at alle vejesedler ender på 000. Det gælder også om at sikre sig en aftale om, hvornår man får betalingen, og håbe på køberens betalingsevne.

Der er likviditetskrav til enhver virksomhed, og det gælder også de lettiske grovvarefirmaer, som godt have lidt anstrengte perioder, viser erfaringen.

- Her er havre en let omsættelig afgrøde i Litauen, og vi dyrker 65 hektar, og avlen

skal helst være på den gode side af de tre tons for at være lønsom. En særdeles tynd havremark i juni har heldigvis rettet sig utrolig meget, så det beroliger mig noget, siger driftslederen, der også regner ærter til modenhed for en god omsættelig afgrøde.

- I de sydlige marker er det gunstigt at bruge et Amazone rotorsåsæt, når jorden skal tilsås, men til det meste af den nordlige jord rækker den ikke, da kapaciteten på et 4-meter sæt kun bliver på en hektar i timen. Så her er vi på udkik efter en tysk tandsåmaskine. Ellers pløjes der i 25-20 centimers dybde, og der er brugt en Dalbo tromle med planerplanke for at klargøre jorden, fortæller Per Winge-Petersen.

- Brug hellere et år mere inden etableringen end få købt den forkerte jord til den forkerte pris, lyder budskabet fra en dansker, der har stiftet bekendtskab med de faktiske forhold. Jorden kan forpagtes for jordskatterne til en start, og hvorfor så give mere.

Per Winge-Petersen bemærker tillige, at man bestemt ikke skal kimse ad, hvad de lokale landmænd foretager sig. De har trods alt kendt forholdene længst og ved af erfaring, hvordan jorden skal tackles. De ved også hvor mange el og telefonmaster der krydser landet, og det er, hvad den rationelle, danske driftsleder kalder for et mastemareridt.

Landbrugsuddannelsen er gennemført med et grønt bevis. Tyskland, Ungarn og England er aflagt visitter i forbindelse med en sæson som testpilot for mejetærskerne fra Dronningborg.

- To år som driftsleder ved Rødekro gjorde mig klar til Letland, og her har jeg blandt meget andet en spændende opgave med at motivere mandskabet, og få dem til at se lyset for enden af tunnelen efter mange trange år. Personalet omfatter to på kontoret, to vagtmænd og tre til markdriften inklusive mig.

- Desværre er det også nødvendigt at have eget vagtmandskab, så sigøjnervognen med camouflagemalingen er vagternes bosted, når vi ikke er på pladsen.

Det hører endvidere med til oplevelserne, at uden et firmastempel kan man ikke eksistere over for myndigheder og handelspartnere. Gyldig kvittering er med stempling.

Alt i alt er det nu ikke afskrækkende for Per Winge-Petersen, der har slået sig ned i Letland som udenlandsdansker efter at have vendt Danmark ryggen i sommer og afmeldt sig fra Folkeregistret i fødelandet.