Fynsk landbrug rystet over afgørelse

Naturklagenævnet, der er landets højeste instans i miljøsager, afgjorde i sidste uge tre sager om udvidelser af husdyrproduktion. To af sagerne vedrører fynske landbrug. Den ene sag handler om en ung landmand i Ståby i Broby Kommune, som ønsker at bygge en svinestald til 112 dyreenheder på en gård i Ståby, som han købte pr. 1. april 2000. Den anden sag vedrører en ejendom i Beldringe i Otterup Kommune, hvis ejer har ønsket at udvide sin svineproduktion fra 149 til 249 dyreenheder.

Begge sager holder sig således under de 250 dyreenheder, som Naturklagenævnet tidligere har sat som det antal, over hvilket det er obligatorisk med en VVM-behandling (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Men i begge sager har Naturklagenævnet besluttet at tiltræde Fyns Amts krav om, at der skal foretages en VVM-behandling, før der bliver taget stilling til, om der kan gives tilladelse til de ønskede udvidelser.

- Det vil betyde mere ventetid, større omkostninger og risiko for, at man bliver pålagt nogle krav, som gør det vanskeligt i det hele taget at have husdyr.

- Det rejser nogle uhyggelige perspektiver, når man kan bruge den begrundelse, som man har brugt i Ståby-sagen - nemlig påvirkning af miljøet i Odense Fjord, som ligger 25 km væk.

- En tredjedel af hele Fyn afvandes af Odense Å. Så hvis man, som man har gjort i denne sag, kan bruge belastning af vandmiljøet som en begrundelse for at sige nej til udvidelser, så bliver det ikke nemt at drive landbrug i det hele taget på store dele af Fyn, forudser landboforeningsformanden.

Ingen, der vil sælge en landbrugsejendom, vil vente i op til to år på, at en ung landmand først skal have lavet en VVM. Så sælger han i stedet til en etableret landmand, som kun har brug for jorden. Dermed kan afgørelsen få langtrækkende konsekvenser.

- Der skal ikke herske tvivl om, at landboforeningerne også på landsplan arbejder med dette. Og at vi vil påpege det over for alle de politiske kontakter, der er. Men det er op ad bakke. Desværre er vi kun nogle få procent af befolkningen, og der er ikke så mange, der deler vore interesser, slutter Lars Erik Hornemann.

- Det er en fuldstændig urimelig behandling af landbruget. I familielandbruget har vi mange medlemmer, der ønsker at udvide med 100 dyreenheder. Hvis det nu skal til at vare i værste fald op til tre år, før de kan få tilladelse til at udvide, så bliver situationen helt uholdbar - især for de unge landmænd.

- Det ender med, at hele Fyn bliver betegnet som sårbart område, forudser Niels Chr. Larsen. Vi må spørge, hvad vil politikerne med landbruget på Fyn. Skal Fyn bare være et frilandsmuseum?

- I første omgang må vi have fat i dem, der stiller op til amtsrådet. Det er vigtigt, at vi fra landbruget spørger dem, hvad de vil med landbruget. Dette her er noget, der berører mange arbejdspladser på Fyn. Det er en udvikling, der bekymrer mig.

- Det er overraskende på den måde, at da et flertal i udvalget afgjorde, at der ikke skulle laves VVM, var det på baggrund af tidligere afgørelser i Naturklagenævnet. Jeg havde ikke drømt om, at der skulle VVM i disse sager.

- Det er bekymrende, at der tilsyneladende lægges lag på lag, for eksempel at der skal ske en partshøring. Fra miljøministerens side havde man lovet, at det kun ville tage 14 dage at tage stilling til en ansøgning om udvidelse. Nu ser det ud til, at tingene skubber sig politisk, og det er uheldigt. Men flertallet har talt, og det skal vi rette os efter.

Carsten Abild opfordrer Folketinget til at tage en debat om, hvad man vil med landbruget og de stadig voksende miljøkrav. Og han forudser, at hvis man på forhånd gør det umuligt for landbruget at udvikle sig i store områder, så risikerer man, at hele kreditgivningen kollapser.