Er det klogt at overbevise de 20-30.000 professionelle landmænd, der passer de 60 procent mest dyrkningsegnede arealer i Danmark til at lave naturplaner? Vil man opnå en større forståelse i at kunne håndtere konflikten mellem en høstbar monokultur og en oprindelig natur eller vil man bevare artsrigdommen i naturen?

Spørgsmålene er mange. Er det blot fordi, naturbetvingelsen ved landbrugsdrift er så synlig, at landmandens aktivitet fanger den forbipasserendes blik, at der er så stort fokus på landmanden og hans naturforvaltning?

Seniorforsker hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Rasmus Ejrnæs, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet på Kalø Gods tør godt give et par forklaringer.

- Der er jo grundlæggende forskel på, om man som menneske opfatter sig som en del af naturen, eller om vi som mennesker står lidt udenfor. Blandt nogle økologer møder man for eksempel ofte en meget stærkere opfattelse af det, vi kalder et systemisk natursyn, siger han.

Økologiske marker og de hegn og kanter, der omgiver dem, vil typisk indeholde en tredjedel flere arter, har man for nylig kunnet konstatere. Og dermed en større diversitet, som artsrigdommen ofte benævnes.

- Vil man for alvor sikre artsdiversiteten ved hjælp af naturplaner, burde man i virkeligheden mobilisere den hærskare af lodsejere, der findes langs de danske kyster.

- Man ville simpelthen få mere natur for pengene, hvis man lavede naturplaner for sommerhusejere frem for hos landmændene, siger Rasmus Ejrnæs.

- Set fra min verden er der i virkeligheden slet ikke ret mange planter, der tåler gødning. Og kendetegnende for de planter, der bedst tåler rigelige mængder af næringsstoffer, er, at de er fremmede, såkaldt invasive arter. Bjørneklo er et godt eksempel på dette.

- Tre fjerdedele af den virkelig værdifulde natur ligger langs kysterne, hvor der har været en stigende udnyttelse af arealerne til blandt andet sommerhuse. Og her burde man sætte ind overfor de pænhedsidealer og den virketrang, mange sommerhusejere har, når de sætter sig på havetraktoren og klipper løs på naturgrunden, mener Rasmus Ejrnæs.

- Ofte er der jo tale om fortidens synder, hvor eksempelvis kystsikring netop fjerner den naturlige dynamik, som er med til at sikre naturens artsrigdom, forklarer Rasmus Ejrnæs.

- Træer, der vælter, kvæg der græsser og vandet, der eroderer kysten, skaber den naturlige dynamik, mange af de truede arter har brug for.

- Man blander ofte tingene sammen. For eksempel anser man normalt et begreb som strukturudvikling for en trussel mod naturen. Det er det ikke altid. Man må jo huske, at langt de fleste truede arter på den såkaldte rødliste netop kommer fra det, vi kalder for overgangssamfund. Altså historiske perioder med voldsom strukturudvikling.

Fra den nyeste oversigt »Rødliste1997 over planter og dyr i Danmark« fremgår fremgår, at 343 arter er forsvundet fra Danmark siden år 1850. Desuden er 611 arter katagoriserede som akut truede, 997 arter som sårbare, og 1.191 arter er betegnet som sjældne.

- Med ny forskning er det faktisk muligt at forudsige, hvilke arter, der er på vej til at uddø. Herfra ved vi jo også, at det især er konkurrenceplanter som eksempelvis stor nælde, der er i vækst, mens en nøjsomhedsplante som blåklokke er i tilbagegang, siger Rasmus Ejrnæs.