Sejr over kommune i bræmmesag

Der er løbet meget vand i åen, siden gårdejer Gunnar Lilholm blev meldt til politiet af Brande Kommune for at overskride bræmmereglerne om to meters afstand til vandløbene, og han kunne have afsluttet sagen for flere år siden – hvis han havde bukket, sagt ja og betalt bøden.

Men nej – sådan kom det ikke til at gå – tværtimod.

- Vi havde egentlig besluttet blot at betale, da nogle naboer ringede for at spørge, om de måtte komme over og få en kop kaffe. De var nemlig også meldt, og resultatet af kaffemødet blev, at jeg aldeles ikke ville betale en bøde for en overtrædelse, jeg ikke har begået, fortæller Gunnar Lilholm.

Slutfacit er blevet, at han i dag er frikendt for at have overtrådt bestemmelserne, men det holdt meget hårdt. Nu har Vestre Landsret imidlertid slået fast, at Gunnar Lilholm, Uhre, ikke har lavet noget ulovligt, og retten fulgte anklagemyndighedens påstand om at frifinde den nu 61-årige landmand.

- Det viser, at du som landmand ikke bare skal godkende de ting, der kommer, og det er givet, at ingen hvide mennesker selv kan styre det hele. Jeg har haft nogle gode venner til at hjælpe mig, og det er nødvendigt for ikke at komme til at stirre sig blind på en enkelt ting i sagen, understreger Gunnar Lilholm, da Landbrug Syd besøger ham i stuen på gården Damgård på Brogårdsvej 12 i Uhre ved Brande.

Han forsøgte at få sagen i landsretten, men i starten var svaret nej – sagen var afsluttet og lukket. Der måtte søges hos Procesbevillingsnævnet, og til mange overraskelse – bl.a. hans egen advokat - lykkedes det at få lov til at føre sagen videre, selvom der isoleret set er tale om en lille ting. Imidlertid var det lykkedes for Gunnar Lilholm at skaffe flere oplysninger gennem bl.a. en kontakt til Ringkøbing Amt, og det viste sig bl.a., at opmålinger var forkerte.

- Flaget kom op den dag, vi fik besked fra Procesbevillingsnævnet om, at sagen var kvalificeret til landsretten, fortæller en tilfreds Gunnar Lilholm.

Gennem den lange sag har der været en stor mængde skriverier, som Gunnar Lilholm har samlet sammen og har god styr på. Det er en sag, som har kostet ham mange ressourcer, men i dag glæder han sig over, at han formåede at finde de nødvendige kræfter, så han kunne føre sagen til tops – og ikke mindst vinde den.

Samtidig frygter han, at nogle landmand, f.eks. en nyetableret, ikke har tid og kan finde ressourcerne til at køre sådan en sag – men han har vist, at det nytter at kæmpe for sin ret.