Ny hjemmeside med brugte maskiner

DMiBRUGT er navnet på Dansk Maskinhandlerforenings seneste initiativ på internettet. Via en specieludviklet hjemmeside kan man nu få et overblik over 5.000 salgsklare, brugte maskiner.

Dansk Maskinhandlerforening er klar med en helt ny hjemmeside på internettet. Siden, der findes på adressen www.dmibrugt.dk, giver fra starten den besøgende adgang til informationer om cirka 5.000 brugte maskiner, der er til salg hos maskinhandlere i hele landet.

Hjemmesiden er ryddet for enhver form for reklamebannere. Det betyder, at det udelukkende er brugte maskiner, det handler om, når man klikker sig ind på brugtbørsen www.dmibrugt.dk.

Hjemmesiden er maskinhandlernes egen brugtbørs, og de forhandlere, der vælger at blive knyttet til siden, kan ubegrænset benytte nettet som børs for forretningens brugte maskiner.

Han påpeger samtidig, at den nye hjemmeside hver dag opdateres.

I praksis styres det hele af et såkaldt LMF-system. Systemet er et edb-system, som de fleste maskinhandlere allerede benytter til at styre deres lager og bogholderi. LMF-systemet er koblet sammen med den nye hjemmeside, og det betyder i praksis, at når en maskine er solgt, skal maskinhandleren blot taste handlen ind i sit normale edb-system. Når det er gjort, sørger elektronikken automatisk for, at den solgte maskinen forsvinder fra hjemmesiden.

- Derved undgår vi tilfælde, hvor solgte maskiner står på hjemmesiden i ugevis – til irritation for landmænd såvel som for maskinhandlere, pointerer Karsten Jensen, der understreger, at det udelukkende er medlemmer af Dansk Maskinhandlerforening, der kan få adgang til at lægge maskiner på DMiBRUGT.

(Foto: Nils Juel Berg)

Ønskes informationer om brugte traktorer af et bestemt mærke, vælges blot traktorer, og det pågældende mærke indtastes. Ønskes en mere specifik information, kan man desuden indtaste model, antal hk, årgang eller prisniveau for den traktor, man er på udkig efter.

Herefter vælger man søgefunktionen, hvorefter der dukker en liste med samtlige traktorer af det pågældende mærke op på søgerens skærm. I bunden af billedet er der navn og telefonnummer/e-mail-adresse på den maskinforretning, der har sat maskinen til salg.

På samme måde kan søge efter mejetærskere, pressere andre høstmaskiner samt jordbearbejdningsredskaber, gravemaskiner, minilæssere osv.

Via hjemmesiderne landbrugnet.dk, landsbladet.dk, landmandsportalen.dk og MMM-online.dk er der i øvrigt direkte adgang til maskinhandlerforeningens omfattende maskinbørs. Man behøver blot at søge på en brugt maskine via en af de nævnte hjemmesider for at kunne søge blandt de 5.000 udbudte maskiner i den nye brugtbørs.

Dansk Maskinhandlerforening har cirka 180 medlemmer med i alt cirka 216 forretninger fordelt over hele landet.

Foreningens medlemmer omsatte i 2000 for 5,898 mia. kr. fordelt på nyt og brugt materiel, reservedele og reparationer.

Læs også