Danmarks første andelsmejeri var fynsk

Hjedding Andelsmejeri i Vestjylland regnes normalt for at være Danmarks – ja hele verdens – første andelsmejeri. Men allerede syv år før havde otte vestfynske landmænd på andelsbasis oprettet Kaslund Mejeri, som derfor må kunne gøre krav på at have været Danmarks første andelsmejeri.

»Kaslund Mejeri

Danmarks første Andelsmejeri

Oprettet 1875.«

Sådan står der på en mindesten, som den 18. december 1929 blev rejst i landsbyen Kaslund på Vestfyn. Mindestenen, som på bagsiden har indhugget navnene: A. Hansen, R. Hansen, N. Chr. Eriksen, C. Larsen, H. Christensen, B. Hansen, P. Clausen, N. Hansen, har senere på forsiden fået tilføjet den lakoniske indskrift: »Nedlagt 1940«.

Den beskedne mindesten blev for nogle år siden flyttet et par hundrede meter fra den oprindelige placering foran det tidligere mejeri. Men stenen står altså stadig i Kaslund og fortæller på sin stilfærdige måde, at den almindeligt anerkendte danmarks- og mejerihistorie – måske – trænger til at blive revideret en smule hist og her.

»Måske« - fordi de lærde gennem de sidste hundrede år har været uenige. Uenigheden går ikke på, om Kaslund Mejeri blev taget i brug syv år før mejeriet i Hjedding. Men om, hvorvidt det vestfynske mejeri overhovedet kan betegnes som et andelsmejeri.

Artiklen, der har overskriften »Danmarks første Andelsmejeri« og er skrevet af nu afdøde gårdejer Rasmus Halsted, Vedtofte ved Glamsbjerg, indledes med en konstatering af, at der omkring 1901-1902 i Mælkeritidende kom en diskussion i gang om hvilket mejeri, der var det første i Danmark.

Tre mejerier gør hver for sig fordring på at være det første. De tre mejerier er Kaslund i Barløse Sogn på Vestfyn, Bauergaard Mejeri i Billum ved Grindsted og Hjedding Mejeri i Ølgod ved Varde.

»Kaslund Mejeri blev opført i 1875 og begyndte indvejningen af mælk den 18. december 1875. Den egentlige årsag hertil var, at gdr. Hans Christensen, Sjodgaarden i Myllerup skulle bygge sin gård om, og da han fra ophold på forskellige herregårde havde set, at disse fik dobbelt så meget for deres smør, som bønderne fik, besluttede han at bygge en mælkestue, samle mælken fra 4 Myllerup-gårde og lade en mejerske behandle den for at opnå samme pris som herregårdene.

Da rygtet om dette foretagende nåede til Kaslund, blev der af Kaslund-bønderne forespurgt, om de ikke kunne få andel i mejeriet. Det var gdr. Bertel Hansen, Kvistgaard i Kaslund, der fik samling på de 4 bønder i Myllerup og 4 bønder i Kaslund til et fælles mejeri, som blev bygget i Kaslund, hvor man mente, at vandet var rigeligere. Mejeriet blev drevet efter vand- og ismejerisystemet til centrifugens fremkomst.«

På et møde den 20. december 1875 blev der vedtaget en række bestemmelser, som indførtes i mejeriets forhandlingsprotokol.

Blandt andet bestemtes, at der skulle udbetales 6.000 kroner, og at det beløb derudover, som måtte vise sig nødvendigt til mejeriets fuldstændige igangsættelse, skulle lånes.

Det eventuelle over- eller underskud ved mejeriets drift skulle, efter at alle omkostninger var afholdt, fordeles på de enkelte deltagere i forhold til det beløb, den enkelte havde leveret mælk for.

Vedtægterne fastslår endvidere, at i selskabets anliggender har hver aktionær én stemme. Udvidelse af bygningerne kan kun ske, når 2/3 af aktionærerne stemmer derfor, mens andre sager i almindelighed afgøres ved simpel stemmeflerhed.

»1. Kaslund Mejeri var det første i Danmark, hvor driften lededes og mælken afregnedes leverandørerne efter andelsprincipperne.

2. Hjedding Mejeri, som oprettedes i 1882, 7 år efter Kaslund Mejeri, og uden at vedkommende havde spor kendskab til dette sidstnævnte, var det første mejeri, der blev efterlignet, og de nuværende andelsmejeriers historie begynder 10. juni 1882, da Stilling Andersen satte Hjedding Mejeri i gang.«

Grunden til bortforpagtningen var formentlig, at omegnens landmænd, store som små, var uvillige til at indtræde som solidarisk ansvarlige andelshavere. De ville gerne sælge mælken og være fri for den ufuldkomne huslige hjemmebehandling af smørret, men andelstankens fælles ansvar ville de ikke ind under.

Hvor længe, forpagtningen varede, vides ikke bestemt, men i en artikel i Mælkeritidende i 1902 oplyser mejeriejer B. Ladegaard, at han nu har købt Kaslund Mejeri.

I 1940 vedtages det at søge sammenlægning med Bregnehøj Mejeri fra 1. oktober 1940, hvorefter Kaslund Mejeri nedlægges.

»Alders-konkurrenten«, Hjedding Mejeri, fungerede i 115 år, indtil det blev fusioneret med MD Foods og lukkede 1. oktober 1997.

Claus Bjørn oplyser blandt andet, at mejeriets formand, gdr. Bertel Hansen, på en smørudstilling i januar 1878 fortalte om arbejdet i det forløbne år.

Mejeriet havde behandlet 312.276 pund mælk, og der var solgt smør for 11.521,76 kroner. Gennemsnitsprisen pr. pund smør havde været 1,16 kr. eller 8 øre under gennemsnitsnoteringen i Berlingske Tidende. Det var ganske tilfredsstillende efter forholdene – et større gårdmejeri i sognet fik 15 øre under top hos Plum i Assens, og almindeligt bøndersmør betaltes med blot 70 øre pr. pund!

I 1885 overgik mejeriet til privat eje, og snart efter fulgte det almindelige gennembrud for andelsmejeribevægelsen, påpeger Claus Bjørn, der rejser spørgsmålet: Var Kaslund et andelsmejeri?

Formelt set var det baseret på aktier af ulige størrelser. Men vedtægterne indeholder lige stemmeret for aktionærerne og ligeledes en bestemmelse om, at eventuelt over- eller underskud skal fordeles efter den leverede mælkemængde. Derimod står der intet om andre mælkeproducenters mulighed for optagelse.

Og med denne konstatering fra den kendte landbohistoriker in mente vil det nok være passende at runde denne beretning af med følgende bemærkning fra det førnævnte oldebarn af en af mejeristifterne, Flemming Larsen, der – selv med rødder i Kaslund – siger:

- Både min oldefar og min bedstefar har leveret mælk til Kaslund Mejeri. Min oldefar var med til at stifte mejeriet, og min bedstefar var med, da mindestenen blev rejst i 1929. Hvorfor skal jyderne have æren for det hele, når vi ved, at Danmarks første andelsmejeri blev oprettet på Fyn?

Læs også