Nordfynske landmænd hørte om klima

Landmænd, kommunalbestyrelsesmedlemmer og ansatte i Teknik, Erhverv og Kultur var i sidste uge samlet til landbrugsmøde hos Vibeke og Lars Nielsen, Lykkeslund i Uggerslev.

Mødet var foranlediget af Nordfyns Kommune, og borgmester Morten Andersen (V) bød velkommen på kommunens vegne.

- For fire år siden bød kommunen for første gang ind til landbrugsmøde. Det gjorde vi, fordi det nordfynske landbrug er rigtigt vigtigt for Nordfyns Kommune, og fordi det er vigtigt, at vi har et godt samarbejde og en god dialog. Både mellem landbruget og kommunen, men også ud til det omkringliggende samfund. Afbrudt af en coronapandemi kan vi nu byde ind igen. Og det er dejligt at se så mange, sagde han.

Vel besøgt

Godt 75 landmænd havde fundet vej til Lykkeslund og spurgte interesserede ind gennem hele aftenen.

Første indlægsholder var Poul Bank Pettersson, landechef hos Arla Foods, der fortalte om Arlas strategi i forhold til klima.

- Vi lavede de første frivillige klimatjek tilbage i 2013. Der var ikke ret mange der bed på i første omgang, men det gjorde, at vi begyndte at interesse os for klima allerede den gang, og dermed er på forkant nu her, hvor det rigtigt har taget fat, sagde han og understregede, at det nu kommer dem til gode også i forhold til landbrugsforhandlingerne.

- Lige pludselig stod vi jo med verdens største database på gårdniveau på de her klimaudfordringer.

Imødekommer krav fra forbrugere

Poul Bank Pettersson begrunder arbejdet med klima med, at man er nødt til at møde forbrugeren, hvor de er.

- Der er ingen tvivl om, at klima, det er kommet for at blive, som et punkt, der skal arbejdes med. Derudover har vi et dyrevelfærdsissue.

- Forbrugeren tager kun ned af hylden, hvis vi har styr på vores klimadagsorden og dyrevelfærd, ligesom også biodiversitet er noget, vi kommer til at arbejde meget mere med.

- Alle tre elementer er vigtige, at vi har styr på. En trekant er en utrolig solid konstruktion, men det er den kun i fald, at alle tre bærende elementer står stærkt. Er det sådan, at vi har helt styr på vores klimadagsorden, og vi har overbevist forbrugeren om, at klima er en vigtig ting. Hvis så ikke vi har styr på dyrevelfærden, så falder det hele jo sammen.

- Udfordringen i landbruget er derfor, at vi ikke bare har klimaudfordringen. Vi har også de andre parametre.

Areal på størrelse med Jylland

Poul Bank Pettersson fremhævede, at Arla har et forholdsmæssigt stort ansvar for at løfte opgaven, da Arlas cirka 8.500 landmænd råder over et areal, der er på størrelse med Jylland.

Målet i 2030 er at nå ned på en CO2 udledning på 0,81 kg pr. kg mælk. Og ifølge landechefen er det opnåeligt.

- Havde I spurgt mig for tre år siden, så havde jeg sagt puha, det var en stor opgave, men jeg kan se de klimatal, der begynder at komme ind nu her, der er der bare nogen, der allerede er dernede, og der er nogen, der er rigtigt godt på vej, sagde Poul Bank Petterson og fremhævede, at Arla landmænd i dag ligger med et gennemsnit på 1,15 kg CO2e pr. kg produceret mælk inklusive lavbundsjord.

- Det er sindssyg vigtig viden, der gør det meget lettere at tale med eksempelvis politikere, understregede han.

Biodiversitet = bunden opgave

Af andre emner blev gennemgået kloakoverløb, der er et kendt problem hos flere landmænd, ligesom kommunens egne ansatte gennemgik klimasikring i helhed. Slutligt kom chefkonsulent Jakob Bergmann Nielsen fra Jægerforbundet med sit bud på, hvordan landbruget kan være et led i at øge biodiversiteten.

Som indledning fremhævede han de ændringer, der kommer til at ske i forbindelse med indførelse af CAP-reformen. Her er der, ifølge Jakob Bergmann Nielsen, opsat krav til forbedringen af biodiversitet, og understregede, at redskabet til at nå de forbedringer, er via landbrugspolitikken. Han fremhævede samtidig, at man også vil overvåge, om der sker fremskridt indenfor området. Gør der ikke det, vil man foretage tilpasninger for at afbøde uhensigtsmæssige virkninger på biodiversitet, fødevaresikkerhed og landbrugets konkurrenceevne.

- Der er altså en bunden opgave med at få vendt udviklingen på agerlandfuglene og insekterne især, fordi de er indikatorer på, om økosystemerne i landbrugslandet er i god tilstand. Gør I det ikke, så kommer de efter jer, understregede han og fremhævede, at problemet især skyldes ændringen til langt mere monokultur og fjernelse af flere mindre læhegn.

Udnyt eksisterende elementer

- Det skal vi som sådan ikke ændre. Vi skal ikke tilbage til at dyrke jorden med heste foran. Men vi kan gøre noget andet.

Jakob Bergmann Nielsen fremhævede muligheden for at udnytte alle de eksisterende elementer, som markvej, sten- og jorddiger, skel, grøfter, læhegn og flere.

- Alt det der er derude, det er det, I bygger videre på, sagde han.

- Og find så alle de urentable landbrugsarealer.

- Kiler, overlap, våde og tørre pletter, arealer med lavt udbyttepotentiale.

- Og placer så eksempelvis blomsterstriber op ad et læhegn frem for langs med en indkørsel. Det ser flot ud, men det giver ikke samme effekt for biodiversiteten, påpegede Jakob Bergmann Nielsen.

Flere muligheder med nye regler

- Vi har været bundet af nogle regler i landbrugsstøtteordningerne, der har sagt, at man eksempelvis ikke må lave noget mere end 10 meter i bredden, for at beholde landbrugsstøtten.

- Så har vi typisk kørt med mange af de her lineære biotoper. Og det er også ok. Det virker faktisk rigtigt godt, men det er meget udsat for prædation, især i redeperioden. Derfor er det en rigtig god ide at arbejde med arealer af en vis størrelse. Og der har vi nogle muligheder i den kommende landbrugsreform, lige netop fordi, at vi med de nye regler er helt fri af de her snærende bånd.

- Det vil være en stor fordel, sluttede han.