Undersøgelse: Langt større potentiale i biogassen

I 2040 er der basis for, at biogasanlæg kan dække det samlede energiforbrug i alle fremstillingsvirksomheder i Danmark, eller det energiforbrug, der er forbundet med samtlige de flyrejser, som danskerne foretager sig på et år. Det viser en ny undersøgelse, som Energistyrelsen har fået lavet hos Syddansk Universitet, med deltagelse af Seges.

I undersøgelsen, der snart offentliggøres, fremgår det, at der vil være et potentiale for at lave biogas af landbrugets restbiomasser (gylle, halm og så videre) svarende til 94 petajoule i 2040. Det vil i givet fald være en syvdobling af det nuværende energioutput fra biogas, der ligger på 13,5 petajoule. Potentialet er langt større end tidligere antaget.

- Der er et stort og uforløst potentiale i forhold til at få etableret endnu mere biogas i Danmark. Det gælder både i forhold til halm, men også at få noget mere husdyrgødning, specielt gylle, igennem biogasanlæggene, fortæller Lars Villadsgaard Toft, bioøkonomichef hos Seges.

- I dag går 20-25 procent af husdyrgødningen igennem et biogasanlæg, og der er der stadig et potentiale for at løfte det niveau til en højere andel, siger han.

Perspektiver

For at nå det fulde potentiale vil det dog kræve, at man udelukkende bruger ressourcerne på biogas, fortæller professor hos Syddansk Universitet, Henrik Wenzel.

- Undersøgelsen er baseret på, at man i 2040 ikke længere bruger for eksempel halm til fjernvarme, men i stedet til biogas. Og så skal man samle alt op, også fra de lidt mindre marker, siger han og tilføjer:

- Producenterne skal selvfølgelig også tage økonomiske hensyn, men vi synes, at det er interessant at se på, hvad der egentlig er det rent tekniske biomassepotentiale til at lave biogas af. Hvor meget er det egentlig? Og så kan man så selv sige »okay, jeg tror kun det er 80 procent af det, vi når«. Men der kan jo være mange måder at se det på, når vi ser så langt fremme i tiden, siger Henrik Wenzel.

Efterafgrøder kan være nøglen

Hvis man har beskæftiget sig med halm i forhold til biogasanlæg, vil man vide, at det er lettere sagt end gjort at få halmen igennem anlæggene uden, at det påvirker økonomien i en uheldig retning.

Men man er kommet videre med at få løst de udfordringer, og det er en del af årsagen til de lysere udsigter for biogasproduktionen.

- Hvis vi skal have mere gylle ind, så er der også brug for nogle produkter, man kan få ind sammen med gyllen. Og det er så der, hvor man kan sige, at der er et stort potentiale. Og det er særlig halm, der har et stort og uforløst potentiale, siger Lars Villadsgaard Toft og fortsætter:

For halm gælder det om at få knækket nødden i forhold til at få gjort det økonomisk rentabelt at bruge halm til biogas, siger han.

Hvis man skal have det mest fordelagtige udbytte af gylle i biogasanlæggene, er det essentielt, at landmanden får gyllen ud af stalden så hurtigt som muligt, lyder det fra Henrik Wenzel. For det vil også have gode klimaeffekter.

- Hvis landmanden leverer til et biogasanlæg, så gælder det om at få gyllen ud af stalden hurtigst muligt, fordi man kan miste op mod 40 procent af udbyttet i gyllen, der så forsvinder som biogas i stalden. Det undgår man, hvis man får den hurtigt ud af stalden og ind i biogasanlægget. Så det er der selvfølgelig flere penge i, og man undgår en masse drivhusgasudledning, siger han.

Videre udbygning nødvendigt

Hvis ambitionen om at syvdoble produktionen af biogas i Danmark skal kunne realiseres, vil det dog kræve yderligere udbygning af biogasbranchen

- Biogasanlæggene udnytter allerede i dag deres kapacitet maksimalt, og der er brug for en yderligere udbygning, hvis potentialet skal realiseres. Vi har kigget på, hvad det er for nogle råvarer, der potentielt kan gå i biogasanlæggene, og hvad det er for nogle teknologiforbedringer, vi tror på, at man kan realisere, forklarer Lars Villadsgaard Toft og fortsætter:

- Hvis man for eksempel får gyllen ind i anlæggene hurtigere, så kan man både reducere klimaemissionerne fra stald og lager, og kan også fange mere metan i biogasanlæggene. Og for halmens vedkommende har vi kigget på, hvor stort halmens potentiale er i Danmark og hvilke forbedringer kan man gøre i sædskiftet.