Det bliver snart et andet navn, der referer til den finske slagterikoncern HKScan.
Efter salget af sin svenske forretning i slutningen af marts har HKScan på koncernens ordinære generalforsamling i midten af april besluttet at ændre firmanavnet til HKFoods.
- Navnet HKFoods vil videreføre virksomhedens traditioner og afspejler et af virksomhedens kerneforbrugermærker, såvel som virksomhedens branche og strategiske reference. Vi fortsætter vores strategiske rejse for at blive en alsidig fødevarevirksomhed. HKFoods er stærkt finsk i sin kerne, men en internationalt opererende virksomhed, siger den adm. direktør Juha Ruohola i en pressemeddelelse.
Virksomhedens nye navn, logo, hjemmeside og e-mailadresse, m.v., indføres etapevis fra maj 2024, efter at navnet er registreret i handelsregistret.
Selskabet vil offentliggøre en særskilt fondsbørsmeddelelse, når navneændringen er registreret i handelsregistret.
Navneændringen har ingen indflydelse på virksomhedens kendte forbrugermærker, blandt andet »Rose« i Danmark.
Fjerkræskæmpe får luft under dyrevelfærdsvingerne