Der er fuldt tryk på nedbrydningsopgaverne hos den Terndrup-baserede entreprenørvirksomhed, CAC Entreprenør. Her er opgaverne mange, og firmaets formand, Christian Engstrøm, påpeger, at der altid er nok at lave.
Det plejer at være møbelklassikere designet af blandt andre Hans J. Wegner, der bliver frembragt på matriklen hos møbelvirksomheden Getama i Gedsted i Vesthimmerland. Lige nu er det dog ikke de gamle snedkerdyder, der er i højsædet på pladsen, hvor de tre store Case-gravemaskiner knokler på livet løs med at knuse beton og bøje armeringsjern.