BM Silo har gennem årtier produceret kompakte, handy siloer, som fragtes billigt frem, og som er hurtige at installere. De mange små bryggerier, der skyder op rundt i hele Europa, har nu fået øjnene op for de fleksible stålsiloer. En af de nye typer kunder hos BM Silo er Stauning Whisky, der bruger siloen i whiskyproduktionen.
BM Silo, der blandt andet producerer fodersiloer til landbruget, plastindustrien og til fiskeopdræt, har gennem årtier serviceret lader og gårdspladser i Danmark med de lette, firkantede siloer i galvaniseret stål, fyldt med hvede, byg, havre, foderpiller og meget andet.