De landmænd, der ikke er blevet betalt for de kreaturer, man har leveret til det sjællandske slagteri Mogens Nielsen Kreaturslagteri, får ingen kompensation. Det skriver Agriwatch på baggrund af en aktindsigt i konkursboet.
Det Herlufmagle-baserede kreaturslagteri gik konkurs kort før sommeren, og kuratoren har ikke fundet penge til at betale de såkaldte »simple krav«, der herunder omfatter betaling til slagteriets leverandører. Det rammer blandt andre Henrik Bligaard, som sendte 40 dyr til slagtning kort før konkursen, og som derfor mangler cirka 450.000 kroner.
- Jeg bliver bare så frygtelig irriteret. Det er bare rigtig surt. Men jeg kan ikke rigtig gøre noget ved det, og man bliver nødt til at se fremad, siger Henrik Bligaard til mediet.
Samlet løber de simple krav op i 15 millioner kroner, viser den opgørelse, som Agriwatch har fået indsigt i. Der er til gengæld blevet fundet penge til at betale både banken og de tidligere medarbejdere.
Ingen fremtid i kreaturslagteriet