En arbejdsulykke, hvor en rengøringsmedarbejder blev klemt i en medistermaskine hos Danish Crown i Herning, er mandag endt med en bøde til servicekoncernen ISS Facility Services A/S.
Det beretter Sjællandske Nyheder.
Den pågældende rengøringsmedarbejder fra koncernen blev i august 2022 klemt, da hun var ved med at rengøre maskinen, der blander ingredienserne til fremstilling af medisterpølse.
64-årig blev klemt ihjel under landbrugsvogn
Hun kom svært til skade og har pådraget sig forstrækninger af nakke- og halsmuskler, delvis ansigtslammelse og problemer med at lukke højre øje.
- Jeg kan ingenting. Jeg kan ikke tage tøj på eller gå i bad og er afhængig af, at min mand og børn hjælper mig, lød det i retten fra den tilskadekomne.
ISS afviste i første omgang at betale bøden, og derfor endte sagen i retten, hvor servicekoncernen nægtede sig skyldig. Ifølge Retten i Herning er sagen nu afgjort, og virksomheden skal nu betale en bøde for overtrædelse af arbejdsmiljøloven på 207.600 kroner.