Arla ændrer endnu et produkt uden annoncering: Piskefløden er nu 36 procent

For to uger siden kom det frem, efter en opmærksom kunde på online-forummet Reddit slog et opslag på hjemmesiden op, at Arla havde ændret i opskriften på det populære smørbare blandingsprodukt Kærgården.

Nu er andelsmejeriet igen i vælten, efter at det er kommet frem, at man uden den store markedsføring af ændringen har ændret i fedtprocenten på den kendte piskefløde fra traditionelle 38 procent til 36 procent.

Det skriver TV2.

Overfor TV2 forklarer Arla sig med, at det er gjort ud fra en sundhedsagenda.

- Sammen med mange andre producenter og detailkæder har vi forpligtet os et fælles mål om at skabe sundere fødevarer ved at reducere fedt, sukker og salt – på tværs af alle typer produkter, skriver Arlas presseafdeling til mediet.

TV2 har senere spurgt Arla, om man tager samme pris for fløden som tidligere, men det har mejeriet afvist at svare på med henvisning til, at prisen ikke kan offentliggøres grundet konkurrencelovgivningen.

Læs også