Ejendomsmarked: Planteavlerne rører på sig

Der er kommet gang i salget af landbrugsejendomme, men der er stor forskel på, hvilke typer ejendomme, der bliver solgt.

Det er ikke lige meget, om man som ung går med en svine-, kvæg- eller planteavler i maven, og vil starte sit eget op.  Mulighederne for at etablere sig har i hvert fald vidt forskellige betingelser.
Tal fra Landbrugssiden.dk viser, at markedet for planteavlsgårde viser flere tegn på bedring. I juni måned var der alt i alt på landsplan 215 planteavlsgårde til salg, og det er det højeste niveau i de sidste tre år. 
- Vi har set, at de ældre har rørt på sig. Vi har også ejendomme fra dem til salg nu, og har også handlet nogen af dem. Der rører noget på sig, det gælder blandt andet ved kartoffelavlerjord, hvor priserne er stigende, siger Jørn Lauritsen, der er direktør for Landbogruppen i Midtjylland, der har specialiseret sig i salg af landbrugsejendomme.
Samtidig går omsætningshastighederne også i den samme retning. Således var den gennemsnitlige liggetid for den kategori 486 dage i juni måned på landsplan, mod 552 dage i april måned i år. 

Udsving i priserne

Til gengæld er markedet for kvæggårde i bedste fald stagnerende. Tendensen kan Jørn Lauritsen nikke genkendende til. 
- I starten troede vi jo lidt på, at mælkepriserne ville blive bedre, men så faldt den jo, før det gik lidt den anden vej igen. Jeg tror, at man skal kigge lidt på, at hen over sæsonen vil man få lidt mere udsving på priserne, og det gør jo noget ved markedet, siger Jørn Lauritsen og fortsætter:
- Det er i hvert fald sådan, at for nogen er det bedre at sælge på et tidspunkt end på et andet. Det er i hvert fald mere følsomt i forhold til pris end førhen.
Til gengæld mærker han og kollegerne hos Landbogruppen også til den stigende omsætning på salget af planteavlerejendomme.
- Det er jo hos nogle af de ældre landmænd, hvor man ikke har så meget produktion, hvor vi ser flere handler. Men vi har også flere minkfarme til salg, og her er priserne faldet med 7-8 procent. Men den gren vil der også komme mere gang i, fordi vi vil se lukninger på det område, siger Jørn Lauritsen.

Generationsskifte ikke igang

Samtidig lader det længe ventede generationsskifte i landbruget fortsat vente på sig. Og det til trods for, at nye metoder, der kan hjælpe til med at rejse de summer, der skal til for at komme igang, i nogle tilfælde har vundet indpas. 
- Vækstfonden er gået ind, og hjælper med at skubbe nogle i gang, men i forhold til tidligere i år synes jeg ikke, at tingene har ændret sig ret meget. Der er noget, der er gået op, men andre ting, der er gået ned, så der er nok rimelig meget status quo på den front. Vi har solgt lige så meget nu, som vi havde på samme tidspunkt sidste år, siger Jørn Lauritsen. 
Hvis man skal i gang som nystartet, er der flere indgangsvinkler til det. Men det handler om at have en plan. Det kom frem på et inspirationsmøde tidligere i år hos SLF. 
- Det handler også om at tænke alternativt, arbejde meget og have mod og en plan. Og så skal man have en retning. Hvis der ikke er nogen konjunkturgevinster fremadrettet, så skal de bedrifter give penge, måske ikke fra den første dag, men i hvert fald det første år, sagde SLF-direktør Erik Lydiksen ved den lejlighed. 

Antallet af unge landmænd er på et historisk lavt niveau. Den seneste optælling stammer fra 2017, og den viste, at andelen af landmænd under 40 år de sidste fem år har holdt sig på 6-7 procent af alle landmænd konstant. 
Det står i skærende kontrast til for 20 år siden, hvor 23 procent af alle landmænd og gartnere var under 40 år. Gennemsnitsalderen for en dansk landmand er nu på 57 år mod 52 år dengang, viser tal fra Danmarks Statistik.
 

Læs også