Energimærkning af nye boliger har været lovpligtig siden 2006. Det har været let at gå til i mange år, både for håndværkere og selvbyggere. 

Men i de seneste udgaver af Bygningsreglementet er der kommet skrappere krav og mere nødvendig dokumentation for at bygningen kan få sit energimærke.

Der er – som udgangspunkt – tre grundkrav, som alle skal være opfyldt:

1. Energiforbruget må ikke overstige en forudbestemt værdi

2. Husets ydre ramme (klimaskærmen) skal overholde et minimumskrav til isoleringsevne

3. Man skal sikre, at husets beboelsesrum ikke bliver for varme på de varmeste dage.

 

Når specifikke ønsker eller krav til drømmehuset blandes sammen med bygningsreglementets ufravigelige krav, så er der en stor kabale, som skal gå op.

Det er vigtigt at kende til så mange faktorer, så tidligt som muligt og dermed finde en løsning på det, som giver udfordringer. 

Når byggetegningerne er ved at være færdige til håndværkere eller licitation, så ligger der en liste med helt specifikke krav, som skal overholdes for at energikravene med sikkerhed kan opfyldes.

Det er en ganske naturlig ting, at håndværkere bruger deres erfaring og knowhow fra andre byggepladser. Men den løsning, som er helt rigtig til det ene byggeri, kan være helt forkert til det næste.

En af de fejl, som er gennemgående, er manglende anvendelse af soldæmpet glas. Glasset har den funktion, at varmestålingen fra solen blokeres i en vis grad og gør det mere behageligt i huset om sommeren og på solrige dage.

Varmeforsyningen til huset er også kilde til misforståelser. Har man et nyt stuehus på landet, kan det virke ulogisk, at en varmepumpe i stalden eller et velfungerende fyringsanlæg sjældent kan bruges – og dermed spare indkøb af en dyr varmepumpe.

Regler og beregningskrav er desværre sammensat sådan, at anvendelse af eksisterende varmeanlæg næsten er blevet umuligt. I så fald bliver et større solcelleanlæg og massive isoleringstykkelser nødvendigt for at kompensere et teoretisk højere beregnet energiforbrug.

jhal