ci@l-mediehus.dk

Selv om de imponerende jagttrofæer på væggene umiddelbart burde tage størstedelen af opmærksomheden, er det helt andre ting, som de tre mænd i kontoret på Vandværksvej i Hjørring fokuserer på denne torsdag formiddag.

Alles blikke er stift rettet mod markkortene vist på værtens computerskærm, og mændene skiftes til at kommentere på tegningerne skabt af nutidens kunstige intelligens.

- Udbyttet på indersiden af de dér sprøjtespor er lig med stort set ingenting, lyder det fra den 41-årige landmand, mens han peger på et af de digitale kort.

- Ja, dét stykke jord vil være oplagt at tage ud af drift, supplerer den 28-årige driftsleder.

Hvorefter lokalets mest erfarne herre, den 65-årige planteavlsrådgiver, tager ordet og konkluderer:

- Jamen, det er da nærliggende at udpege de områder med de mindste dækningsbidrag. Der skal jo findes nogle arealer til brak!

Ærgerligt at Danmark holder fast i brakkravet

Vi var med på en lytter, da landmanden Malthe Holst fra Vrejlev Kloster, hans driftsleder Frederik Jensen samt Jørgen Evald Jensen fra Agriconsult ApS en dag i februar mødtes for at drøfte markplanen for den kommende sæson.

Her fyldte ikke mindst brak-problematikken en del, fordi danske landmænd – sammen med malteserne som de eneste i EU – fortsat er tvunget til at braklægge fire procent af jorden, hvis de vil have landbrugsstøtte.

- Der er ingen tvivl om, at hele det gamle EF- og det nuværende EU-støttesystem har været en kæmpe succes, fordi man – og det var også det, man ønskede – sikrede fødevareforsyningen her i Europa. Men dén forsyning, der er en vigtig del af sikkerhedspolitikken, er under pres med den massive fokus på udtagning af landbrugsjord. I de andre EU-lande har man forstået nødvendigheden af at opretholde en stor fødevareproduktion, og de har derfor droppet brakkravet. Det kniber en hel del mere med dén forståelse på Christiansborg, mener Jørgen Evald Jensen, der også er tilknyttet som faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug.

Tilskudsmuligheder optimeres

Når nu reglerne er, som de er, kan både Malthe Holst, Frederik Jensen og Jørgen Evald Jensen imidlertid blive enige om nødvendigheden af at leve op til dem på den mest fornuftige facon. Det handler blandt andet om at optimere markplanen på en måde, så der stadig kan produceres så meget korn som muligt på jordene – og altså også om at udtage de dårligste af slagsen.

- Det, jeg hjælper med, er på bedst mulig vis at optimere på de tilskudsmuligheder, der ligger i EU-støtte-systemet. Gør man ikke det, snyder man sig selv som landmand, forklarer Jørgen Evald Jensen.

Hans firma, Agriconsult ApS, rådgiver på i alt 30.000 hektar jord i Nordjylland samt på et omtrent lige så stort areal i Rumænien.

456 hektar planteavl

Malthe Holsts bedrift, Vrejlev Kloster, er en historisk herregård, der har været i familiens eje siden 1932.

Mælkeproduktionen er det største ben i bedriften, der således er eneleverandør til både Ingstrup Mejeri, Sønderhaven Gårdmejeri og Asaa Mejeri – alle mejerier, som Malthe Holst er medejer af.

Planteavl er der dog ligeså en del af på den gamle herregård, der indbefatter 550 hektar jord. De 456 af dem er i omdrift, og her er det fortrinsvis majs, hvede, slætgræs, stivelseskartofler og en smule vårbyg, der præger den kommende sæson – ligesom det store landbrug inkluderer både skov og naturarealer.

Lidt ekstra brak er fint

Jørgen Evald Jensen, Malthe Holst og Frederik Jensen får på mødet talt sig frem til, at der nu er fundet i alt godt 18 hektar brak i den samlede markplan. Kravet er blot 16 hektar.

- Men det gør egentlig ikke noget, at vi har et par hektar for meget, forklarer Jørgen Evald Jensen.

- Nej, det er kun godt at have lidt luft. Der skal være plads til nogle arealer med læggekartofler – hvilket kræver ret jomfruelig jord – så mon ikke pengene passer i sidste ende, hvis vi lejer noget ekstra jord ind, siger Malthe Holst.

Og pengene – eller brakprocenterne – har bare at passe. Hvilket er en af grundene til, at herregårdsejeren hvert år hyrer Agriconsult til at stå for den obligatoriske markplans-indberetning og -ansøgning til den ministerielle styrelse.

- Jeg kunne måske godt egenhændigt beslutte, hvilke afgrøder der skal være hvor. Men det er umuligt som landmand at have styr på regler, der ustandseligt laves om, samt på nye og gamle markskel og på tusindvis af græs-klassificeringer og så videre. Fra at være en støtte til fødevareproduktion er EU-tilskuddet jo gået hen og blevet et justeringsværktøj, hvor man kan true med at trække os i støtten. Og det er godt nok dyrt at lave fejl, fortæller Malthe Holst.

Kæmpe beløb i spil

Det bekræfter Jørgen Evald Jensen:

- Det er eksempelvis et krav at så nye afgrøder hvert fjerde år, og sår man byg på måske kun 100 kvadratmeter for fjerde år i træk, mister man vel at mærke 15 procent af støtten på det samlede areal. Det svarer til omkring 150.000 kroner for Vrejlev Klosters vedkommende, lyder det.

Malthe Holst mener, at mængden af faldgruber stiger år for år:

- Jeg vil jo påstå, at min planteavlsrådgiver også efterhånden er blevet min juridiske rådgiver. Så kravet til Jørgens efteruddannelse stiger og stiger, griner han.

- Ja, der er en god grund til, at mit firma er nødt til at have en rådgiveransvarsforsikring. At overse et enkelt kryds i ansøgningen kan nemlig have store konsekvenser, forklarer indehaveren af Agriconsult ApS.

Gødning og pesticider

På markplan-mødet diskuterer landmand og rådgiver ligeledes sådan noget som gødningsplanlægning i forhold til blandt andet kvælstofkvoter og fosforloft.

- Der er en hel masse regler, og vi skal helst have styr på det allerede under planlægningen. Det er for sent at gøre det, når ansøgningen er sendt. Derudover ved vi nu, at rå kvæggylle er noget mere effektiv i forhold til især stivelseskartoflerne end den afgassede biogasgylle. Hele tiden spørger vi tre i dag hinanden om, hvad der er det fornuftige at gøre i forhold til at optimere driften, forklarer Jørgen Evald Jensen.

- Vi kigger også på at inddrage alternativer til pesticider, altså eksempelvis mekaniske virkemidler, hvor vi kan. Man kan lige så godt komme fremtidens regulering i forkøbet, som planteavlsrådgiveren formulerer det.

Så intelligent som muligt

Førsteprioriteten for landmand og rådgiver er nu at se på, hvad der kan betale sig, og hvad der absolut ikke kan betale sig, hvad angår markplanen for 2025. Senere følger en snak om andre detaljer, såsom for eksempel vildt-venlige tiltag på markerne.

- Når nu vi har de irriterende brakkrav herhjemme, så gælder det jo om at gøre det her så intelligent som muligt både i forhold til miljøet og for at skabe bedre vilkår for dyrelivet. Jeg har blandt andet en idé om noget bestøverbrak i en bestemt trekant, der kunne blive et rigtig fint sted for fasanerne at sætte sig, når de ikke gider være inde i skoven. Og sådan må man jo også gerne tænke en smule i jagt. Men alt sådan noget tager vi lidt senere, siger Malthe Holst.

Inden han får øje på endnu et kort på Jørgen Evald Jensens computerskærm, på ny peger i retning af pc’en og udbryder:

- Min nabo dér, han kunne jo passende sende sine køer ind og afgræsse på mine arealer!

Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen

EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.