Det ville gavne biodiversiteten, men det er forbudt: - Mærkelige regler, siger forsker
Forsker i biodiversitet mener, at rigide EU-regler smadrer muligheden for at lave store, sammenhængende naturprojekter – og han har tilsyneladende den danske regerings lydhørhed.
Her må køer gerne græsse, andre steder er det forbudt – og det møder kritik. Forbuddet mod græsning gælder både i forhold til de obligatoriske fire procents brakarealer men også de områder, som mange modtager støtte til gennem diverse bioordninger.
Det burde være tilladt for landmænd at lade køer og heste afgræsse på brakarealer. Naturen risikerer at lide skade som følge af forbuddet.
Sådan lyder kritikken fra blandt andre Rasmus Ejrnæs, professor i biodiversitet ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.
- Mangel på græsning er lige så skadeligt for biodiversiteten som overgræsning. Især kvæg og heste er med til at skabe lysninger, variationer og bedre levevilkår for ikke bare planter og insekter men også fuglelivet, fastslår professoren.
Rasmus Ejrnæs er tilknyttet projektet Den Gode Afgræsningsplan ledet af Center for Frilandsdyr og støttet af Kvægafgiftsfonden. Projektets konsulenter har gennem et par år været på besøg hos en række danske dyreholdere og arealforvaltere, som arbejder med at bruge dyrene i forvaltningen af beskyttede naturområder.
Brakordninger handler jo om biodiversitet
Gennem samtaler med dyreholderne har man fået indsigt i de mange besværligheder, de slås med. Og det står klart for Rasmus Ejrnæs og Co., at landbrugets kvæg, heste, geder, får og grise kan fungere som erstatninger for vilde planteædere og på den måde fremme biodiversiteten i den vilde natur såsom skove, enge, moser, heder, strandenge og overdrev – men at den virkelige verden desværre er fyldt med unødvendige benspænd.
Kritikken af forbuddet mod græsning gælder både i forhold til de obligatoriske fire procents brakarealer men også de områder, som mange modtager støtte til gennem diverse bioordninger.
- En moderat afgræsning ville styrke biodiversiteten, hvilket jo netop er formålet med brakordningerne, lyder det fra Rasmus Ejrnæs.
Mærkelige regler blokerer for græsning
Han forklarer, at for at lave gode naturarealer ikke mindst omkring ådale og kystområder kræver det græsning på hele området og dermed involvering af lokale dyreholdere.
- Det er rigtig svært at lave gode naturprojekter, når mærkelige regler blokerer for en sådan græsning. Min hovedanke er, at man dermed smadrer muligheden for at lave store, sammenhængende naturprojekter – og det gælder også i skovene, siger professoren.
Køerne hører til i økosystemet
Rasmus Ejrnæs erkender, at hans og Den Gode Afgræsningsplans indspark i debatten godt kan tolkes derhen, at køerne alligevel ikke skal opfattes som skurke i miljø- og klimadebatten. Men han understreger, at der er nuancer, og at køerne således skal bruges rigtigt for at blive frikendt:
- Køerne hører til i det naturlige økosystem. Men her taler vi jo ikke om højintensivt kvægopdræt med masser af foder inde i staldene, men netop om at lade dem afgræsse ude i naturen. Det skal foregå på naturens præmisser, ellers går det galt, siger han.
- Det er selvfølgelig fristende for landmanden kun at sætte dyrene ud under plantevæksten fra maj til oktober og så fodre dem hjemme i stalden om vinteren. Men dermed bliver der enten overgræsset om sommeren eller ikke spist op i økosystemet, og det ville være bedre for naturen og miljøet at ændre kødkvægsproduktionen, så man lader kvæget gå ude hele året, selv om dyrene så taber sig lidt i vinterhalvåret. I det hele taget bør man ikke bare se på køerne som landbrugsdyr men som naturlige økosystem-ingeniører. Og jeg har det faktisk sådan, at man helt burde fritage køerne for CO2-afgift, hvis man lod dem agere som vilde dyr, tilføjer den århusianske professor.
L&F: Nej til overgræsning
Formanden for kvægsektionen i Landbrug & Fødevarer, Christian Lund, er enig i kritikken fra professor Rasmus Ejrnæs:
- Hvis man vil øge biodiversiteten, og hvis man i øvrigt ønsker en sammenhæng i alt det, der ligger i trepartsaftalen herhjemme, så skal kvægbønder her til lands naturligvis have lov til at lade deres køer afgræsse derude på blandt andet brakarealerne, siger Christian Lund.
Kvægformanden understreger – ligesom professoren – at der selvfølgelig skal være tale om moderat afgræsning:
- Overgræsning gavner ingen kvægbonde. Det er da også det, jeg vil kalde vedligeholds-afgræsning, som jeg selv praktiserer hjemme på min egen bedrift, lyder det fra Christian Lund.
Ingen modvilje fra Danmark
Ressortområdet græsning på brak henhører ikke under hverken Miljøministeriet eller Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, men derimod Ministeriet for Grøn Trepart. Vi har derfor spurgt minister for grøn trepart, Jeppe Bruus (S), hvorfor kvæg ikke må afgræsse på brakarealer og øvrige områder berørt af biostøtteordninger, og om SVM-regeringen kan eller vil gøre noget for at afskaffe forbuddet. Vi har ligeledes spurgt den ansvarlige minister, om han anerkender eksperten Rasmus Ejrnæs’ vurdering af, at en sådan afgræsning kunne gavne biodiversiteten.
I et skriftligt svar fra ministeren forklarer Jeppe Bruus, at forbuddet mod afgræsning alene skyldes EU-regler og altså ikke modvilje fra danske politikere, og at man rent faktisk fra dansk side gør en indsats for at lempe reglementet:
- Det er vigtigt, at landbrugspolitikken er indrettet på en måde, der sikrer de bedst mulige vilkår for, at landbrugerne kan lykkes med den grønne omstilling. Danmark arbejder af den grund for, at EU’s landbrugspolitik i endnu højere grad skal understøtte den grønne dagsorden. Det gælder også muligheden for afgræsning på brakarealer, der ikke er tilladt i de nuværende EU-regler, lyder det fra ministeren for grøn trepart.
