Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Debatten om EU's langsigtede budget er i gang denne sommer. Formandslandet Cypern er kommet med et udspil, og nu er diskussionerne skudt i gang. 

Det skal afgøres, hvordan budgettet for EU skal se ud fra 2028 og frem til 2034. Og det kommer i sidste ende til at være afgørende for landbruget. 

Hvor mange penge, der allokeres til landbruget, er nemlig åbenlyst afgørende for, hvilken CAP-reform, der i sidste ende kan skrues sammen, og dermed hvordan landbrugsstøtten kan komme til at se ud. Og tendensen gennem de sidste mange år har jo været, at landbruget er kommet til at fylde mindre og mindre i budgettet. 

En foreløbig skitse til CAP’en fra Europa-Kommissionen foreslog sidste en nedgang på 22,5 procent i den direkte støtte, mens en række andre puljer skulle oprettes, som landbruget og landdistrikterne også skulle have del i. 

Men siden har det altså stået meget stille med CAP-forhandlinger, og det er altså især, fordi EU-budgettet ikke er på plads. 

Sådan er udviklingen gået siden 2016 med landbrugspolitikkens andel af EU's budget.

Sådan er udviklingen gået siden 2016 med landbrugspolitikkens andel af EU's budget.

Fra prisstøtte til distriktsstøtte

EU’s fælles landbrugspolitik nemlig har gennem de seneste tre årtier ændret sig markant. I begyndelsen af 1990’erne udgjorde CAP næsten halvdelen af EU’s samlede budget. I dag er andelen, som ovenstående graf viser, faldet til omkring en fjerdedel.

Udviklingen afspejler både politiske reformer, ændrede støtteformer og nye prioriteter i EU’s økonomi. Kort sagt bruger EU i dag penge på langt flere områder end tidligere.

I 1980’erne var CAP primært baseret på prisstøtte. EU opkøbte eksempelvis  landbrugsvarer til faste minimumspriser og gav eksportstøtte for at gøre europæiske produkter mere konkurrencedygtige på verdensmarkedet.

Et afgørende skifte kom med CAP-reformen i 1992. Her blev den traditionelle prisstøtte reduceret og gradvist erstattet af direkte betalinger til landmændene, som siden er blevet baseret på, hvor mange hektar der dyrkes, og ikke på produktion. 

Den nye søjle

Udviklingen fortsatte efter årtusindeskiftet med aftalen Agenda 2000, hvor landdistriktspolitikken blev etableret som CAP's såkaldte »anden søjle«, der er al den landbrugsstøtte, der ikke går direkte til de dyrkede hektar, men eksempelvis til miljø- og teknologiforbedrende projekter. Dermed handlede landbrugspolitikken ikke længere kun om produktion, men også om miljø, natur og udvikling i landdistrikterne.

Det er blandt andet herfra ordninger som LAG-midler og lavbundsprojekter stammer. Altså ordninger, der ikke går direkte til produktionen. 

Siden år 2000 er den traditionelle landbrugsstøtte gradvist blevet mindre, samtidig med at en større del af støtten er blevet knyttet til miljø- og klimamål. Landmænd skal i dag opfylde grønne krav for at modtage støtte.

Mere målrettet støtte

Det blev senest tydeligt med reformen, der trådte i kraft i 2023, hvor bioordninger blev indført. Her er det fastsat, at 22,5 procent af den direkte støtte skal gå til grønne ordninger.

Der er ikke meget, der tyder på, at den grønne dagsorden bliver mindre omfattende i den kommende reform. Tværtimod har EU-Kommissionen i sit udkast lagt op til et system, hvor en mindre del af støtten går direkte til landbrugsproduktion.

I stedet forventes støtten i højere grad at blive målrettet konkrete formål som miljø, landdistriktsudvikling og generationsskifte.

Et af redskaberne kan blive et loft over, hvor meget støtte den enkelte bedrift kan modtage. Det har mødt heftig kritik fra blandt andre Landbrug & Fødevarer.

En ny reform af EU’s landbrugspolitik ventedes at falde på plads i løbet af 2026, men det er efterhånden ikke så sandsynligt, eftersom det har taget tid at få EU’s overordnede budget på plads. 

De nuværende forhandlinger er altså første skridt på vejen til at se, hvordan milliarderne kan fordele sig til landbruget. 

Den markante ændring i CAP’s andel af EU-budgettet omkring 2021 skyldtes ikke et dramatisk fald i landbrugsstøtten, men derimod en kraftig stigning i EU’s samlede udgifter som følge af coronakrisen.

Den markante ændring i CAP’s andel af EU-budgettet omkring 2021 skyldtes ikke et dramatisk fald i landbrugsstøtten, men derimod en kraftig stigning i EU’s samlede udgifter som følge af coronakrisen.

Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen

EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer, hvilke regler danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.