I den kommende landbrugsreform spiller nye øko-ordninger – også kaldet eco-schemes – en central rolle for virkeliggørelsen af den grønne omstilling af landbruget, som EU-regeringerne presser på for.

De nye øko-ordninger skal virkeliggøre EU’s vedtagelse af en grøn omstilling til gavn for både klima, miljø og biodiversitet.

For danske landmænd vil det gøre en stor økonomisk forskel, hvilken afregningsmodel for pengestøtten til landmændene som bliver valgt i de igangværende forhandlinger mellem regeringerne i Det europæiske Råd, Europa-parlamentet og Europa-Kommissionen, der ventes afsluttet inden sommer, mener Landbrug & Fødevarer.

I forvejen bliver landbrugsstøtten for hele EU beskåret i den kommende programperiode.

Det indebærer for Danmarks vedkommende blandt andet en reduktion af den samlede landbrugsstøtte til landbrugserhvervet og til landdistriktsudviklingen på to procent i løbende priser i forhold til 2020.

Det svarer ifølge L&F til et samlet fald fra lidt over 7,2 milliarder kroner i 2020 til i alt 6,99 milliarder kroner per 2027.

To modeller for øko-ordninger

Renset for inflation vil faldet være på hele 11 procent i forhold til 2018-priserne, og ikke kun de to procent i løbende priser ifølge L&F’s beregninger. Landbrugsstøtten har været støt faldende siden de gamle EF-dage, Dengang udgjorde landbrugsstøtten til medlemslandene 80 procent af fællesskabets samlede budget. I dag udgør landbrugsstøtten en tredjedel; med, altså, også færre rede penge til de enkelte bedrifter.

Kommissionen spillede i sit reformforslag fra 2018 ud med to modeller, som kan komme på tale: Enten 1) en blot og bar godtgørelse ved den ene eller anden slags tiltag til fremme af klima, miljø og natur. Eller 2) så stor en såkaldt incitamentsbetaling, så det ligefrem vil give overskud for landmanden at kaste sig over sådan et grønt tiltag i bedriften.

L&F’s EU-politiske chef, Niels Lindberg Madsen, siger, at skadevirkningen af budgetnedskæringen ikke bliver så alvorlig for landmændenes økonomi, hvis EU vælger at droppe modellen med den rene og skære omkostningsgodtgørelse.

- Hvis incitamentsmodellen vedtages, så bliver skadevirkningen ikke så stor ved budgetnedskæringen på de to procent. Hvis man vælger incitamentsmodellen, så kan landbruget være med til at levere på den samfundsmæssige efterspørgsel på den grønne omstilling samtidig med, at hånden bliver holdt under landmændenes indtjening.

Over 33.400 bedrifter fik i 2020 ifølge Landbrugsstyrelsen udbetalt direkte støtte; den såkaldte grundbetaling/hektarstøtte, som fremover kommer til at hedde basisindkomststøtte. Danmark har knap 9.000 heltidslandmænd.

Der er lagt op til, at det skal være obligatorisk for medlemslandene at tilbyde deres landmænd at kunne søge om ekstra tilskud via øko-ordninger, som det så vil være frivilligt at søge om for den enkelte landmand.

Skrappere end hidtidige miljøkrav

Øko-ordningerne indebærer krav og tiltag ude på bedrifterne, som vil være mere vidtgående end de såkaldte grønne krav, som landmændene allerede i dag under den nugældende landbrugsordning skal søge om at få for at kunne toppe den direkte støttebetaling fuldt op.

De grønne krav er i forvejen en skærpelse af de endnu ældre, såkaldte krydsoverensstemmelseskrav vedrørende miljø, plante- og dyresundhed og dyrevelfærd samt kravene til god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), som landmænd i dag også skal opfylde for overhovedet at få udbetalt nogen landbrugsstøtte.

For øjeblikket forhandler regeringerne og parlamentet med Europa-Kommissionen i en slags mæglerrolle med henblik på at blive færdige her i maj eller juni.

Den endelige udformning af den fælles landbrugspolitik (CAP) skal træde i kraft fra 2023 og virke til udgangen af 2027.

Her lægger parlamentet væsentligt mere vægt på incitamentsbetalingen som en del af eco-schemes, end rådet gør, vurderer Landbrug & Fødevarer. Rådet har dog ikke direkte afvist en incitamentsbetaling.

- I rådets optik er der tale om langt hen ad vejen at forsætte det, som kommissionen har lagt op til. Rådets fokus har mere været på, hvor stor en del af budgettet der skal anvendes på eco-schemes, siger Niels Lindberg Madsen.

Frygter for undergravning af indkomst

Også Landbrug & Fødevarer går meget op i, hvor stor en andel af de direkte betalinger der skal øremærkes øko-ordningerne, som landmænd skal søge om at få penge til ud over basisindkomststøtten.

Finansieringen af øko-ordningerne tages nemlig fra pengene til den del af landbrugsbudgettet, som er afsat til de direkte støtteudbetalinger til landmændene, og som de får udbetalt uden videre. Og L&F frygter, at en for stor øremærkning til de frivillige øko-ordningerne skal undergrave den del af landmændenes indkomstgrundlag i kraft af basisindkomststøtten, som de har fuld sikkerhed for at få del i.

Europa-Parlamentet har foreslået en øremærkning på 30 procent af EU-kontoen for de direkte betalinger i CAP-konstruktionens såkaldte Søjle I. Regeringerne i Rådet har foreslået 20 procent.

Mens L&F herhjemme håber på et endnu mindre indhug i den direkte betaling, så ønsker blandt andre Økologisk Landsforening og partier til venstre i folketingssalen en endnu højere øremærkning heraf til øko-ordninger.

Økologisk Landsforening ser i princippet helst hele ordningen med direkte betalinger afløst fuldt ud af øko-ordninger, således at landmanden skal søge om at få hele sin landbrugsstøtte dækket af tilskud til øko-ordninger. I første omgang – og af hensyn til bedrifternes omstillingsevne – er ØL dog fortaler for en øremærkning på kun op til 50 procent.

Hele tovtrækkeriet går på, hvor meget EU skal satse på en grøn omstilling i forhold til særligt de konventionelle bedrifters økonomi.

Også strid om tilskudspuljer

 L&F ser også med spænding på, hvad udfaldet bliver af en anden forhandlingsmanøvre for, hvordan EU’s landbrugsbudget frem over skal skrues sammen, hvad angår såkaldte fleksmidler.

Europa-Kommissionen har nemlig foreslået, at det også skal være frivilligt for medlemslandene at øremærke op til andre 40 procent af midlerne fra CAP’ens såkaldte søjle I, men til et andet formål end øko-ordninger; nemlig i stedet for til brug for tilskudspuljer under Landdistriktsprogrammet (CAP’ens såkaldte søjle II). Det loft vil Europa-Parlamentet have begrænset til 12 procent.

Danmark har i dag under ordningen for fleksmidler rent nationalt øremærket syv procent af midlerne i Søjle I til støttepuljer i Søjle II for blandt andet staldmodernisering, økologiske tilskudsordninger, og almindelig landdistriktsudvikling. Her ønsker Landbrug & Fødevarer, at procentsatsen skal forblive. Regeringens støttepartier vil have den sat op.

Regeringen har signaleret, at den hælder meget mere til landbrugserhvervets side og hensynet til bedrifternes indtjening, når det gælder om at flekse EU-midler fra Søjle I til Søjle II.

Truer med konkurrenceforvridning

Landbrug & Fødevarer er bekymret for, at det vil kunne forbedre konkurrenceevnen for nogle af de andre medlemslande i forhold til de danske landmænd, hvis de i større stil får mulighed for at flytte udbetalinger fra Søjle I til Søjle II.

Og der spøger også den anden vej rundt en trussel mod de danske landmænds konkurrenceevne særligt i forhold til medlemslande i Østeuropa.

EU-regeringerne vil nemlig også have givet flere østeuropæiske medlemslande mulighed for at flytte op til 30 procent af bevillingerne fra Søjle II og over til direkte støtteudbetalinger. Det har til formål at kompensere dem for, at de hidtil ikke har haft så høje støtteudbetalinger som landmænd i de gamle EU-lande fra før den seneste medlemsudvidelse.

Dansk landbrug er i særlig grad ømskindet over for alt for ulige tilskudsvilkår i forhold til de andre EU-medlemslande, fordi de udenlandske landmænd typisk ikke har så højt et omkostningsniveau som det gældende herhjemme.

- Hvor danske landmænd kan ende med at miste rigtigt mange penge fra de direkte betalinger, vil der være landmænd i andre lande, som kan få rigtigt mange flere penge i direkte betalinger i forhold til nu. Det vil give en helt urimelig konkurrenceforvridning, siger Niels Lindberg Madsen.