Økologisk produktion kan være nok til at leve op til nye grønne EU-krav
EU-reformen kommer til at stille større krav til, hvornår man kan få hele sin hektarstøtte. Et af regeringens bud på initiativer, der lever op til kravene fra de kommende grønne ordninger, er økologi.

De specifikke krav for de grønne ordninger bliver først endeligt vedtaget, når reformen af den fælles landbrugspolitik er færdig .
Økologi er en af de ting, regeringen gerne vil styrke med landbrugsstøtten, når den kommende EU-reform af støtten træder i kraft. Med den kommende reform vil en endnu ukendt del af landbrugsstøtten nemlig være betinget af, at man som landbruger vælger at i gang sætte mindst ét af flere klima- eller miljøvenlige initiativer.
Det bliver med al sandsynlighed vedtaget af EU, når den kommende reform forelægger, og derfor skal der i Danmark tages stilling til, hvilke initiativer der i Danmark, skal kunne tælle for at være en grøn ordning.
I Socialdemokratiets landbrugsudspil har man nævnt flere mulige initiativer, der kan tælle som en grøn ordning. Og en af dem er økologi. Det kan altså komme til at betyde, at man kan opfylde kravene for at få hele landbrugsstøtten, hvis man driver sit landbrug økologisk.
Målsætninger skal overholdes
Anders Kronborg, der som fødevare- og landbrugsordfører er med til at forhandle ud fra dette udspil, peger på flere forskellige forpligtelser som de første argumenter for, at økologi har fået en fremtrædende i rolle i regeringens foreløbige forslag til, hvordan man skal forvalte EU's landbrugsstøtte i den kommende reformperiode, der starter i 2023.
- Først og fremmest prioriterer vi økologi, fordi der er en EU-målsætning, der siger, at vi skal op på 25 procent økologi, og fordi vi har en aftale i forståelsespapiret med vores støttepartier om, at vi skal øge økologien i det danske landbrug, siger Anders Kronborg (S).
I regeringens forståelsespapir, der blev fremlagt ved regeringens tiltræden i sommeren 2019, fremgik det således, at man ville fordoble arealet med økologisk landbrug inden 2030. Ønsket om økologi drejer sig dog ikke udelukkende om de aftaler, som regeringen skal forsøge at leve op til.
- Der er en miljø- og klimavenlig effekt, når vi omlægger til økologisk landbrug, og derfor er det er godt bud på, hvordan vi kan bruge de EU-midler, der skal bruges til grønne forbedringer. Men det er klart, at vi er stadig midt i forhandlinger om det her, og hvis andre mener, der er bedre måder, så er vi stadig lydhøre, siger Anders Kronborg.
Svært at finde præcist tal
Hvor stor effekt på klimaudledningen, det har at styrke det økologiske landbrug, afhænger af flere ting og er derfor ikke nemt direkte at nå frem til ved bare at kigge på gennemsnitsudledninger fra henholdsvis konventionelle og Økologiske landbrug. Sådan lyder det fra forsker ved Aarhus Universitet, Troels Kristensen der blandt andet har været med til at undersøge økologisk landbrugs emissionsbesparelse.
- Der er jo ingen tvivl om, at hvis man sammenligner direkte per hektar, så er der en mindre emission, når man dyrker økologisk landbrug. Men det kræver jo lidt, at man ser det i en større sammenhæng, før man kan vurdere effekten på en måde, der rent faktisk giver mening, lyder det fra Troels Kristensen.
Per hektar er økologisk landbrug mere klimavenligt end det konventionelle, men hvis man har ambitioner om at producere det samme, som man gjorde før, så bliver emissionen af drivhusgasser formentlig ikke mindre. Klimapåvirkningen per kilo produktion er nemlig ikke lavere blandt økologer.
- Det handler jo blandt andet om, hvorvidt man vil producere de samme mængder og de samme produkter. For det er klart, at hvis man bare producerer det samme, så er effekten ikke så stor. Men det giver heller ikke så meget mening at se det på den måde, siger Troels Kristensen.
Ikke bekymret for effekt
- Det bliver for eksempel formentlig ikke de samme ting, der produceres, når man går over til økologisk produktion. Det er forskellige afgrøder og produktionsformer, og derfor påvirker det jo også, hvem man får til at gå over til økologi, siger Troels Kristensen.
Hos Socialdemokratiet er man ikke bekymret for, om klimaeffekterne er for små ved at bruge grønne dele af EU's landbrugsbudget til at omlægge til økologi, og Anders Kronborg er ikke bekymret for, at man kommer til at producere mindre, hvis man øger andelen af økologi.
- Det er jeg ikke nervøs for, fordi vi i høj grad satser på en sideløbende teknologisk udvikling, der gør, at vi kan få vores klimaeffekter samtidig med, at vi holder produktionen oppe. Og det er jo ikke en aflivning af det konventionelle landbrug, at vi støtter økologien mere. Vi kommer også til at sørge for, at vi producerer mere effektivt i det konventionelle landbrug, siger ordføreren.
Skepsis fra forening
Men skulle måske tro, at regeringens udmelding om økologi har vakt jubel hos interesseorganisationen Økologisk Landsforening, men det har faktisk været lige omvendt. Mere støtte til økologerne står ikke på deres ønskeliste.
- Laver man et højere tilskud til økologerne, så er vi simpelthen bange for, at det hedder sig, at økologi er tilskudsdrevet, eller at der er landmænd, som bliver fristet til at gå ind i økologien på grund af de højere tilskud. Det er ikke en hensigtsmæssig måde at få mere økologi på, udtalte Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef hos Økologisk Landsforening, da regeringen fremlagde sit udspil.
Det argument forstår S-ordføreren dog ikke.
- Man kan jo sige om hele landbruget, at det er støttet, så hvis det skulle være et problem, at staten hjælper med støtte, så er det jo hele den måde landbruget er stykket sammen på, vi skal kigge på. Vi mener godt, at vi kan give mere støtte til de ting, vi gerne vil have mere af, siger Anders Kronborg.