Planteavlere kæmper for at få reduceret på tab på landbrugsreformen

Der skal flere eco-schemes til for at få indhentet tab på den reducerede direkte betaling, siger planteavler Poul Henrik Prahl.

- Jeg er bange for, at der ikke afsættes flere midler, som øremærkes til eco-schemes. Det ligger fast, tror jeg. Men mit håb er, at vi kan få tilføjet nogle støttemuligheder, så vi planteavlere kan få lov til at hente nogle af pengene hjem igen i betragtning af, at planteavlere som mig slet ikke kan gøre det, sådan som det ser ud nu. Jeg håber, at jeg og mine kollegaer kan få bare nogle af de penge hjem igen, siger Poul Henrik Prahl. Det halter med at få en fortjeneste på produktion af bælgfrugter, som der i forbindelse med den grønne omstilling af landbruget satses på at få udvundet protein af til plantebaserede fødevarer. I 2019 var jordrenten (nettooverskuddet) negativ og lønningsevnen per time svingede fra -304 kroner og -242 kroner i økologiske ærter og hestebønner til -183 kroner og 7 kroner i konventionelle ærter og hestebønner. 
Kilde: Danmarks Statistik

Landbrugsreformen opererer ganske vist med øremærkning af et af de nye eco-schemes til planteavl med et kæmpe investeringsløft til udvikling af produktion herhjemme af plantebaseret foder og fødevarer.

Men det står slet ikke til her og nu at afhjælpe en manko, som mange konventionelle planteavlere som Poul Henrik Prahl fra Smakkerup Gods ved Kalundborg, står til at få, når landbrugsreformen træder i kraft fra 2023.

Mankoen skyldes reformens indhug i landmændenes samlede direkte betalinger på 22,5 procent stigende til 25 procent, der øremærkes tilskud til grønne indsatser. Også 35 procent af den målrettede støtte til tilskudspuljerne under Landdistriktsprogrammet skal gå til grønne indsatser.

Indhugget skal tilskynde landmænd til at gøre en indsats for den grønne omlægning, som CAP-reformen har som et hovedmål. Enten ved at søge en af de grønne støtteordninger blandt viften af eco-schemes. Eller også ved at søge en af de andre grønne støtteordninger under Landdistriktsprogrammet, hvor EU og den danske stat deles om finansieringen.

For begge ordningers vedkommende har landmanden så mulighed for at supplere op på den direkte betaling; bruttoindkomststøtten, som den kommer til at hedde fremover (før kaldet hektarstøtte og siden grundbetaling).

Vil miste 300.000 kroner

Men sådan som reformen står lige nu til at blive udmøntet i Danmark, så kan en planteavler som Poul Henrik Prahl hverken kunne bruge de ecoschemes eller de andre grønne støtteordninger til at hente ekstra landbrugsstøtte hjem ud over den beskårne bruttoindkomststøtte, forklarer han.

- Det er første gang, at der tages penge fra den direkte landbrugsstøtte, uden at vi landmænd har mulighed for at lave tiltag på vores ejendomme, som gør, at vi kan få udbetalt det fulde beløb for den direkte støtte. Tidligere har det været sådan, at når bare vi havde et sædskifte med tre forskellige afgrøder og en vis procentdel brak, så kunne vi få udbetalt det fulde beløb, konstaterer Poul Henrik Prahl.

For hans eget vedkommende på Smakkerup Gods står landbrugsreformen til at barbere skønsmæssigt 300.000 kroner af Poul Henrik Prahls direkte EU-støtte på 1,2 millioner kroner om året. Det vil koste ham rundt regnet 15 procent på bundlinjen før skat.

- Det kan man da godt mærke, bemærker den sjællandske planteavler.

Begrænset eco-scheme for planteavlere

Manøvren i hele EU går ud på at tilgodese klima, miljø, natur og dyrevelfærd med en grønomlægning. Herhjemme har et stort folketingsflertal sammen med regeringen besluttet, at der blandt andet skal satses stort at fremme udvikling af hjemmedyrket, plantebaseret foder og fødevarer for at imødekomme de grønne målsætninger.

Regeringens udmøntning herhjemme indeholder et særligt eco-scheme for planteproduktion i denne grønne retning, der er forbeholdt afgrøder med »et større fokus på planter, der kan indgå i human konsum, og et mindre fokus på foderafgrøder«: Frugt og bær, grøntsager, oliefrø og bælgsæd (med undtagelse af vinter- og vårraps), rodfrugter, hør og hamp samt kartofler, opregnes listen til i regeringens forslag til »Den danske CAP-plan 2023-2027«

Er der ikke noget af det, som du kan bruge?

- Frugt og bær giver sig selv, at vi ikke kan bruge, og grøntsager næsten også. Jeg kan selvfølgelig have ærter og hestebønner til foder, men det er bare ikke afgrøder, som er specielt lukrative. Her er dog lidt afgrøder dér, som kan komme lidt i spil til protein. Men der er kun sat 135 millioner kroner af til samtlige eco-schemes. Så det er jo ingen ting, vi kan få hjem på det fra den pulje.

Så der er ikke bevilget penge nok til, at det kan batte noget for planteavlere som dig at søge det eco-scheme for planteproduktion?

- Nej. I forhold til, at jeg står til at tabe 300.000 kroner, så vil jeg aldrig kunne få støtte til at få sået nok af en helt masse bælgsæd, som kan opveje det. Og efterspørgslen på markedet er der ikke.

Kan du så ikke bare lægge det hele om til økologi, som der jo er afsat store tilskud til?

- Jamen, det er jeg ikke interesseret i. Jeg synes, at det i bund og grund er forkert, at vi skulle producere færre fødevarer, når nu der er sult i verden. Det er helt forkert.

- Jeg har ikke noget imod dem, som har økologi, for de har forhåbentligt en god forretning ud af det. Og det skal de have lov til at blive ved med. Men hvis vi alle sammen omlægger til økologi, så er der ingen forretning i det. For så falder priserne. Der er i forvejen kæmpeproblemer med afsætningen.

Men så kunne du jo lave de hele til natur med støtteordningen for biodiversitet, eller hvad?

- Jo, det kunne jeg. Jeg synes, at den model, man har i England, hvor man tager alle mulige ukurante hjørner ud, er god. Og bruttoarealmodellen vil herhjemme være rigtig god. Men eco-schemet? Jamen forhåbentlig godkender landbrugsstyrelsen at give støtte herfra efter den tre-afgrøders-regel, som vi har i dag, hvor man ikke må have hvede efter hvede eller rug efter rug og så videre. Men det ved vi ikke endnu.

Foreslår kompenserende tilskudsordninger

- Der er både for få eco-schemes og for få midler til mit behov. Vi skal have nogle flere ordninger, som vi som planteavlere kan søge, siger Poul Henrik Prahl om hele det grundlæggende design af reformen.

På Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i november fremsatte han ti forslag til grønne tiltag, som blandt andre planteavlere kunne belønnes, enten inden for designet med eco-schemes eller på anden måde, så Poul Henrik Prahl og hans kollegaer kan supplere op med ekstra tilskud ud over den reducerede direkte betaling i form af bruttoindkomststøtten.

Det er forslag, som Landbrug & Fødevarer har taget med i et sidste høringssvar til Landbrugsstyrelsens »Forslag til den danske CAP-plan 2023-2027«, som Danmark skal have fremsendt til Europa-Kommissionen til godkendelse inden nytår.

Har du en forhåbning om, at der kommer ændringer i den danske udmøntning, som gør, at planteavlere som dig kan indvinde noget af tabet fra nedskæringen på de 25 procent?

- Jeg er bange for, at der ikke afsættes flere midler, som øremærkes til eco-schemes. Det ligger fast, tror jeg. Men mit håb er, at vi kan få tilføjet nogle støttemuligheder, så vi planteavlere kan få lov til at hente nogle af pengene hjem igen i betragtning af, at planteavlere som mig slet ikke kan gøre det, sådan som det ser ud nu. Jeg håber, at jeg og mine kollegaer kan få bare nogle af de penge hjem igen.

Der er afsat 580 millioner kroner i årene 2023-2027 til eco-schemet for planter. Regeringen og folketingsflertallet har også besluttet at afsætte særskilt 675 millioner kroner til en plantefond i årene 2022-2030 til udvikling af nye og bedre dyrkningsmetoder og teknologier til hele det forretningsområde, som endnu er i sin vorden.

Lange udsigter til plantebaseret fødevaremarket

Visionen er, at Danmark skal blive nærmest verdensførende inden for plantebaserede fødevarer. Og det ser Poul Henrik Prahl da også som en forretningsmulighed. Men på lang sigt.

- Hele området for plantebaserede fødevarer udvikler sig jo. Og så bliver det interessant for mange af vi planteavlere. Men vi kan jo ikke alle sammen bare omlægge til det, for det er der ikke et marked for. Det er et marked, der først skal i gang. Og det tager nogle år, før det kommer. Se bare hvor mange år, det økologiske marked har taget om at udvikle sig, siger han.

Så tidshorisonten for, at et stort marked for plantebaserede fødevarer kan udvikle sig, går ud over den kommende CAP-programperiode?

Ja, det tror jeg, at det gør. Jeg tror ikke på, at vi i 2027 har sindssygt meget planteproduktion til plantebaserede fødevarer.

Grøn handling er nødvendig

Poul Henrik Prahl lægger ikke skjul på, at han er ret muggen over, at Landbrugsstyrelsen lægger udmøntningen af CAP-reformen sådan op, at mange planteavlere som han selv ikke i virkelighedens verden har mulighed for at få kompensation for indhugget på de 25 procent i de direkte betalinger ved at gå ind i de grønne tilskudsordninger.

Selve grundtanken om en grøn omstilling er han dog indforstået med.

- Det er jo hele tanken med eco-schemes, at vi landmænd skal gøre noget ekstra for at få ekstra støtte, sådan som det jo også hele tiden har været meningen med støtteordningerne under landdistriktsprogrammet.

Der er jo her ikke bare tale om, at landmændene skal kompenseres for et tab af udbytte, men også, at de skal gøre ekstra investeringer. Er det ok, synes du?

- Det kan vi ikke komme uden om, tror jeg.

Men hvad mener du om det?

- Det er jo for at tvinge os i en vis retning. I bund og grund synes jeg, at det er godt. Så længe der bare er ens vilkår for danske landmænd og vores udenlandske konkurrenter.

Når der tales om klimakrise og biodiversitetskrise, er du så enig i, at der er noget om det, og at der skal gøres noget ved det?

- Ja, det er jeg. Jeg kan da se, at når vi sår en vildstribe eller laver sådan noget, så kommer der bare flere insekter. Det er første gang i mange år, at jeg har kunne finde insekter på min bilrude, hvor jo i gamle dage hele køleren var smurt ind i insekter. Der er sket noget, hvor vi har ødelagt noget. Og det skal vi have genoprettet, og landbruget skal gå ind i det med åben pande og sige at, ja, her er et problem.

Læs også