Landbruget har fået en ny allieret i tvisten med regeringen og Landbrugsstyrelsen om et hjørne af landbrugsreformen, nemlig Klimarådet.

Det angår kravet om, at fire procent af en bedrifts omdriftsarealer skal lægges brak, for at landmanden kan opnå landbrugsreformens nye, såkaldte basisindkomststøtte, som er den nye betegnelse for grundbetaling eller arealstøtte.

Kravet om de fire procent indgår i flere nye, grønne krav. Her nærmere bestemt for læhegns og småbiotopers vedkommende i det såkaldte GML 8-krav.

Landbrugsstyrelsen hidtil stået stejlt på ikke at tillade at eksisterende læhegn og småisotoper kan tælle med i de fire procent i den danske udmøntning af CAP-reformen.

Både Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening har ellers kraftigt argumenteret for, at det vil være den bedste model. Også Danmarks Jægerforbund har under høringsrunden udtrykt bekymring for de eksisterende biotoper.

Ligeså har Europa-Kommissionen har krævet, at eksempelvis læhegn skal tælle med. Det vil imødekomme CAP-reformens delmål om at fremme biodiversitet og landskabelige værdier, som der er mangel på i Danmarks åbne landskaber, bemærker kommissionen i sin evaluering af Danmarks strategiplan for udmøntningen herhjemme af CAP-reformen.

Det rumler så lige nu i EU med en udsættelse af brakkravet om de fire procent i lyset af kornmanglen på verdensmarkedet. Både kommissionen og Danmark og flere andre medlemslande er fortaler for, at det sker med et år eller to. Men det vil være midlertidigt.

Risikerer tab af lagret kulstof

Imens har Klimarådet så for nylig skrevet i en kommentar til Energistyrelsens nye, årlige fremskrivning per 2022:

»Mange småbiotoper som for eksempel læhegn er i dag ikke beskyttede af miljølovgivningen. Det drejer om op imod 98.000 hektar. Ejerne kan derfor i betydelig udstrækning rydde disse arealer og fx lægge dem brak for at opfylde GLM8-kravet. Kravets effekt på drivhusgasudledningen risikerer dermed at blive udhulet.«

Klimarådet anslår, at de eksisterende småbiotoper i det åbne land har ophobet et lager på 21 millioner ton CO2 og andre drivhusgasser. Hvis hele dette lager frigives ved oppløjning, så vil det øge udledningen af drivhusgasser fra det åbne land »betragteligt«, skriver rådet. Til sammenligning var udledningerne fra landbrugets arealanvendelse i 2020 ifølge Energistyrelsen på samlet set 5,1 millioner ton CO2 og andre drivhusgasser.

Skal ikke regnes med

»Hvis dette sker, vil det også forringe biodiversiteten i landbrugslandskabet. Da GLM8-kravet implementeres fra 2023, kan småbiotoper være i risiko for rydning allerede i år.«, tilføjer Klimarådet, som er et uafhængigt, rådgivende organ for regeringen i modsætning til Energistyrelsen, som er en statslig myndighed.

Så når myndighederne opgør effekten af politikernes klimapolitiske indgreb, så bør de ikke uden videre tælle effekten af GLM8-kravet med, konstaterer Klimarådet, som i sine kommentarer ikke forholder sig politisk til de landbrugspolitiske indgreb, men kun til hvordan effekterne beregnes i Energistyrelsens fremskrivning af, hvordan de politiske beslutninger påvirker klimaproblemerne.

Således problematiserer Klimarådet også Energistyrelsens beregninger af klimaeffekten af blandt andet de bio-ordninger (eco-schemes), som landmændene kan tilvælge, når CAP-reformen træder i kraft næste år.

»En stor andel af virkemidlerne er tilskud, og andre virkemidler er designet som en kombination af tilskud og muligheden for efterfølgende at indføre krav. Det er derfor også svært at forudsige den nye landbrugsaftales effekt på drivhusgasudledningen uden at analysere landbrugsbedrifternes sandsynlige valg af tilskudsordninger«, står der i Klimarådets kommentar med en efterlysning af »driftsøkonomiske analyser«.

Beregninger af øko-ordninger er usikre

Klimarådet anslår, at de frivillige ordninger, som angår klimareduktion inklusive udtagning af lavbundsjorder, samlet set kan udgøre en drivhusgasreduktion i 2030 på mere end 1,3 mio. ton.

Til sammenligning udgør bundne virkemidler, som Folketinget har besluttet at finansiere samt lovgivningskrav over for landbruget en reduktion på 0,1 mio. ton CO2 og andre drivhusgasser pr. år.

Men det stiller større krav til, hvad myndighederne har af konkret viden om den forventede udbredelse, når virkemidler til at reducere udledningen af drivhusgasser baseres på tilskudsordninger, som det er frivilligt for landmændene at ansøge om, end hvis virkemidlerne var baseret på lovkrav eller folketingsbeslutninger om for eksempel skovrejsning, konstaterer Klimarådet.

Økologiske arealer skal regnes med

»Derfor opfordrer Klimarådet til, at antagelserne i fremskrivningen kvalificeres ved hjælp af analyser af, hvordan tiltagene påvirker den enkelte landmands økonomi. Det må formodes at være afgørende for, hvilken effekt på drivhusgasudledningen landbrugsaftalen får, og analyserne kan dermed bidrage til at reducere usikkerheden omkring vurderingen af udledninger fra landbrug og arealanvendelse.«, står der i Klimarådets notat.

Ligeledes frygter Klimarådet, at den etårige bio-ordning for ekstensivering af omdriftsjord på lavbundsarealer skal undergrave en anden ordning for tilskud til permanent udtagning af lavbundsjorder. Klimaeffekten af den permanente udtagning kan være op til 20 gange højere end bio-ordningen, anfører Klimarådet.

Energistyrelsen har ikke i sin fremskrivning indregnet klimaeffekten af den forestående udrulning af et fordoblet, økologisk landbrugsareal, der skal fremmes med blandt andet ekstra tilskud i CAP-reformen. Den udvikling kan ifølge Klimarådet udløse en reduktion på knap 70.000 ton CO2 og andre drivhusgasser per 2030. Og de kommende, nye økologiske arealer bør – mener Klimarådet - medregnes i skønnet for landbrugets udledning af klimagasser, der udgør en tredjedel af hele samfundets udledning.