Kommission vil udskyde braklægning – Socialdemokratiet tøver

EU's medlemslande får lov til at vente med at braklægge fire procent af det dyrkede areal, men Socialdemokratiet er ikke klar til at benytte muligheden.

Anders Kronborg (S) er ikke klar til at droppe braklægning i 2022.

Siden Ruslands invasion af Ukraine sendte fødevarepriserne på himmelflugt, har det været ivrigt diskuteret, om de europæiske landmand fra 2022 skal braklægge 4-procent af deres produktive arealer, som det er hensigten med den nye reform af EU's landbrugsstøtte, eller om den nye fødevaresituation kræver, at man fortsætter dyrkningen på arealerne.

Og nu tyder det på, at det sidste bliver tilfældet for en del europæiske landmænd. Europa-Kommissionen har således udsendt en pressemeddelelse, hvor de foreslår at udskyde kravet om, at alle landmænd skal finde fire procent uproduktive arealer i deres omdrift.

Forslaget skal først endeligt vedtages af de 27 medlemslande, men det burde være en formsag, da Kommisionens forslag kommer efter en forespørgsel fra de europæiske landbrugsministre på ministerrådsmødet 13. juni, hvor der var flertal for at give mulighed for dispensationer fra nogle af de miljøtiltag i den kommende landbrugsreform, som ville kunne sænke produktionen.

Op til hvert land

Det er dog anderledes tvivlsomt, om forslaget kommer de danske landmænd til gavn. Hvis ændringen bliver vedtaget, vil det nemlig være op til det enkelte medlemsland at beslutte, om man vil dispensere fra kravet i 2022. Det er således op til et flertal i Folketinget, om de danske landmænd kan få lov til at vente et år med at tage fire procent af deres arealer ud af produktion.

Da den danske aftale om EU’s landbrugsstøtte er en del af klimaforliget for landbruget, som blev indgået i oktober sidste år, vil en ændring i Danmark kræve opbakning i forligskredsen bag denne aftale. kredsen tæller samtlige partier i Folketinget ud over Frie Grønne.

Og mens blå blok i flere måneder har udtalt stor opbakning til at sætte braklægning på i de første år af den nye EU-reforms levetid, så er har både Enhedslisten og SF tidligre udtrykt modstand i løbet af foråret.

S vægter klima højest

Og heller ikke Socialdemokratiets fødevareordfører Andreas Kronborg er her nu og her klar til at stemme for en udsættelse af kravet.

- Vi er åbne over for ideer, og vi er klar til at drøfte det efter sommeren, hvis der er nogen, der gerne vil drøfte det, men der er også nogle klima- om miljømæssige hensyn, som vi skal have øje for, så det er ikke noget, der bare lige skal besluttes her i sommeren, lyder det fra Anders Kronborg.

Så har Socialdemokratiet ikke en holdning til spørgsmålet lige nu?

- Jo, vores holdning er, at lige nu vægter vi klimaet højest i det her spørgsmål, lyder det fra ordføreren, der dermed ikke ligefrem lægger op til, at de danske landmænd kan vente med at finde nye brakarealer.

L&F vil udskyde

Landbrug & Fødevarer efterspørger ellers, at regeringen tager emnet op snarest, og at man udnytter den mulighed for at udskyde braklægningen.

- Landbrug & Fødevarer er glade for, at EU-Kommissionen nu foreslår at udskyde krav om afgrøderotation og 4 procent brak til 2024. Vi opfordrer fødevareminister Rasmus Prehn og partierne til at sikre, at undtagelsen også kommer til at gælde i Danmark. I lyset af den truende fødevarekrise giver det ikke mening, at danske landmænd skal ud at braklægge marker, som de har kunne dyrke indtil nu, lyder det fra organisationens formand Søren Søndergaard.

V forventer ministerreaktion

Også Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen udtrykker glæde over Europa-Komissionens beslutning og håber på handling fra regeringen. 

- I Venstre støtter vi forslaget og bakker helt op om forslaget, når det inden længe skal til beslutning i Danmark. Det er en del af landbrugsaftalen og vi håber derfor, at der i forligskredsen vil være opbakning til forslaget, og vi forventer nu, at fødevareministeren meget snart reagerer i sagen, udtaler han.

Kravet om de 4-procents uproduktive arealer har især til formål at skabe bedre biodiversitet, da det har til hensigt at skabe flere småbiotoper rundt i det danske landbrugsareal til gavn for dyr og vilde planters levemuligheder. 

De fire procent skal findes blandt de arealer, der for nuværende er aktive landbrugsarealer, og landmændene skal altså derfor finde nye områder, som de kan tage ud af produktion inden 2022, hvis ikke kravet ender med at blive udskudt.

GLM-krav 8

Det nye krav om brakarealer er en del af de såkaldte GLM-krav, der er 9 til god landbrugsmæssig og miljømæssig stand af landbrugsjord

En bedrift skal leve op til kravene for at kunne modtage landbrugsstøtte

Det er GLM krav 8, der dikterer, at mindst fire procent af et landbrugs støtteberettigede areal hvert år skal bestå af uproduktivt areal til gavn for biodiversitet

Kravet er obligatorisk, og det er derfor ikke muligt at blive undtaget for kravet, når det træder i kraft

Under uproduktiv jord tæller blandet andet braklagte marker, markbræmmer, småbiotoper, markkrat, GLM-søer og områder, hvor fortidsminder beskyttes

Al type brak kommer til at tælle for lige meget. Der er altså ikke nogen forskel på, om man lægger ud til bestøverbrak, bræmmer eller anden type uproduktivt areal

Kravet vil som udgangspunkt træde i kraft som en del af CAP-reformen per 1. januar 2022, hvis ikke man i Danmark vælger at dispensere for kravet i reformens første år

Læs også