Håber endnu på forbedringer for familielandbrug i CAP-reformen

Håber endnu på forbedringer for familielandbrug i CAP-reformen

Der skal gøres mere for de mindre landbrug for at modvirke strukturudviklingen, siger Lone Andersen, formand for Familielandbruget.

- Man tager penge fra de små og giver til de større. Så derfor kommer man nok ikke uden om, at man ret snart skal til at betale noget omfordelingsstøtte til de små for at det overhovedet kan betale sig at drive de mindre brug videre med de omkostninger og benspænd, som der er på andre områder, siger Lone Andersen.
(fotos: Flemming Erhard).

Det er stadig op ad bakke for de små landbrug at klare sig i mange års overlevelseskamp.

Der er for få støtteregler i CAP-reformen fra 2023, der afhjælper strukturudviklingen mod større og større landbrug, som EU eller i årevis har haft et politisk mål om at beskytte fællesskabets små bedrifter mod at blive helt opslugt af. I forhold til den danske regerings og Folketingets udmøntning herhjemme af CAP-reformen er der dog stadig kampe at vinde, også imens reformen løber frem til 2028, siger formanden for Familielandbruget, Lone Andersen.

Hun driver selv sammen med sin mand Erik Andersen en ejendom med 115 malkekøer plus opdræt med 100 hektar jord og leje af 20 hektar mellem Lyne og Tarm.

Kan ikke undværes

Lone Andersen er også viceformand i Landbrug & Fødevarer og formand for økologiudvalget i Copa Cogeca, som er den største landbrugsorganisation i Europa.

Du kender både veje og vildveje i EU’s landbrugsstøtteordning. Hvordan ser du på fremtiden for de mindre familielandbrug, når hvor CAP-reformen træder i kraft fra næste år?

- Jeg ser mange udfordringer for de mindre landbrug, men jeg ser også, at vi ikke kan undværes. For det er utroligt vigtigt, at vi har en mangfoldig landbrugsstruktur i Danmark og i hele Europa. Jeg tror, at det er meget vigtigt for sammenhængskraften, at vi har mange forskellige størrelser af landbrug. Men det er svært at være lille. Også nu. Men hvis der er politisk vilje, så er der også en vej for de mindre landbrug for, at vi kan blive ved med at etablere og vokse. Men det kræver en politisk vilje, både fra EU og fra den danske regering.

Der har været udtrykt politisk velvilje, også helt tilbage fra 1997 da regeringscheferne vedtog en Europæisk Landbrugsmodel, der netop slog på diversitet og en landbrugsstruktur, hvor der også er plads til de små. Alligevel er der for nylig kommet en rapport fra kommissionen om, at sådan som landbrugsstøtteordningen er skruet sammen – og også i den kommende reform – ja, så vil CAP’en ikke ændre på de seneste års strukturudviklingen.

Hvad kan der for dig at se gøres med EU’s landbrugspolitik og den måde, den udmøntes på?

- Jeg er glad for og anerkender, at EU har haft den vision om, at man gerne vil gøre noget for de mindre landbrug. Det er bare ærgerligt, at man laver nogle politiske tiltag, der har modsat effekt.

Regler går ud over de små

Lone Andersen nævner krav til afgrøderotation som et eksempel på, hvordan landbrugspolitikken indrettes efter de store landbrug til skade for de små.

- Det lavede man nogle krav til, fordi der var nogle kæmpestore majsmarker rundt omkring i Europa - majs efter majs efter majs. Og så ville man have noget afgrødevariation. Så lavede man nogle regler, som går ud over de mindste landbrug, selvom det i forvejen ikke er de mindre landbrug, som er problemet, overhovedet. Så man har en intention om at gøre noget for de små, men gør noget, som har en fuldstændig modsat effekt.

Lone Andersen anker over, at Danmark ikke benyttet sig af en mulighed i den kommende landbrugsreform fra 2023 til at benytte sig af en såkaldt omfordelingsordning, hvor små bedrifter får en højere hektarstøttesats indtil en vis hektarstørrelse på bekostning af støttesatsen for de store bedrifters for deres ekstra hektar. Regeringens og forligspartiernes forklaring er blandt andet, at en udjævning af alle de hidtidige ekstra, koblede tilskud til blandt andre kvægfolk får den samme effekt. I forvejen falder den direkte støttesats (»hektarstøtte«) mærkbart med CAP-reformen fra 2023.

Fastholder nej til udjævning

Kommissionen har alligevel opfordret Danmark til at bruge omfordelingsmodellen, men regeringen har i en svarskrivelse fastholdt sit nej med det argument, at pengene mest vil gå til deltidsbedrifter, så der tages penge fra unge landmænd, som starter en fuldtidsbedrift stik imod CAP-målsætningens hensigt om at understøtte nyetableringer. Og store bedrifter modtager i forvejen færre støttekroner pr. arbejdskrafttime, end de små, argumenterer Landbrugsstyrelsen også og konkluderer:

»Det er endvidere ikke ønskeligt, at støtten til større landbrug falder yderligere som følge af omfordelingsstøtte, da dette sandsynligvis vil forringe konkurrenceevnen i landbrugssektoren i Danmark. Større og mellemstore bedrifter synes samtidig at være mere afhængige af støtte i den kommende periode, når betalingsrettighederne afskaffes. Soliditetsgraden viser desuden, at de er mere følsomme overfor udsving i indtægter end deltidslandbrug.«

Lone Andersen siger:

- Man har jo ting, som man kan gøre. Omfordelingsstøtten bliver jo brugt i langt de fleste lande i Europa. Den er ikke obligatorisk, så et hvert medlemsland kan selv bestemme, om de vil gøre brug af den. Og hvor meget, de vil bruge omfordelingen

Det er jo så også en model, som der er uenighed om inden for Landbrug & Fødevarers medlemskreds. I familielandbruget kritiserer I, at man ikke bruger omfordelingsmodellen, mens de store landbrug og Axelborg siger officielt, at det er godt, som det bliver?

- Dilemmaet er, at vi jo laver den her udjævning, som er meget voldsom for kvægbrugere og kartoffelmelsproducenter og sukkerroeavlerne, når den her udjævning er lavet i 2023. Imens man så har vedtaget, at man så ikke laver en omfordelingsstøtte dér, så har man jo muligheden for at gøre det i 2024. Det er noget, man kan beslutte fra år til år, både om man vil lave en omfordelingsstøtte og med hvor meget.

Tager man fejl, hvis Familielandbrugssektionen i Landbrug & Fødevarer så vil arbejde for på Axelborg, at man får lavet en omfordeling senere?

- Der er stort pres fra mit bagland for det, og man må nok sige, at det her også er et søm i diskussionen om EU’s krisestøtten til landbruget, hvor man siger, at alle skal betale til den, men at alle under 55 hektar ikke have nogen penge, siger Lone Andersen med henvisning til, at 70 procent af EU’s krisestøtte som følge af Ukraine-krigen skal finansieres via en nedskæring i de direkte betalinger per december måned til store som små modtagere af landbrugsstøtte.

Forfordeles i forvejen

Her er hele Landbrug & Fødevarer dog enig i, at der er forkasteligt, at de små landbrug ikke får del i krisestøtten. Også selv om det handler om kun godt 41 kroner per hektar.

- Man tager penge fra de små og giver til de større. Så derfor kommer man nok ikke uden om, at man ret snart skal til at betale noget omfordelingsstøtte til de små for at det overhovedet kan betale sig at drive de mindre brug videre med de omkostninger og benspænd, som der er på andre områder. Det er små penge. Men det handler om det principielle i det. For hvad gør man så næste gang? Vi har i årevis også betalt ind til teknologipuljer og staldmodernisering, men vi har aldrig kunnet få nogle penge herfra, siger familielandbrugsformanden.

- I forvejen er det dyrere at være lille end stor, fordi de mindre brug betaler mere for foder m.m. og får mindre for sine produkter, sådan som stordriftsfordelene udfolder sig. Derfor vil det give god mening at lave en form for omfordeling for at kompensere de mindste brug, så de også kan få en god forretning ud af det, siger Lone Andersen.

Vil have styrket etableringsstøtten

En anden pulje, som også er omdiskuteret, er etableringsstøtten til unge landmænd. Kommissionen har sagt til Danmark, at der bør sættes flere penge af til det af landbrugsstøttemidler end de 745.000 kroner i engangsbetaling.

Kunne det batte noget til at modvirke strukturudviklingen, hvis der bliver sat flere penge af til at hjælpe unge landmænd i gang?

- Jeg synes, at det er en god ordning. Det er en god start og en god pose penge at få for førstegangskøbere. Og det betyder jo forholdsvis mest for de mindste landbrug. Men man kunne godt sætte puljen på fra de tre procent af landbrugsstøttemidlerne til fem procent. Hvis man ser, at midlerne ikke slår til, så kan man jo øge puljen i 2024.

Så det vil I også arbejde for i Familielandbruget?

- Ja. Vi synes, at det er rigtigt godt, at nogle kan få et skub til at komme i gang.

Ved siden af den direkte støtte - hektarstøtten - og de grønne bioordninger, så er der hele landdistriktsprogrammet, som understøtter både landmænd og andre borgere på landet. Også her har kommissionen sagt til Danmark, at der bør sættes flere penge af til det, blandt andet til de Lokale Aktionsgrupper (LAG’erne).

Hvordan ser du på fordelingen af støtten mellem landbruget og mere brede landdistriktsudviklingsformål?

- Jeg tænker, at det er en meget god fordeling. Det er meget vigtigt med de LAG-midler. Det har skabt ret mange arbejdspladser og ret meget liv rundt omkring i landdistrikterne. Og det er også en rimelig procentdel, de får. Det er vigtigt, at vi har nogle naboer at bo ved siden af, og at vi har nogle butikker. Men det er jo ikke EU-midlerne, der skal gøre det alene. Staten giver jo også penge til bredbånd og nedrivningspuljen.

Kunne man ønske sig flere pengemidler fra CAP’en og fra finansloven til landdistrikterne? Er der et reelt behov herfor?

- Jeg tror, at der er mere behov for at støtte landmændene. Landbruget får jo færre penge fremover, og vi får flere udfordringer. Vi skal gøre meget mere for bæredygtighed og klima og biodiversitet. Så jeg tror, at det er meget vigtigt, at det er dér, pengene fra CAP’en kommer hen. Jeg tror, at det er tilpas, hvad LAG’erne får nu, siger Lone Andersen, som på ejendommen har 8 kilometer læhegn og to grusgravsøer.

Det bekymrer generelt Familielandbruget, at strukturudviklingen går imod at små landbrugs i stigende grad bliver opkøbt og sammenlagt.

- Vi kan se, at ad åre er det meget få landbrug tilbage i Danmark, som måske ejes af store kapitalfonde. Og vil den almindelige forbruger og skatteyderne blive ved med at synes, at det er en god idé at helt få producenter skal have så mange støttepenge? Jeg synes, at det er utroligt vigtigt, at det er en familie, der ejer landbrugsjorden, hvor vi jo har vores drikkevand og sikrer biodiversitet og klima og laver vores fantastiske kvalitetsfødevarer. Vores spisekammer i Danmark er rigtigt meget værd. Og Familielandbruget går meget op i, at det forbliver hovedsageligt på danske hænder.

 

Læs også