Ifølge økologirådgiver Mia Worsøe fra Velas er grundbetalingen i CAP’en til hampedyrkning ikke noget, der for alvor vil rykke noget i forhold til flere personers håb om en storskalaproduktion i Danmark.
Hamp er rigtig fedt, mener økologirådgiver Mia Worsøe ved Velas. Men det er en afgrøde, der har sine udfordringer.
- De erfaringer vi har fra tidligere år, hvor der er nogle, der har dyrket det, er, at det er besværligt at lave en god kvalitet, og det er besværligt at lykkes med et ordentligt såbed, fortæller Mia Worsøe.
Forbeholdet fra Mia Worsøes side drejer sig udelukkende om det økonomiske aspekt. For på mange andre områder, så er hampedyrkning faktisk en ganske god ide.
- Og der kan godt være noget økonomi i det, hvis man er dygtig og heldig. Men det er ikke fordi, det er sådan helt vildt fantastisk eller konkurencedygtigt i forhold til andre højrisikoafgrøder, mener hun.
Der kan godt være noget økonomi i det, hvis man er dygtig og heldig. Men det er ikke fordi, det er sådan helt vildt fantastisk eller konkurencedygtigt i forhold til andre højrisikoafgrøder.
Mia Worsøe, økologirådgiver, Velas
Klimaet spænder ben
Ifølge Mia Worsøe så skyldes det både, at det danske klima er mindre medgørligt i forhold til hamp, og at der stadig mangler viden til, at det for alvor kan blive en succes.
- Det er svært at udbrede til nye, selvom det er nogle dygtige landmænd, der har produceret det, siger hun.
Til trods for, at man nu i en årrække har kunnet få grundbetaling for at dyrke hamp, så har det ifølge Mia Worsøe ikke rykket det store.
- Altså, man kan jo vende det om og sige, at det er en udfordring, hvis ikke du overholder de krav, der ligger omkring indsendelse af mærkesedler og alle de her ting, så ryger grundbetalingen. Og hvis du er økolog, så ryger økostøtten.
Ifølge Mia Worsøe så er det ikke fordi, at det er svært at leve op til kravene i sig selv.
- Men hvis ikke de er opmærksomme på det, eller i kampens hede får smidt de der mærkesedler ud, så er landmændene bare på den. Og der er ikke noget at gøre. Det er et krav, at man sender dem ind før en bestemt dato, forklarer hun.
Kræver »de store spillere«
Og spørger man Henrik Rendbøll, der som tidligere direktør i Møllerup Brands har beskæftiget sig med dyrkning af industrihamp ved Møllerup Gods i en årrække, er han heller ikke overbevist om, at den nye grundbetaling vil give det store udslag.
- Det nytter ikke noget, at der sættes penge af til produktionen, hvis der ikke er nogen aftagere. Det hjælper selvfølgelig på frøprisen – de bliver marginalt billigere – men hvis du ikke kan sælge dem, nytter det ikke, udtaler han til Effektivt Landbrug.
Han påpeger, at industrihampen først får vind i sejlene, når nogen af de store virksomheder tør satse helhjertet på dagsordenen.
- Det er en »no-brainer«, men det skal skydes i gang. Det kræver nok, at Danish Agro eller DLG går ind i det. Der skal risikovillighed og kapital til, før det kan blive til noget for alvor, fortæller han og fortsætter:
- Det er ligesom når man snakker om bælgfrugter. Hvem skal betale omkostningerne, hvis forbrugerne ikke køber det alligevel? Hvem skal løbe de risici?
Mange muligheder
Henrik Rendbøll opremser talrige eksempler på områder, hvor industrihamp kan anvendes til fordel for både klima og miljø, heriblandt i form af tekstiler, i byggebranchen og som alternativ til plastik i eksempelvis flasker og anden emballering.
- Mit hjerte brænder for det (industrihamp, red.), det er fantastisk, og det kan løfte mange af de udfordringer, vi står over for, siger den tidligere direktør.
Mit hjerte brænder for det (industrihamp, red.), det er fantastisk, og det kan løfte mange af de udfordringer, vi står over for
Henrik Rendbøll, tidligere direktør i Møllerup Brands
- Kunsten er at sikre, at landmanden kan få et fornuftigt afkast. Og så skal frøene blive billigere, så fødevarerne kan blive billigere, tilføjer han.
Skeptisk over dansk opskalering
For Mia Worsøe er det svært at forestille sig en dansk hampeproduktion til frø i meget større skala end det, vi ser på nuværende tidspunkt, hvor det blot er enkelte, dygtige landmænd, der producerer hamp.
- For mig at se, så er det lige så meget en nicheproduktion som for eksempel hørfrø-, linseproduktion og lignende. Det bliver ikke kæmpe mængder under alle omstændigheder, mener hun.
- Jeg tror bare ikke, at man på et storlandbrug har været helt gearet til at lave noget, som skal holde en kvalitet på den måde, som det skal. Hvis ikke det bliver behandlet ordentligt i høst, men også efter høst, så mister det oliekvaliteten. Så det er en udfordring, siger hun.
Anbefaler hampedyrkning
Mia Worsøe ville dog som regel råde landmænd til at kaste sig over hampedyrkning, hvis de har modet og lysten til det.
- Til de fleste vil jeg sige, at jeg faktisk synes, det er en god ide at prøve. I økologien har det især en berettigelse i forhold til sædskifte, fordi der er en meget sen såning, som gør, at man kan have en meget intensiv jordbearbejdning, før man skal ud at så det, siger Mia Worsøe.
- Og så kan man som regel komme af med noget ukrudt. Nogle tidsler eller kvik, som man kan nå at gøre noget ved. Så derfor er det meget positivt, og hamp kan derfor, som sagt, meget indenfor økologien, siger økologirådgiveren.
Usikker på klimaeffekt
I forhold til den klimamæssige gevinst som flere forskere tidligere har været inde på, der er at hente ved at dyrke hamp i Danmark, så kan Mia Worsøe godt se logikken i en kombineret frø- og fiberproduktion, eller blot til fiber. Men ikke alene i en frøproduktionsmæssig kontekst.
- Hvis du får sået i starten af maj og får høstet i september, så er det jo en kortere vækstsæson end for eksempel vinterhvede, og det der kommer ud i den anden ende bliver omsat på samme vis. Jeg tænker ikke, at de kulstofforbindelser, der bliver skabt, er mere stabile end for eksempel hvede, rasp eller byg.
Mia Worsøe mener, at hamp i storskala-produktion kan give mere mening i andre lande mere sydpå end Danmark, hvor man vil kunne høste tidligere.
- Vores udfordring er regnperioderne i september. Hvis de meget kraftige frøstande på hamp ofte får regn eller morgendug, så er de rigtig svære at få til at tørre op, så de kan blive høstklar, og så ryger kvaliteten.
- Du vil som udgangspunkt gerne have noget olie ud af det. Med hensyn til raps er vi jo for eksempel væsentligt mere effektive pr. ha., og så giver det jo ikke nogen mening. Så det skal være fordi, at hampen i sig selv har nogle særlige kvaliteter rent oliemæssigt, at der er den store forskel, forklarer Mia Worsøe.
- Hvis en landmand står og kigger på det sædskifte, han har, og han kan gå ind og erstatte en maltbyg for eksempel rent indtægtsmæssigt, så kan jeg ikke rigtigt se, at den er en god erstatning. Hvorfor gå ind og erstatte en økonomisk mellemvare med hamp, hvis du kunne have raps året efter for eksempel, mener hun.
Er du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik fra 2023-2027
I vores ugeaviser og på nettet dækker vi hver uge reformen af EU’s fælles landbrugspolitik – den såkaldte CAP – og hvordan den bliver gennemført i Danmark.
Vi har brug for at høre, hvad du som bruger/læser synes om vores dækning, så vi kan blive endnu bedre!
Vi siger tak, hvis du vil besvare nedenstående 4 spørgsmål – ud fra hvad du har fået af viden om CAP gennem vores avisartikler, videoreportager, podcasts og webinarer:
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.