Louis Andreas Michaelsen louis@effektivtlandbrug.dk
louis@effektivtlandbrug.dk
Læs mere fra Louis Andreas Michaelsen

Ny Vestergård og Elkærgård

Øst for Esbjerg ligger de to gårde Ny Vestergård og Elkærgård, der drives som en enhed med omkring 145 hektar i drift.

Afgrødevalget er 100 hektar vårbyg, 17 hektar hvede, 14 hektar havre, 13 hektar brak med sommerslåning, knap 3 hektar blomsterbrak, 1,5 hektar småbiotoper.

Bedriften er uden dyrehold, men har for indtil nogle år siden haft minkavl.

Landmand Claus Christensen fra Lifstrup ved Esbjerg er glad for at arbejde med jorden på slægtsgårdene Ny Vestergård og Elkærgård.

- Vi havde tidligere mink, men det er jo slut nu, så jeg driver udelukkende gårdene med planteavl – ikke noget dyrehold, slår Claus Christensen fast.

Det nu nedlukkede minkerhverv har derfor frigivet tid til, at han kan arbejde uden for bedriften:

- Men det har nu også noget med jord og landbrug at gøre, jeg har nemlig et job som jordprøvetager for den lokale landboforening, og det er et godt job.

Småbiotoper

Etablering af en række forskellige småbiotoper er nu en naturlig del af bedriften, og det har indlysende fordele.

- Jeg har braklagt noget fugtigt lavjord. Blomsterbrak er flyttet ind i nogle af de naturlige udposninger og hjørner, der er i mine marker. Det er en kæmpefordel at undgå dem, da maskinerne jo også er blevet større, forklarer Claus Christensen.

God jagt

Han er ikke klar over, om småbiotoper gavner biodiversiteten så meget, som nogle tror, men han kan se andre positive sider:

- Ud over, at jeg slipper for besværlige hjørner, så får jeg nogle smukke arealer, der pynter i landskabet. Som jæger er jeg heller ikke blind for at vildtet trives med den type områder, hvor de bliver ladt i fred.

Han har desuden bemærket, at der er kommet flere agerhøns på sine marker.

- Så alt i alt, synes jeg, det er nogle fornuftige ordninger. Men usikkerheden omkring fremtidige tiltag, og hvad der skal ske med landbruget i de kommende år, er altid til stede.

Følg EU-reformen her i avisen

EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.