Støttesatser hæves, så pengene ikke ryger tilbage til EU

Hvis der ikke er nogen, der søger pengene, så går pengene tabt for Danmark. Sådan fungerer EU's landbrugsstøtte som udgangspunkt.

Og derfor blev det da også betragtet som lidt af et nederlag, da det i sommer stod klart, at en stor del af de penge, som skulle være gået til bioordninger, aldrig blev sendt ud til danske landmænd, fordi der simpelthen ikke var nok, der syntes, at bioordningerne var attraktive nok til at søge.

Sådan gik det til, at mange tilgængelige millioner kroner aldrig blev søgt. Danmark har dog fået lov til at smide 100 millioner kroner ind i puljen i år, som ellers skulle have været tilbage i Bruxelles.

Øger satserne

Siden den skuffende søgning, har det stået klart, at bioordningerne formentlig har skullet ændres, så Danmark rent faktisk kan få fuld valuta for landbrugsstøtten.

De ændringer blev præsenteret i slutningen af november. Der er ikke tale om store revolutioner. Faktisk kan der nok mest tales om justeringer.

Og de handler mest om, at man skruer op for tillæggene, så ordningerne til dels bliver mere attraktive at søge, men formentlig også for, at man er sikker på, at man får sendt alle pengene ud til landmændene.

Svært at lave store ændringer

At der ikke er sket større ændringer skyldes nok blandt andet, at det politiske forlig, som dækker den danske implementering af landbrugsstøtten, er indgået af nærmest hele Folketinget tilbage i 2021.

Det er nemlig hele forligskredsen, der skal blive enige, når der skal laves ændringer, og det viser sig ofte at være rimelige svært at nå frem til konsensus. Derfor er man altså heller nået frem til nogen omstyrtning af bioordningerne.

Rent faktisk køres der videre med præcis samme ordninger. Man har blot forsøgt at gøre et par af dem mere attraktive ved at øge tilskuddet, man får ud af at indgå i en bioordning. Det gælder eksempelvis for bioordningen for økologi, der får et økonomisk boost.

Det samme gør den bioordning, der hedder ”biodiversitet”. I den ordning har man hidtil kunnet modtage cirka 2500 per hektar, man tager ud af dyrkning ud over de fire procent brak, som er obligatoriske.

Nu kan man få cirka 1750 yderligere per hektar, hvis man anlægger bestøverbrak, som er arealer med særlige nektarholdige planter, der styrker forholdene for insekter.

Ærgerlige økologer

Hos Økologiske Landsforening ærgrer man sig over den måde, man har lavet ændringer på.

- Vi havde håbet på, at der var kommet større ændringer, der havde taget livtag med den måde, man kom i gang på sidste år, lyder det fra Sybille Kyed, der er politiks chef i foreningen.

- Vi har selv et udspil, hvor vi sørger for, at bioordningerne bakker op om en omstilling, der gør landbruget parat til en CO2-afgift, siger hun.

Nemmere støtte

I stedet for en omkalfatring af ordningerne efter kun et år, så kommer der altså nogle småjusteringer, der i høj grad har til formål at øge de økonomiske incitamenter for at søge bioordningerne.

Kan man sige, at man i stedet for at få pengene delt ud ved at få landmændene til at lave bioordninger på flere af deres hektar, så øger man tilskuddene per hektar, så man får sendt pengene ud for færre hektar?

- Ja, det er lige præcis det, der er sket. Vi kan jo ikke vide, hvor mange der søger næste år, men som udgangspunkt kommer vi til at betale mere for de samme indsatser. Og der havde vi hellere set, at man havde lavet ordningerne om, så vi havde fået mere grøn omstilling for pengene, siger Sybille Kyed.

- Hun peger på, at det selvfølgelig er rart for økologiske landmænd, at de får flere penge, men at det ikke er penge, der kommer til at give en mere grøn fødevareproduktion, vurderer hun.

Ligesom det nye tillæg til bestøverbrak ifølge hende bliver en ret nem måde for landmænd at få ekstra støttekroner på, når man næste år kan få 1500 kroner per hektar oven i de 2750, man kan få for at tage ekstra arealer ud.

- Man kan i hvert fald diskutere, om bestøverbrak giver et tillæg, der er proportionelt med, hvor meget det giver. Bestøverbrak er fint. Men det er et højt tillæg, siger Sybille Kyed.

L&F håber på flere ansøgere

Hos Landbrug & Fødevarer vil man ikke fuldstændig anerkende præmissen om, at ændringerne bare giver flere penge til lige mange indsatser. Her håber man på, at de flere penge kan tiltrække flere ansøgere.

- Jeg vil ikke gøre mig til spåmænd over, hvor mange der kommer til at søge. Jeg kan blot konstatere, at ordningerne ikke var attraktive nok i 2023. Og der har vi jo især peget på, at det var fordi, de handlede om at tage jord ud af dyrkning, og det var der ikke nok, der var interesserede i. Så vi havde håbet på et fokus på en klimavenlig produktion i stedet for fokus på at stoppe produktion, siger Niels Lindberg Madsen, der er EU-politisk chef for Landbrug & Fødevarer.

Glæder sig over ro.

Landbrug & Fødevarer har nemlig i løbet af efteråret argumenteret for, at der skulle være flere bioordninger, der gav støtte til at lave en mere grøn produktion i stedet for nu, hvor der ifølge organisationen er for stort fokus på at dyrke mindre jord.

- Det har vi ikke fået med, men man har i stedet valgt at gøre ordningerne mere attraktive ved at forstørre satserne. Fordelen ved det er, at vi ikke får nogle større ændringer. Det er godt for vores landmænd, at der ikke er ændringer hvert eneste år.

Han mener, at det er vigtigt, at man ikke glemmer, at der også var landmænd, der sidste år måtte sige farvel til væsentlige beløb.

- Vi mener ikke, at der skal ske store ændringer i perioden frem til 2027. Aftalerne er jo blandt andet lavet i lyset af tabet af betalingsrettigheder som ramte mælkebønder, så hvis vi laver for mange ændringer undervejs, er der far for, at de hensyn går tabt.

Kun småjusteringer i reformperiode

I det hele taget mener han, at der er en pointe med, at EU laver landbrugsreformer for faste perioder.

- Det er et væsentligt princip, at reformen gælder i perioderne ud, og at de danske politikere så ikke begynder at justere for meget i dem undervejs. Så det kan godt være, at vi havde forslag til forbedringer, men vi hilser det også velkommen, at der bliver holdt fast i retningen, siger Niels Lindberg Madsen

Sybille Kyed forstår godt tanken om ro. Men mener at der er begået så store fejl med de nuværende bioordninger, at man er nødt til at nedprioritere arbejdsroen. Lige nu.

- Jeg kan forstå princippet om ro undervejs i reformperioden, men når vi er kommet i gang forkert, så mener jeg, at det er vigtigere, at vi kommer i gang med en struktur, der forment også ville kunne være forholdsvis gangbar i den kommende reform, hvor vi så ville kunne få en mere rolig overgang, siger hun.