Manden bag en af Midtjyllands største svineproduktioner, 44-årige Mads Niær Kristensen, har i dag alle sine tolv gylletanke på seks ejendomme ved Silkeborg overdækket. Men sådan var det nok ikke gået uden en EU-tilskudsordning.

- Jeg har altid været lidt forskrækket for de her teltoverdækninger, for dels så synes jeg, at de var for dyre i forhold til, hvad de kan bidrage med og dels, at vi altid har kunnet løse flydelagsproblematikken ved selv at etablere et ordentligt flydelag på vores gylletanke, siger landmanden. 

Det var derfor også holdningen, da han i 2016 udvider forretningen til de nuværende seks ejendomme og herunder herregården Grauballegaard nord for Silkeborg, hvor han og familien i dag bor.

- Det er sådan, at en af ejendommene har to tanke med overdækning, men hvor en af overdækningerne har fået en skade efter en storm. Jeg kontakter derfor en leverandør for at få udbedret den, som så fortæller mig, at der er kommet en EU-tilskudsordning til overdækning af tanke. Og det sætter tankerne i gang om flere overdækninger, forklarer Mads Niær Kristensen.

Overdækninger var ikke prioriteret 

Og selvom landmanden egentlig mente, han havde styr på sine flydelag, så var der nogle udfordringer, som overdækninger ville kunne løse.

- Vi havde på fire tanke bøvlet lidt med, at når de var ved at være fyldte, og der kom en kraftig efterårsblæst, så kunne flydelaget plumpe rundt engang, så det dykkede ned og lagde sig på bunden. Så skulle vi reetablere et flydelag og det er jo ikke altid, at man opdager det, for man går ikke og kigger ned i sine tanke hver dag, siger han.

Udfordringen lå i, at der kunne komme et uanmeldt tilsyn, mens flydelaget ikke var intakt, men også i det ekstra arbejde med at lave et ny flydelag igen.

- Jeg havde på det tidspunkt været igennem de år, hvor penge var en mangelvare og hvor vi hele tiden har skullet sørge for at feje i alle hjørnerne. Derfor har jeg syntes, at overdækninger var for dyrt. Men da ordningen kommer, har markedet også ændret sig, og overdækninger var blevet noget billigere end tidligere, forklarer Mads Niær Kristensen.

Ansøgning sendes

Alt i alt var goderne ved at få overdækning nu så mange, at Mads Niær Kristensen i efteråret 2016 sender en ansøgning afsted for at få lavet fire overdækninger. Investeringen koster 550.000 kroner, hvoraf EU dækker 40 procent af udgifterne, hvis tilsagnet altså gives.

- Nu havde jeg taget beslutningen og lagt et budget for det, og så vil man også gerne have de overdækninger på. Men når ansøgningen er sendt, så kommer man ind i en mølle, hvor alting tager tid, og der sker bare intet, siger landmanden og tilføjer:

- Jeg var godt klar over, at i en tid, hvor der er mange forskellige støtteordninger, så er der også stor belastning på systemet. Men jeg havde en forventning om, at vi talte måneder og ikke år, siger han.

I mellemtiden får han i samarbejde med LMO overflyttet et tilsagn fra en anden landmand til fire overdækninger, som kollegaen ikke skulle bruge alligevel. Og hermed kunne Mads Niær Kristensen hurtigere komme i gang med at etablere overdækninger.

- Det betyder, at vi i 2017 har de fire overdækninger etableret. I 2018 får jeg så min egen ansøgning igennem, og i mellem tiden er jeg blevet så glad for de her overdækninger, at jeg køber overdækninger til de to sidste tanke. Og sådan er historien om de to overdækninger, der blev til tolv, forklarer landmanden med et grin.

Mere kapacitet og mindre lugt

Udover at støtten har sat skub i at få overdækningerne hjem, så er der ifølge svinebonden en del fordele ved nyerhvervelserne.

- Det er dejligt at kunne holde regnvandet ude. Det er mange kubikmeter, vi sparer der, så det giver ekstra kapacitet i tankene. Desuden skal vi slet ikke bekymre os om de her dumme flydelag mere.

En anden god sidegevinst er den mindre lugt.

-  Det lugter ikke så meget mere, og vi har registreret færre fluegener. På en ejendom der ligger bynært, er det meget positivt, så der er flere fordele, som vi ikke nødvendigvis havde regnet med, siger han.

Når det kommer til at forbedre miljøet og udlede mindre ammoniak, som er intentionen bag EU’s tilskudsordning til overdækninger, så er der også noget at komme efter.

- Det er jo et lovkrav, at vi skal udlede mindre ammoniak. Men jeg har også forsøgt i mange år at holde et ordentligt flydelag på mine tanke af den grund, at hvis mit kvælstof fordamper, så har det jo en konsekvens i marken, hvor vi så ikke har et optimalt udbytte. Desuden kan jeg jo få et hak i hektarstøtten som følge af krydsoverensstemmelseskravene, hvis jeg ikke har styr på det.

Miljøet vinder samtidig på, at der ikke længere skal brugs tid og olie på at køre regnvand fra tankene, tilføjer han.

Ordninger er et nødvendigt onde

Mads Niær Kristensen synes, at EU’s arbejde for flere miljøtag i landbruget via støtteordninger overordnet set er en god idé.  

- Det er klart, at der er en masse arbejde med ordningerne. Men når der er en given sag som i det her tilfælde er miljøet, der kan fremmes på den her måde, så er det også bare et nødvendigt onde. En gang i mellem skal der nogle ting til at motivere mennesker. Og hvis det er det, der skal til, så kan det også være med til at ændre ting.

Det betyder, at den midtjyske landmand har lært at tage det sure med det søde.

- Man kan spørge sig selv, om det nu også er rimeligt med alle de regler og krav, som vi kan vælte på, og nej det er det nok ikke. Ligesom man kan sige, at EU nogle steder går i for små sko. Men sådan skal det nok være for at fungere i det store hele.

- Jeg har da været ærgerlig over alle de her krydsoverensstemmelses-regler i forhold til hektarstøtten. Men nej, jeg synes, at det er godt nok. For der skal også være en eller anden form for konsekvens. Hvis du bare fik skæld ud hver gang, du gjorde noget forkert, så er der jo ingen, der ændrer deres moral eller handlinger. Kapitalisme-metoden er den, der virker, siger han.