To gylleoverdækninger blev til tolv
Mads Niær Kristensen gik fra to overdækkede gylletanke til hele tolv styk, fordi en EU-ordning gjorde det fordelagtigt. I dag er fordelene langt flere end blot de økonomiske.

Overdækningerne på gylletankene har foruden at holde regnvand ude også givet flere positive sidegevinster som mindre lugt, færre fluer og et flydelag, som altid er intakt. Dermed sparer landmanden en ekstra arbejdsbyrde i at køre regnvand fra og etablere nyt flydelag efter en storm eller lignende. Foto: Ditte Birkebæk Jensen
Manden bag en af Midtjyllands største svineproduktioner, 44-årige Mads Niær Kristensen, har i dag alle sine tolv gylletanke på seks ejendomme ved Silkeborg overdækket. Men sådan var det nok ikke gået uden en EU-tilskudsordning.
- Jeg har altid været lidt forskrækket for de her teltoverdækninger, for dels så synes jeg, at de var for dyre i forhold til, hvad de kan bidrage med og dels, at vi altid har kunnet løse flydelagsproblematikken ved selv at etablere et ordentligt flydelag på vores gylletanke, siger landmanden.
Det var derfor også holdningen, da han i 2016 udvider forretningen til de nuværende seks ejendomme og herunder herregården Grauballegaard nord for Silkeborg, hvor han og familien i dag bor.
- Det er sådan, at en af ejendommene har to tanke med overdækning, men hvor en af overdækningerne har fået en skade efter en storm. Jeg kontakter derfor en leverandør for at få udbedret den, som så fortæller mig, at der er kommet en EU-tilskudsordning til overdækning af tanke. Og det sætter tankerne i gang om flere overdækninger, forklarer Mads Niær Kristensen.
Overdækninger var ikke prioriteret
Og selvom landmanden egentlig mente, han havde styr på sine flydelag, så var der nogle udfordringer, som overdækninger ville kunne løse.
- Vi havde på fire tanke bøvlet lidt med, at når de var ved at være fyldte, og der kom en kraftig efterårsblæst, så kunne flydelaget plumpe rundt engang, så det dykkede ned og lagde sig på bunden. Så skulle vi reetablere et flydelag og det er jo ikke altid, at man opdager det, for man går ikke og kigger ned i sine tanke hver dag, siger han.
Udfordringen lå i, at der kunne komme et uanmeldt tilsyn, mens flydelaget ikke var intakt, men også i det ekstra arbejde med at lave et ny flydelag igen.
- Jeg havde på det tidspunkt været igennem de år, hvor penge var en mangelvare og hvor vi hele tiden har skullet sørge for at feje i alle hjørnerne. Derfor har jeg syntes, at overdækninger var for dyrt. Men da ordningen kommer, har markedet også ændret sig, og overdækninger var blevet noget billigere end tidligere, forklarer Mads Niær Kristensen.
Ansøgning sendes
Alt i alt var goderne ved at få overdækning nu så mange, at Mads Niær Kristensen i efteråret 2016 sender en ansøgning afsted for at få lavet fire overdækninger. Investeringen koster 550.000 kroner, hvoraf EU dækker 40 procent af udgifterne, hvis tilsagnet altså gives.
- Nu havde jeg taget beslutningen og lagt et budget for det, og så vil man også gerne have de overdækninger på. Men når ansøgningen er sendt, så kommer man ind i en mølle, hvor alting tager tid, og der sker bare intet, siger landmanden og tilføjer:
- Jeg var godt klar over, at i en tid, hvor der er mange forskellige støtteordninger, så er der også stor belastning på systemet. Men jeg havde en forventning om, at vi talte måneder og ikke år, siger han.
I mellemtiden får han i samarbejde med LMO overflyttet et tilsagn fra en anden landmand til fire overdækninger, som kollegaen ikke skulle bruge alligevel. Og hermed kunne Mads Niær Kristensen hurtigere komme i gang med at etablere overdækninger.
- Det betyder, at vi i 2017 har de fire overdækninger etableret. I 2018 får jeg så min egen ansøgning igennem, og i mellem tiden er jeg blevet så glad for de her overdækninger, at jeg køber overdækninger til de to sidste tanke. Og sådan er historien om de to overdækninger, der blev til tolv, forklarer landmanden med et grin.
Mere kapacitet og mindre lugt
Udover at støtten har sat skub i at få overdækningerne hjem, så er der ifølge svinebonden en del fordele ved nyerhvervelserne.
- Det er dejligt at kunne holde regnvandet ude. Det er mange kubikmeter, vi sparer der, så det giver ekstra kapacitet i tankene. Desuden skal vi slet ikke bekymre os om de her dumme flydelag mere.
En anden god sidegevinst er den mindre lugt.
- Det lugter ikke så meget mere, og vi har registreret færre fluegener. På en ejendom der ligger bynært, er det meget positivt, så der er flere fordele, som vi ikke nødvendigvis havde regnet med, siger han.
Når det kommer til at forbedre miljøet og udlede mindre ammoniak, som er intentionen bag EU’s tilskudsordning til overdækninger, så er der også noget at komme efter.
- Det er jo et lovkrav, at vi skal udlede mindre ammoniak. Men jeg har også forsøgt i mange år at holde et ordentligt flydelag på mine tanke af den grund, at hvis mit kvælstof fordamper, så har det jo en konsekvens i marken, hvor vi så ikke har et optimalt udbytte. Desuden kan jeg jo få et hak i hektarstøtten som følge af krydsoverensstemmelseskravene, hvis jeg ikke har styr på det.
Miljøet vinder samtidig på, at der ikke længere skal brugs tid og olie på at køre regnvand fra tankene, tilføjer han.
Ordninger er et nødvendigt onde
Mads Niær Kristensen synes, at EU’s arbejde for flere miljøtag i landbruget via støtteordninger overordnet set er en god idé.
- Det er klart, at der er en masse arbejde med ordningerne. Men når der er en given sag som i det her tilfælde er miljøet, der kan fremmes på den her måde, så er det også bare et nødvendigt onde. En gang i mellem skal der nogle ting til at motivere mennesker. Og hvis det er det, der skal til, så kan det også være med til at ændre ting.
Det betyder, at den midtjyske landmand har lært at tage det sure med det søde.
- Man kan spørge sig selv, om det nu også er rimeligt med alle de regler og krav, som vi kan vælte på, og nej det er det nok ikke. Ligesom man kan sige, at EU nogle steder går i for små sko. Men sådan skal det nok være for at fungere i det store hele.
- Jeg har da været ærgerlig over alle de her krydsoverensstemmelses-regler i forhold til hektarstøtten. Men nej, jeg synes, at det er godt nok. For der skal også være en eller anden form for konsekvens. Hvis du bare fik skæld ud hver gang, du gjorde noget forkert, så er der jo ingen, der ændrer deres moral eller handlinger. Kapitalisme-metoden er den, der virker, siger han.
Overdraget tilsagn trækker ud
Imens Mads Niær Kristensen ventede på sit eget tilsagn, overtog han en anden landmands for at komme hurtigere i gang. Fire år efter venter han stadig på støtten.
Mads Niær Kristensen vælger at få overflyttet en anden landmands tilsagn til gylleoverdækninger, mens han venter på, at sin egen ansøgning går i orden hos Landbrugsstyrelsen.
- LMO og min leverandør til overdækninger ville stå for alt det praktiske, så for mig var det bare en simpel overflytning. Den pågældende landmand kom af med sit tilsagn, og jeg fik mine overdækninger med tilskud, så det var »win-win« hele vejen rundt. Eller det troede vi i hvert fald, siger landmanden og holder en kort pause.
For dét der virkede som et smidigt træk af myndighederne, har i dag været det mindst smidige i processen. I dag over fire år efter at den anden landmand fik sit tilsagn, og en overbytning senere, har Mads Niær Kristensen stadig ikke set noget til tilskuddet på 220.000 kroner.
- Man skulle næsten tro, at en bunke er væltet for dem inde i styrelsen, joker landmanden med tanke på, at hans egen ansøgning om tilsagn, der blev sendt over et år senere, blev udbetalt sidste år.
Budgetterer ikke med støtte
- Man kan sige, at det er gået fra at være så simpelt til at blive noget kludret undervejs. Men der må være enormt travlt i styrelsen. Og selvom det ikke er et spørgsmål om, at jeg går fallit uden støtten, så betyder det da noget.
Landmanden tvivler dog ikke på, at pengene kommer.
- Vi er ret sikre på at få vores tilskud, men omvendt kan man jo ikke være helt sikker på noget, før man ser pengene.
I sidste ende har den største hage ved tilsagnskludret været at holde styr på, hvilke tanke på hvilke gårde, der var tilskudsberettigede.
- Styrelsen kommer jo og kontrollerer om alt passer sammen, og vi rent faktisk har etableret efter, som det står i papirerne. Men vi har bare fået den holdning nu, at vi ikke budgetterer med EU-støtte, før den kommer, det har jeg lært, slutter landmanden, der engang imellem ringer til LMO, så de kan høre styrelsen til, hvor de længeventede 220.000 kroner bliver af.De tolv gylletanke
- Mads Niær Kristensen udvider i 2016 sin svineproduktion med opkøb af fem ejendomme. Her har to ud af i alt tolv gylletanke teltoverdækning
- Han skal have repareret den ene overdækning og får gennem sin forhandler nys om EU’s tilskudsordning, der giver 40% til overdækninger
- Han søger om tilsagn til fire tanke og får også overflyttet en anden landsmands tilsagn på fire tanke. Han køber selv de resterende to overdækninger, så alle tolv tanke i 2018 har overdækning på
- Investeringen har i alt kostet godt 1,4 millioner kroner, hvoraf han har fået tilskud på 220.000 kroner for sit eget tilsagn, mens han stadig venter på udbetalingen for det overflyttede tilsagn på ligeledes 220.000 kroner
- Ordningen hører under »Miljøteknologi 2016« med fokus på reduktion af ammoniakudledningen i svinestalde
- Tilskuddet på 40% kommer 100% fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, som er en del af CAP’en, og som i Danmark administreres af Landbrugsstyrelsen
- Der er givet 692 tilsagn ud af 694 ansøgere til ordningen, hvoraf 218 ud af 252 på nuværende tidspunkt har fået udbetaling for tilsagnene. De resterende tilsagn har ikke brugt deres tilsagn eller lignende
Kilde: Landbrugsstyrelsen