bannerPos

DC opfordrer landmænd til at lade de fede køer blive i stalden

Danish Crown opfordrer til at lade store færdigfedede køer blive hjemme i stalden. Arkivfoto

AF: TENNA BANG

REDAKTØR, LANDBRUGNORD
16-03-2020 15:41
Restauranter er lukket ned og efterspørger derfor ikke lækre stykker oksekød. Derfor opfordrer Danish Crown til, man lader de store køer gå i stalden, for at undgå en overproduktion i forhold til den lavere efterspørgsel.

De sydeuropæiske lande er hårdt ramt af Corona-virus og restauranter er lukket ned på stribe. Det betyder en ret pludselig opbremsning i efterspørgslen efter oksekødsstykker, som ellers er en højprisvarer for slagterivirksomheden.

Derfor opfordrer Danish Crown de landmænd, som kan lade de tunge færdigfedede køer, på over 700 kilo, blive hjemme i stalden, for ikke at risikerer en overproduktion i forhold til en lavere efterspørgsel, da det scenarie vil give et dyk i noteringen.

Det er køer med en slagtevægt på over 350 kilo og en formklasse 4-5, der bør blive hjemme.

- Det handler om at passe på værdierne. Og hvis en landmand har mulighed for det, vil vi klar opfordrer til at vente, siger Finn Klostermann, CEO, Danish Crown Beef.

Et spørgsmål om tid

Og hvor længe koen så skal vente, er der ingen der lige nu kan give et kvalificeret bud på. Fra Danish Crowns side lyder det, at det er indtil markederne har normaliseret sig.

Finn Klostermann understreger, at køerne sagtens kan sendes til slagt, hvis det er den mulighed man har på den enkelte bedrift, da køerne stadig vil blive slagtet.

Fuld fokus på hakkekød

Lige nu ses en generelt pæn efterspørgsel efter okse- og kalvekød. Det er især en meget stor efterspørgsel efter hakket oksekød, som er udslagsgivende i markedet, og derfor er der på fabrikkerne i Aalborg, Holsted og Sdr. Felding lige nu fuld fokus på at opretholde produktionen.

Derfor bør man, hvis det er muligt, fokusere på at få køer i formklasse 1, 2, 3 og 4 sendt afsted, da de kan bruges til hakkekød. Og lade de færdigfedede dyr blive hjemme.

teba@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 55 15 87

Mykotoksiner i ensilagen kan forårsage dødsfald

Konsulent fra analysefirmaet Alltech anbefaler analyse af græsensilagen for at undgår mykotoksiner i køernes foder.

Glæder sig over stærk dokumentation for potentialet i biogas

Formanden for Biogasbranchen hilser rapporter om potentialet for biogas i Danmark yderst velkomment.

Hveden er godt i gang

KWS og BASF har etableret en demonstrationsmark, hvor strategier for vækstregulering og svampesprøjtning vurderes på tværs af seks forskellige sorter.

Regnvåd februar sænker foderudbyttet

Grundet den store vandmængde i februar er der meget vinterhvede, der er ødelagt. Den kommende omsåning med vårbyg betyder større omkostninger og lavere foderudbytte.

De første køer kommer nu på græs

Selvom kalenderen først lige er rykket frem til april, er de første besætninger så småt ved at gøre klar til at lukke køerne på græs. Vinteren har været mild, hvilket mange stedet har givet et stort græslag. Udfordringen bliver nu at få græsset i bund, så snart markerne kan bære.

Fejlklassificering af vandløb er roden til meget ondt

I det følgende opridses roderiet, set fra læserbrevsskribentens side, omkring kriterierne for at klassificere et vandløb som »kunstigt« eller »stærkt modificeret«, hvilket er forudsætningen for en vedligeholdelse, der sikrer imod oversvømmelser.

Udtagningsmoms – vær opmærksom på nye regler

Hvis man opfører bygninger til brug i sin momspligtige virksomhed, kan man trække moms fra på opførelsesudgifterne. Hvis man senere bruger bygningen til andre formål – for eksempel momsfri udlejning – skal den fratrukne moms betales tilbage lidt efter lidt. Denne regel og flere andre indenfor den såkaldte udtagningsmoms ændres – og det er vigtigt at være opmærksom for ikke at ende med en stor momsregning.

Selen bør indgå i gødningsplanlægningen af græs

Sundheden i besætningen kan øges, og der kan spares på indkøbte mineraler, hvis græsset gødes optimalt med selen.

Tid til etablering af fodergræs

Såningen af vårsæd er så småt kommet i gang, og dermed er det også tid for etablering af nyt fodergræs. En yderst vigtig disciplin, da der er tale om etablering af en afgrøde, der skal høstes på i måske 3-5 år.

Eksportørers advokat: Det bliver dyrt for Fødevarestyrelsen

Intern email til eksportkontrol-dyrlægerne viser, hvor stort et problem, at Fødevarestyrelsen har, mener advokat for eksportørerne, Hans Sønderby.
Side 1 af 1812 (36228 artikler)Prev1234567181018111812Next