Intens sønderjysk debat om landbrugets troværdighed

Forleden gav direktør og stifter i Tænketanken Frej, Marie-Louise Lindahl udtryk for, at landbruget skal følge efter og sætte mål og skabe visioner for fremtidens bæredygtige landbrugsproduktion. Det gav mange af de knap 150 deltagere forleden til LandboSyds debatmøde om troværdighed og tillid, noget at tænke over.

For luften piblede ud af ballonen lidt efter, da samme Marie-Louise Lindahl mente, at man bør lade frikadellen ligge og spise grønt i stedet for i bæredygtighedens navn – for i samme åndedrag at sige, at weekendturen med fly til Paris ville hun ikke undvære.

Fortæl de positive historier

Så bølgerne gik højt på debatmødet, hvor bl.a. kommunikationsdirektør Christian Hüttemeier fra Landbrug & Fødevarer og direktør Hans Aarestrup, Bæredygtigt Landbrug havde svært ved at anerkende præmisserne. Christian Hüttemeier sagde, at dansk landbrug allerede er langt bedre end sit rygte.

-  I landmænd skal være stolte af det, I går og laver. I kan sælge ost i hele verden, og salaten på markedet i Verona i Italien er dansk, mens Japan efterspørger det danske svinekød, lød det fra Christian Hüttemeier.

- Forbrugerne ved bare ikke. Vi danskere er vrede over alt dansk, når vi er herhjemme, men når vi passerer grænsen, bliver vi lige pludselig stolte af sundhedsvæsenet og folkeskolen. Jeg synes, Coop skulle påtage sig det ansvar at fortælle de positive historier om, at vi er bedre end vores rygte,” sagde han henvendt til CSR-chef Thomas Roland, Coop.

Anerkendte førertrøjen

Thomas Roland forsvarede for netop et år siden i TV Coop i sagen om Samvirkes forside med en man, som var iklædt sikkerhedsdragt, fordi han skulle spise dansk salat. Dengang reagerer LandboSyd markant og lavede en protest-alliance med 26 brugsforeninger i Syd- og Sønderjylland, hvilket fik Coop til at trække kampagnen tilbage.

Faktisk anerkendte Thomas Roland, at dansk landbrug er i førertrøjen, når det gælder dyrevelfærd, antibiotika-forbrug, miljø og klima, og han forsvarede, at Coop sælger udenlandsk kød:

”Samvirke har en uafhængig redaktion og ja, de bruger emotionelle billeder på forsiden for at sætte tingene på spidsen, men Samvirke har aldrig skrevet, at det er farligt at spise danske fødevarer,” sagde han og fortsatte:

”Ja, vi sælger polsk svinekød, men faktisk importerer vi kun fire procent af det svinekød, der bliver importeret. Resten importeres af bl.a. Tulip, Stryhn og til Langlandspølser. Danskerne tror det er danske produkter, men jeg synes ikke man som forbruger skal have dårlig smag í munden over at købe udenlandsk kød. Vi lever i en international økonomi, og i øvrigt er 90 procent af al det kød, Coop sælger, dansk,” sagde Thomas Roland.

Han opfordrede som Marie-Louise Lindahl dansk landbrug til at lytte og tage forbrugernes følelser og ønsker alvorligt samt agere på udfordringerne.

Kom ud af offerrollen

Marie-Louise Lindahl anbefalede landbruget til at tage fat på visionerne frem for at lade sig styre af politikernes krav:

-  Kvalitet og troværdighed er vigtigt for os alle og lige nu det vigtigste for dansk landbrug. Hvis vi ikke får forbrugernes og danskernes tillid til jer i landbruget, og hvis I ikke selv sætter mål, gør politikerne det for jer, og så bliver det en anden fremtid, I kigger ind i, sagde Marie-Louise Lindahl.

-  Sæt selv mål og visioner. Det vil give jer ejerskab og en stolthed, og så får borgerne tillid til, at I tager hånd om udfordringerne. Kom ud af offerrollen og kom væk fra den politiske kampplads. Fald ikke i offerrollen, men tag bæredygtighedsrollen på jer og gør den til jeres, sagde hun.

Lav veganer-bøffen

- I min generation ved man godt, at dansk landbrug er bedst i verden, når det handler om dyrevelfærd, antibiotikaforbrug og pesticider. I siger, at I gør det godt og ikke kan gøre det bedre. Men hvor er I om ti år, spurgte hun og opfordrede til at tænke utraditionelt.
Hvorfor er det ikke Danish Crown som sælger en veganerbøf? Det ville da være oplagt,” sagde hun.

Landbruget er presset

Kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen, DC, forklarede, at Danish Crown har truffet beslutningen om en version Bæredygtigt kød i 2030. Spørgsmålet er så, om Danish Crown når målet, og hvilken vej der fører til målet:

- Vi kan så meget, og vi har gjort så meget, men vi har nok ikke evnet at få det ud over rampen. Der er brug for en platform, en talerstol, hvor vi kan mødes og tale om de store spørgsmål. Hvis vi italesætter alt det, vi gør, er det ikke så svært, sagde Astrid Gade Nielsen.

Ingen tror, det er nemt. Alle ved, at landbruget er presset, og at det er en investering for en den enkelte landmand, men det er vigtigt, at vi vil derhen og har sat en retning,” sagde Astrid Gade Nielsen.

Vil forbrugerne betale?

Fra Sydbank deltog landbrugschef Brian Skov Nielsen som ikke uventet anlagde den økonomiske vinkel på sagen:

Landbruget skal producere noget, som nogen vil købe til en højere pris end det koster at producere. Udfordringen er, at vi diskuterer en masse ting på danske forbrugeres vegne, og spørgsmålet er, om de er klar til at betale for det, når det kommer til stykket. Dansk landbrug kan sagtens producere de produkter, danske forbrugere vil have, men problemet er, at vi sender langt størstedelen af produktionen ud af landet. Og i eksempelvis USA kan de lave grisene 30 procent billigere, sagde Brian Skov Nielsen.

Ordstyrer på mødet i Gråsten var chefredaktør på Effektivt Landbrug, Jacob Lund-Larsen.