Udbredelsen af coronavirusset og forværring af samfundsøkonomien gør det oplagt fortsat at have 80-100 procent variabel belåning, vurderer analytiker.
80 til 100 procent af dine lån bør fortsat være i variabel rente, anbefaler AgroMarkets på baggrund af den seneste alvorlige udvikling i den globale økonomi.
- I takt med, at coronavirusset breder sig, kollapser forbruget. Regeringer laver sanktioner for folks bevægen, gøren og laden...Godt nok af god mening for at forsinke spredningen af coronavirussen, men det har også en anden effekt. Når dele af et samfund sættes i stå, går hele systemet i stå. Vores økonomi er i dag bygget på en så høj grad af samhandel landene imellem, at en nedlukning svækker økonomien voldsomt. Ikke kun i lande ramt direkte, men også i de lande man samhandler mest med, siger analytiker John Jensen hos AgroMarkets.
Den amerikanske centralbank (FED) har nu to gange reageret ved først at nedsætte styringsrenten med hele 0,5 procentpoint og dernæst hæve loftet for helt korte udlån fra 100 til 150 milliarder US-dollars. Det skal ses i lyset af, at planen ellers var at reducere loftet. Trump arbejder desuden med en finanspolitisk lempelse i form af udskydelse af skattebetaling. Den måde, situationen tackles på i USA, har stor betydning for økonomien og renteudviklingen herhemme, fordi den amerikanske økonomi er verdens største.
Herhjemme i Europa konstaterer John Jensen, at rentespændet fra italienske statsobligationer til tyske er på over 2 procent, og at markedet lige nu tror, at inflationen i Europa i år 2030 vil være under 1 procent.
- Det er ekstremt skræmmende. For det er under halvdelen af ECBs målsætning, siger John Jensen.
To katastrofer
Analytikeren vurderer, at især to katastrofer har potentiale til at skade økonomien mere end i 2008, hvor den globale økonomi sank i knæ:
Den ene katastrofe er, at det måske allerede nu er for sent at redde den italienske økonomi, og at de italienske problemer truer med at sprede sig til EU generelt.
- Landet er på vej ud i en økonomisk krise, der kan udvikle sig til en politisk krise, der formodentlig vil være så stor, at de ikke selv kan komme ud af den. I forvejen er de jo ekstremt forgældede, og det halter med indtjeningen, siger John Jensen.
Den anden katastrofe er ifølge analytikeren sammenbruddet hos OPEC, hvor en åben priskrig mellem Rusland og Saudi Arabien sender inflationen i gulvet.
John Jensen understreger, at det er vigtigt med inflation i et samfund.
- Hvis ikke centralbankerne havde trykket to procent flere penge hvert eneste år, så havde vi i den vestlige verden ikke været så rige, som vi er i dag.
- Når der er inflation, giver det en følelse hos borgerne af rigdom og tillid til fremtiden. For når de køber for eksempel et hus, så stiger det typisk i pris over tid. Og det får også lønnen til at stige. Så man føler sig rig, når der er inflation, siger John Jensen, og tilføjer:
- For staterne er det også afgørende vigtigt, at der er inflation. For et land skal hvert år have en lidt højere skatteindtægt. Og hvis skattegrundlaget stiger hvert år på grund af inflation, så stiger skatteindtægterne også. Men når der ikke er inflation, så stiger skatteindtægterne ikke af sig selv. Men udgifterne stiger stadig – der er folk, der bliver arbejdsløse, der er folk, der skal på sygehuset, osv. Og så har politikerne kun én mulighed tilbage – at hæve skatten. Men når folk ikke oplever, at de har en særlig stor lønfremgang, og du tager flere og flere penge fra dem, så begynder de at få færre penge til rådighed. Det kan man så løse ved at trykke flere penge, som vi ser i øjeblikket. Men kan man blive ved med det?, spørger John Jensen, som peger på, at der er en grænse, og at situationen kan udvikle sig, så centralbankerne og regeringerne ikke vil være i stand til at kunne lave tiltag med en ordentlig effekt.
Konsekvens for landbruget
Situationen kan også godt blive kritisk for de danske landmænd, vurderer John Jensen.
- Dansk landbrug eksporterer ekstremt mange varer. Så hvad skal vi gøre af vores eksport, hvis man ikke kan flytte varerne rundt i verden på grund af coronavirusset? Det kan blive en kæmpe udfordring for dansk landbrug, fordi det vil sænke råvarepriserne, siger John Jensen. Han understreger dog også, at han ikke ved, om det går så galt.
- Det er mutationen af coronavirusset, der afgør, hvor galt det går. Tingene retter sig op igen, så vi skal ikke være mørkemænd. Men spørgsmålet er, hvor lang tid det tager, før tingene retter sig, lyder det fra analytikeren.
morten@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 40 75 76 96
Coronavirusset rammer Danish Crown og Arla
Danish Crowns afsætning af oksekød er ramt af corona-virussens udbredelse, men situationen er til at håndtere, fortæller virksomheden til mediet AgriWatch.
- Der, hvor vi er ramt, er i vores oksekødsforretning, der har en sløj afsætning til Sydeuropa. Deres kunder er først og fremmest indenfor foodservice, og folk går ikke på caféer og restauranter. Så på oksekødsdelen er vi ramt, men det er håndterbart, siger pressechef i Danish Crown, Jens Hansen, til AgriWatch – med forbehold for, at sygdommen fortsat udvikler sig over hele verden, og at situationen kan ændre sig fra dag til dag.
- Overordnet set går det bedre, end vi kunne frygte. Vores fabrikker og slagterier kører som de skal, og afsætningen til vores kunder rundt omkring i Europa forløber bedre, end vi kunne frygte. Selv om Norditalien har flere restriktioner, så er fødevarer i vid udstrækning undtaget af stramme restriktioner, hvilket betyder, at vi fortsat kan levere til vores kunder, siger Jens Hansen til AgriWatch.
Arla forventer fald
Ifølge mediet forventer også Arla et fald i forretningen grundet coronavirus.
- Når verdensøkonomien bliver påvirket, som vi ser det i øjeblikket på grund af coronavirus, så må det forventes, at vores forretning og drift også vil blive påvirket, afhængig af hvordan situationen udvikler sig globalt, siger pressechef i Arla, Åse Andersson, i et skriftligt svar til AgriWatch.
En af Arlas største konkurrenter, det hollandske mejeriselskab Frieslandcampina, har på grund af coronavirusset nedjusteret forventningen til årets omsætningsvækst fra 3-5 procent til 2-4 procent.
mip